Så kom vores dejlige dreng til verdenen...

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

Hvor er han fin. Stort tillykke! Vh stine

StineW79 skriver:

Hvor er han fin. Stort tillykke! Vh stine

Mange tak

Stort tillykke :-) hvor ser han dejlig ud!

rodehovedet skriver:

Stort tillykke :-) hvor ser han dejlig ud!

Åhh mange tak. Ja jeg syntes jo han er det bedste og smukkeste i verden - men det skal man jo syntes om sine egne børn

Åh hvor ser han dejlig ud, og sikke en skøn beretning Vækker minder fra sidste år

Stort tillykke med ham  har I et navn til ham endnu ?

 

Drømme skriver:

Åh hvor ser han dejlig ud, og sikke en skøn beretning Vækker minder fra sidste år

Stort tillykke med ham  har I et navn til ham endnu ?

 

Tusinde tusinde tak
Vi har stadig ikke fundet det rigtige navn og efter han er blevet født, er faren kommet på endnu flere navne

Men vi snakker om;
William
August
Marcus
- og faderen har nu tilføjet;
Lauritz
Mikkel
Alexander

- det er ikke heeelt let

simone_jacobsen skriver:

Tusinde tusinde tak
Vi har stadig ikke fundet det rigtige navn og efter han er blevet født, er faren kommet på endnu flere navne

Men vi snakker om;
William
August
Marcus
- og faderen har nu tilføjet;
Lauritz
Mikkel
Alexander

- det er ikke heeelt let

Vi havde også August og Alexander på listen Vidste ikke om det blev en pige eller en dreng før fødslen - var overbevist om det var en dreng

Her sagde farmand : "Hun ligner en Sophia", og det endte så også med at blive hendes navn.. Vi besluttede os endeligt da vi skulle hjem fra hospitalet ( to dage efter fødslen), men synes alligevel det tog lang tid at vænne sig til, at det var hendes navn.

Super skønne navne, og I skal nok finde det helt rigtige 

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

Stort tillykke  hvor er han fin  

simone_jacobsen skriver:

For at gøre mit indlæg lidt kort vil jeg forsøge at springe direkte til sagen

Onsdag den 16. januar (4 dage over termin) er jeg godt booket op med aftaler - om eftermiddagen har jeg film aftale med min søster og sidst på eftermiddagen, en aftale med min bror. Aftalen med min bror stopper ca. klokken 17 og klokken 18 sidder jeg og spiser aftensmad med min kæreste. Omkring klokken 18.30 for jeg ondt i maven og klokken 19.00 ligger jeg mig i sengen og forsøger, at tage tid på - og det gjorde det ikke mere klart for mig, om der var tale om veer da tiden varierede fra alt mellem 7 minutter til 16 minutter. Det skal siges at det var ligesom menstrationssmerter men med en varighed på 2 minutter eller mere og gjorde "kun" ondt i skridtet og op mod maven, ingen smerter i lænden eller benene.
Klokken 19.30 ringer jeg til fødegangen i håbet om, at de kan fortæller mig om det er begyndende veer jeg har - det kunne de selvfølgelig ikke sige om det var, men hun syntes godt det kunne lyde som opstart hertil.
Jeg ender med at gå i bad, tage 2 panodiler og gå i seng - men jeg kan ikke sove. Jeg har forsat ondt men det varer stadig over 2 minutter og ikke med faste intevaler i mellem. Jeg vågner MANGE gange i løbet af natten nærmest grædende af smerter. Jeg klynker og ømmer mig - omkring klokken halv 2 får jeg også vækket min kæreste.
Når jeg står gør det konstant ondt og jeg kan samtidig ikke holde ud, at skulle sidde på toilettet.
Klokken 03.30 rykker jeg fra soveværelset til sofaen i stuen og her begynder jeg at vågne noget oftere. Fra klokken 04 til klokken 05 vågner jeg hvert 5 minut med smerter der stadig har en varighed på 2 minutter og kun gør ondt i maven. Jeg vækker kæresten og siger, at jeg ikke kan klare mere. Vi snakker lidt om, at det ikke kan være veer når de varer i så lang tid og gør næsten hele tiden. Vi ringer alligevel til jordemoderen - for om ikke andet så må der være noget galt!
Vi aftaler med jordemoderen at mødes på sygehuset klokken 07.15 og jeg kommer direkte ind og bliver undersøgt.

Det viser sig at jeg på dette tidspunkt er 6 cm åben Det havde hverken kæresten eller jeg overhovedet regnet med - jeg troede jo slet ikke at det var veer!!!
Smerterne tager til og jeg har virkelig ondt - vi aftaler derfor at jeg skal have en blokade og der bliver bestilt tid til denne. En time efter jeg er ankommet vælger jordemoderen at undersøge mig igen, og jeg er på dette tidspunkt fuldt åben INGEN smertelindring til mig

Kort tid efter får jeg trang til at presse og får samtidig voldsomme smerter i lænden - jeg kommer i badekar og menes ikke, at det hjalp overhovedet. Jeg får, i badekaret, lagt nåle i lænden for at tage presset. Pressetrangen tager til og jeg bliver flyttet til sengen - i forsøget på at vende mig mig ryggen til knæene, ender jeg på siden og kommer aldrig videre. Smerterne er på nuværende tidspunkt virkelig virkelig slemme

Jeg ligger med presseveer i en time, inden vores dejlige dreng kommer til verden.
Jeg ankommer på fødegangen, 6 cm åben, klokken 07.20 og klokken 11.45 ankommer den skønneste dreng på 3840 gram og 56 cm lang.
Jeg har fået en slem 2. grads bristning og bliver syet både indvendigt og udvendigt - hvilket ikke rør mig en hulene fis, da jeg på dette tidspunkt har den smukkeste dreng på brystet

Og så skal i da også få lidt billed spam

Jeg mangler et flag i mine ikoner  men hjerteligt hjerteligt tillykke med jeres skønne skønne basse  og tak for fortællingen