Piskesmæld-praktik igennem kommunen. Hjælp

michelledam skriver:

Min kæreste har flere gange nævnt at han er ret sikker på det mest realistiske er fp og så tage noget frivilligt. Mén det bliver jo umuligt med de nye regler.

Før jeg kom igang med noget. Da jeg bare gik hjemme. Havde både kæresten og jeg fundeten rytme som gjorde at jeg havde minimal med smerter. Så jeg havde langt flere gode dage end dårlige.
Og selvom jeg har fred fra kommune så får jeg mine perioder med mange smerter også selvomvjeg ikke har fremprovokeret dem.
Og derfor er jeg også begyndt at tænke at det nok er fp jeg må indse der ville være mest realistisk. Men det er sgu bare svært at sidde som 26 årig og sige ja jeg kan sgu ikke en skid. Andet end at nasse på systemet.

lille søde du lad være at se dig selv som en der nasser på systemet, for det synes jeg bestemt ikke du gør.. du har gjort dit for at få det bedre, og du kæmper sikkert stadig for at have de gode dage, og for nogen er det desværre bare tilværelsen.. den er hverken sjov eller fair, men det er den man af gud ved hvilken årsag har fået tildelt.

Her har jeg da også nogen gange tænkt på fp, netop fordi hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om en dag at få børn så skulle man jo også gerne være den type mor som ens barn er stolt af og glad for, og ikke den som er sur og tvær hele tiden fordi hun har ondt. men nej det er bestemt ikke nemt at erkende, og nej det er ikke nemt at få, men tænker at hvis man kæmper og kæmper så kan det måske lad sig gøre en dag

mist ikke modet

jydeinden skriver:

lille søde du lad være at se dig selv som en der nasser på systemet, for det synes jeg bestemt ikke du gør.. du har gjort dit for at få det bedre, og du kæmper sikkert stadig for at have de gode dage, og for nogen er det desværre bare tilværelsen.. den er hverken sjov eller fair, men det er den man af gud ved hvilken årsag har fået tildelt.

Her har jeg da også nogen gange tænkt på fp, netop fordi hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om en dag at få børn så skulle man jo også gerne være den type mor som ens barn er stolt af og glad for, og ikke den som er sur og tvær hele tiden fordi hun har ondt. men nej det er bestemt ikke nemt at erkende, og nej det er ikke nemt at få, men tænker at hvis man kæmper og kæmper så kan det måske lad sig gøre en dag

mist ikke modet

Hehe nej jeg ved det godt. Men det er jo bare det hele omkring at man har klaret alting selv. Og det man ikke kunne klare selv, gjorde man selv alligevel. Og så til at man bare er skide afhænigig af andre mennesker nærmest dagligt. Er jo noget man skal lære at acceptere. Jeg er kommet langt men kommer aldrig til at acceptere det 100 %.

Jeg ønsker mig også nr 2 engang. Men sådan som det er pt med kommunen osv så skal jeg ikke have en nu. Og jeg synes jo heller ikke det er fair hvis jeg skal arbejde så mange timer at jeg ikke kan få drømmen om nr 2 opfyldt. For så mange andre drømme er ødelagt. Ønsker ikke at denne drøm også skal ødelægges.

Men endnu engang tak for dine dejlige ord og din dejlige trøst. Det er så fantastisk at få trøst af en der ved hvad man snakker om

michelledam skriver:

Hehe nej jeg ved det godt. Men det er jo bare det hele omkring at man har klaret alting selv. Og det man ikke kunne klare selv, gjorde man selv alligevel. Og så til at man bare er skide afhænigig af andre mennesker nærmest dagligt. Er jo noget man skal lære at acceptere. Jeg er kommet langt men kommer aldrig til at acceptere det 100 %.

Jeg ønsker mig også nr 2 engang. Men sådan som det er pt med kommunen osv så skal jeg ikke have en nu. Og jeg synes jo heller ikke det er fair hvis jeg skal arbejde så mange timer at jeg ikke kan få drømmen om nr 2 opfyldt. For så mange andre drømme er ødelagt. Ønsker ikke at denne drøm også skal ødelægges.

Men endnu engang tak for dine dejlige ord og din dejlige trøst. Det er så fantastisk at få trøst af en der ved hvad man snakker om

var da så lidt, og ja kender jo desværre ludt til de tanker og følelser du går med, kan jeg nok ikke komme uden om, men håber da du kommer til igen at have flere gode end dårlige dage

michelledam skriver:

Ja jrg får dagligt smertestillende, samt muskelafslappende medicin.

Og ja jeg har endelig fået dem til at fatte at jeg ikke kan. Så jeg skal til samtale med jobvejleder, sagsbehandler og socialrågiver på tirsdag. Tager så også min kæreste med for t støtte mig og forklare dem at jeg faktisk ikke gider og gå hjemme men at der også skal være en mening med galskaben. Hvad der skal ske ved jeg ikke endnu. Men de er nu godt klar over at jeg ihvertfald skal ned i tid. Men om jeg skal fortsætte hvor jeg er ved jeg ikke.
For umiddelbart tænker jeg at jeg ikke kan klare at skulle stå op i de timer jeg er der.

Men er bare fuldstændig blank overfor hvad jeg ellers kan prøve. For jeg tænkte jo butik var det mildestes jeg kunne komme til. Men det er det jo ikke. Tvært imod.men det er også bare skide svært at finde noget som ikke kræver for meget bevægelse med armene.
For jeg tænker jo at i en butik hvor jeg kunne sidde ved kassen kunne være fint. Men ville jo så bare ikke kunne klare alle de bevægelser det kræver at skulle køre varer ind hele tiden.

Hvor var du i din arbejdsprøvning?

Hvilken slags medicin får du? Ren nysgerrighed, da jeg har været en del igennem, idet intet af det virkede på mig

 

Jeg var hos Arriva; forefaldende opgaver, hvor jeg til enhver tid kunne lægge mig ud på deres sofa med en trøje over hovedet og få lidt ro på, så jeg kunne klare lidt mere

JustMe skriver:

Hvilken slags medicin får du? Ren nysgerrighed, da jeg har været en del igennem, idet intet af det virkede på mig

 

Jeg var hos Arriva; forefaldende opgaver, hvor jeg til enhver tid kunne lægge mig ud på deres sofa med en trøje over hovedet og få lidt ro på, så jeg kunne klare lidt mere

Muskelafslappende får jeg klorzoxazon

Smertestillende får jeg. Saroten, venlafaxin begge er antidepressiv medicin men det virker smertestillende op til en hvis mængde. Ellers får jeg oxynorm efter behov og så lige nogle andre jeg ikke kan huske hvad hedder.

Okay. Hvad lavede du da af opgaver?

JustMe skriver:

Hvilken slags medicin får du? Ren nysgerrighed, da jeg har været en del igennem, idet intet af det virkede på mig

 

Jeg var hos Arriva; forefaldende opgaver, hvor jeg til enhver tid kunne lægge mig ud på deres sofa med en trøje over hovedet og få lidt ro på, så jeg kunne klare lidt mere

Lyrica hedder det sidste vidst. Dem vil jeg bare gerne af med for man bliver virkelig stærkt afhæningig af dem. Misser du en får du stortset samme dag abstinenser og får det virkelig dårligt.

Har prøvet for nogle mdr siden at jeg intet kunne holde i mig. Jeg kastede op hele tiden. Og pga opkast kunne jeg heller ikke holde medicinen i mig. Så på anden dagen havde jeg så mange abstinenser at jeg troede jeg skulle dø. Jegkunne ikke bevæge mig pga jeg fik muskelsmerter i alle muskler i kroppen og ryste ture pga lyricaen. Muskelsmerterne er dog mest venlafaxinen der er dræ eren der.
Men ikke sjovt. Men jeg kan ikke undvære mit medicin lige foreløbig og ihvertfald ikke i en arbejdsprøvning.

Jeg lavede arkivering, div. computerarbejde, kørte ærinder mv Det lader til, at vi får nogenlunde samme slags medicin. Jeg får dog ikke abstinenser, hvis jeg glemmer en af pillerne, der virker på neurologiske smerter. Har de muskelafslappende en god virkning på dig?

 

michelledam skriver:

Tak for dit svar.
Ja altså det er jo også sådan jeg har det. For de timer jeg har nu kører mig fuldstændig ned fysisk. Men at jeg ikke har overskud til min familie når jeg kommer hjem og går og snerre af dem gider jeg heller ikke. For så vigtigt er et job Heller ikke. Jeg ved godt at jeg heller ikke får min fp dels min alder og så den nye lov. Men min kæreste har også flere gange sagt. At han tror det vil være mest realistisk med en fp og så kan jeg arbejde som frivillig en gang imellem.

Men det er bare ufatteligt hårdt når man gerne vil men ikke kan holde til det. Og kommunen presser og presser en hele tiden.
Men de ved heller ikke hvad det vil sige at gå med de smerter eller lign. Så det er så skide nemt for dem at sige du skal lige det og så det og så er der også lige det. Og du skal bare have lidt tid til at komme oppå fuldtid.

Præcis. Det er så nemt at være personen bag skrivebordet, og give ordre. Men selvom du fungere nogen Lunde normalt, så er det ikke ensbetydende med at man kan klare en hel dag på arbejde, og familie bagefter... Det er rigtig hårdt at erkende at du faktisk fra den ene dag til den anden, går fra at være aktiv, i gang med uddannelse, og hele verden ligger for dine fødder, og så wupti så er man skadet, og får at vide det vil højst sandsynligt varer resten af livet...

Jeg ved at alle mine fremtidsplaner er væk, og lige nu, så må jeg tage en dag af gangen. Skaden bliver værrere, og jeg aner ikke hvad jeg skal når kommunen syntes at vi skal i gang. Jeg har været i praktik hvor jeg skiftevis sad, og stod. praktikken foregik inden jeg mødte kæresten og fik barn, og er i dag ikke realistisk. Men da jeg var i praktikken, da havde jeg ikke energi til hjemmet. Det var bare knap så vigtigt når der endnu ikke var familie.

jeg var i graviditeten i praktik i butik, hvor jeg mest sad og pakkede tøj ud på lageret, hængte det på bøjle, og gik ind i butikken med det. Men selvom jeg sad ned det meste af tiden, og kunne gå i butikken når behovet var, så kunne jeg max komme op på 1 1/2.

Åhh, systemet er røv og nøgler.

jeg håber hvertfald på det bedste for jer

JustMe skriver:

Jeg lavede arkivering, div. computerarbejde, kørte ærinder mv Det lader til, at vi får nogenlunde samme slags medicin. Jeg får dog ikke abstinenser, hvis jeg glemmer en af pillerne, der virker på neurologiske smerter. Har de muskelafslappende en god virkning på dig?

 

Okay. Jeg må snakke med dem på kommunen på tirsdag om et lign job.

Åhhh ja de muskelafslappende er guld værd jeg vil på ingen måde undvære dem. Før jeg fik dem blev jeg spændt virkelig sygt op fra nakken og ned i halebenet. Hvis jeg ikke gik til kranio sakral og massage mindst en gang om ugen kunne jeg nærmest ikke gå for bare smerter. Efter jeg er startet på muskelafslappende er det kun en gang imellem jeg har disse problemer. Min lænd og den øverste del af balderne kan jeg desværre ikke gøre så meget ved. Men har ikke de der muskelkramper som jeg havde før.
Plus at jeg ikke har behov for massage eller lign. Så tit.
Jeg kan klart anbefale muskelafslappende. Der er også to andre slags kan ikke lige huske hvad de hedder. Men de to virkede ikke på mig.

Jeg fik afvide på den smerteklinik jeg har været på at muskelafslappende jo normalt at til spastisklammede mennesker men at de har fundet ud af at da et piskesmæld sidder i musklerne og musklerne ikke fungere ligesom en rask muskel. Så kan den ikke finde ud af at slappe af igen. Og så ved de jo at muskelafslappende medicin hjælper spastisk lammede så deres muskler ikke trækker sig sammen så nemt.

De har dog den bivirkning ligesom så meget andet medicin at de virker sløvende. Jeg synes personlig at de virker meget mere sløvende end meget andet medicin. Så jeg tager dem kun til nat. Og så ellers efter behov. Dog maks 3 gange om dagen.

VIPpigen skriver:

Præcis. Det er så nemt at være personen bag skrivebordet, og give ordre. Men selvom du fungere nogen Lunde normalt, så er det ikke ensbetydende med at man kan klare en hel dag på arbejde, og familie bagefter... Det er rigtig hårdt at erkende at du faktisk fra den ene dag til den anden, går fra at være aktiv, i gang med uddannelse, og hele verden ligger for dine fødder, og så wupti så er man skadet, og får at vide det vil højst sandsynligt varer resten af livet...

Jeg ved at alle mine fremtidsplaner er væk, og lige nu, så må jeg tage en dag af gangen. Skaden bliver værrere, og jeg aner ikke hvad jeg skal når kommunen syntes at vi skal i gang. Jeg har været i praktik hvor jeg skiftevis sad, og stod. praktikken foregik inden jeg mødte kæresten og fik barn, og er i dag ikke realistisk. Men da jeg var i praktikken, da havde jeg ikke energi til hjemmet. Det var bare knap så vigtigt når der endnu ikke var familie.

jeg var i graviditeten i praktik i butik, hvor jeg mest sad og pakkede tøj ud på lageret, hængte det på bøjle, og gik ind i butikken med det. Men selvom jeg sad ned det meste af tiden, og kunne gå i butikken når behovet var, så kunne jeg max komme op på 1 1/2.

Åhh, systemet er røv og nøgler.

jeg håber hvertfald på det bedste for jer

Jeg tror klart jeg ville kunne klare mere hvis jrg sad ned. Fordi det er nemmere at stille sig op når behovet er der end omvendt. Men problemet ligger ligeså meget i at hvis jeg bevæger mine arme for meget på kort tid om det bare er små bevægelser er lige meget så spasser min nakke helt af.
Og så begynder jeg og spænde ubevidst og ja så går det ned i ryggen også og så er fanden løs.

Tusinde tak. I lige måde