Så kom vores dejlige dreng til verdenen...

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

Stort tillykke med jeres fine prins (: 

simone_jacobsen skriver:

Åhh mange tak. Ja jeg syntes jo han er det bedste og smukkeste i verden - men det skal man jo syntes om sine egne børn

Selvfølgelig, det synes jeg jo også min datter er

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

STORT tillykke med din lille dreng hvor ER han fiiiin  

 Så kom du mig alligevel i forekøbet

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

stort tillykke med prinsen. hvor dejligt

og hold da op..jeg forstår godt du fik et chok..at gå fra at det IKKE kan være veer..til at være 6 cm åben hihi

Sikke en lækkermås Stort tillykke med ham og håber du hurtigt kommer dig

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

Hvor fint og hvor gik det dog stærkt til sidst  Sikke en sød lille en, nu glæder jeg mig endnu mere til at få vores lille prinsesse ud 

Håber i alle har det godt 

LilleNyPåVej skriver:

TTu

Hvor fint og hvor gik det dog stærkt til sidst  Sikke en sød lille en, nu glæder jeg mig endnu mere til at få vores lille prinsesse ud 

Håber i alle har det godt 

Tusinde tak for alle jeres lykkeønskninger
I må undskylde at jeg ikke har fået svaret tilbage til jer, men den ene dag tager den anden når man har sådan en lille ny en man skal lære at kende.

Vi har det alle sammen rigtig godt og prinsen har fået navnet William - og August til mellemnavn.

Han er i dag 3 uger og er bare stadig lige så skøn.
Jeg er kommet mig rigtig fint over min bristning, det vil sige at jeg faktisk ikke har mærket noget til det overhovedet, ud over kløe
Så udover VOLDSOM kløe har jeg det virkelig godt - nåh ja så er der lige hormonerne.. Kan bare græde HELE tiden. Hvis jeg vrisser af manden eller omvendt, hvis jeg bliver glad, hvis William græder på puslebordet eller hvis jeg bare sidder og kigger på ham og syntes håb er dejlig! Hi hi men det tager jeg gerne med

Han lider en del af maveknep men nu når man kender ham lidt bedre, er det nemmere at håndtere..

Ellers er alt bare SÅ dejligt og jeg er nu overbevist om, at William skal være storebror når tiden er rigtig

Endnu et STORT tak for jeres lykkeønskninger - det varmer!!

Med venlig hilsen Simone

Tillykke med ham ♥

Stort tillykke med sønnen

MorDk skriver:

Tillykke med ham ♥

Tusinde tak