Spørgsmål om barnets første leveår

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Vores Ida er fra juni 2012 og det har altid været mig der har haft hende om natten.. Hun har dog aldrig været slem, vågnet, mad, sove igen Farmand hjalp til de 14 dage han havde barsel fordi vi havde ammeproblemer og det krævede et par ekstra hænder. Han sover om natten fordi han skal passe sit job om dagen, og i weekenden eller om eftermiddagen tager han gerne bebs så jeg kan få et par timers søvn uden at have mor-sensoren ude  Har hun lige haft en periode hvor hun har sovet uroligt om natten, så har far sovet på sofaen når han har haft brug for det.. 1 max 2 gange om ugen og det har fungeret fint

 

Af det huslige laver min kæreste faktisk det meste. Ida har haft kolik som han havde svært ved at håndtere. Så jeg har taget mig af Ida og han har så lavet det huslige så jeg ik skulle tænke på det når jeg var helt udmattet efter 5 timers non-stop gråd. Vi har den aftale at jeg tager det jeg magter i hverdagen, men det eneste han forventer når han kommer hjem er at begge hans piger er i live og har det godt

Miss-86 skriver:

Årh, ja det kan jeg godt se, ville være godt med et job..

Men nej, min kæreste er desværre ikke klar lige nu - Selvom jeg har været det i 1 ½ år

Ja det jo det. Men jobbene hænger jo ikke ligefrem på træerne lige nu 

Nej det er en træls situation for dig at stå i. Håber snart der sker noget 

 

STN skriver:

Hejsa..

For det første.. Ingen tvivl om, at søvnen bliver lidt af en udfordring, uanset hvad, i nogle situationer...

Herhjemme hjalp vi hinanden i de 2 uger far var på barsel, men han stod også op engang imellem efterføgende, selvom han skulle på arbejde dagen efter, da han først møder ca kl. 11.30 hver dag...

Efter far ikke havde barsel mere, og jeg bedre kunne klar det selv, og følte mig tryg ved situationen (man er jo lidt usikker, som nybagt mor), var det mest mig... Bl.a. mest fordi jeg ammede hende til hun var 1 år, så det faldt jo mig naturligt..... De første 3 mdr. sov hun faktisk igennem (bortset fra de første par uger), så der var det ret nemt

Efter de 3 mdr. begyndte hun at vågne 2-3 gange (søvnrytmen variere skiftende lidt hele tiden i perioder med små børn) Og der var det mest mig, da jeg jo var på barsel, og ikke skulle op og på barsel dagen efter og sådan.. Men manden hjalp til, hvis jeg bedte om det..... eller han kunne mærke, at der var noget gald (sygdom el.lign)

Så herhjemme har og er det mest mig der står op om natten, også selvom jeg har et arbejde... men vores datter vågner ikke særlig tit om natten heldigvis.. og hun  er 1½ år nu  

Ja det har du helt sikkert ret i. Med mindre man får et ban der fra dag et af sover igennem 

Så er det også lidt nemmere, når han ikke selv skal op kl seks næste morgen. 

Ja kunne godt forestille mig, at som nybagt mor er mega usikker på det hele. Det lyder da dejligt. Men ja det med at amme. De må de mænner altså godt se at lære. Hehe 

Sådan måtte det meget gerne også blive her.  Men uanset hvordan barnet kommer til at blive her, så er det meget velkommen. 

Men det da også godt at men ved, at det forhåbentligt bliver bedre med hensyn til søvnen. 

michelledam skriver:

ja jeg har det også sådan at der ikke må være for langt imellem søskende for ellers får de ikke noget ud af hinanden. f.eks min søster på 28 og min lillebror på 21 har aldrig rigtig haft noget sammen.. og min lillebror og jeg (jeg er 25) har heller aldrig haft ret meget med hinanden. først nu hvor vi begge er voksne

dejligt at høre at i også er et par der er gode til at snakke sammen.. var kæresten og jeg ikke så gode til at snakke sammen så var vi nok ikke sammen i dag.. men det skyldes jo at vi begge har noget vi tumler med i daglig dagen.

held og lykke med det hele

Ja men det er ofte sådan, at hvis der er lang tid i mellem dem, så bliver forholdet bedre jo ældre de bliver. Nogle er selvfølgelig også tætte trods alders foreskel. F.eks. i min familie har vi altid haft meget med hinanden at gøre. Vi er tre piger på 15, 23 og 25, og en dren på 16. Selvom der er knap 10 år mellem den ældste og den yngste så har vi alle et rigtig godt sammenhold. Jeg tror faktisk at den mindste er gladere for, at vi er lidt ældre. Da hun så er en masse erfaring at trække på. 

Ja det jo det. Jeg tror på, at det er meget vigtigt at man snakker sammen i et forhold, som du også siger. 

Mange tak. Når tiden endelig er inde 

Lahn11 skriver:

Lyder som en god ide  

Ja det jo det 

Team Putte skriver:

Vores Ida er fra juni 2012 og det har altid været mig der har haft hende om natten.. Hun har dog aldrig været slem, vågnet, mad, sove igen Farmand hjalp til de 14 dage han havde barsel fordi vi havde ammeproblemer og det krævede et par ekstra hænder. Han sover om natten fordi han skal passe sit job om dagen, og i weekenden eller om eftermiddagen tager han gerne bebs så jeg kan få et par timers søvn uden at have mor-sensoren ude  Har hun lige haft en periode hvor hun har sovet uroligt om natten, så har far sovet på sofaen når han har haft brug for det.. 1 max 2 gange om ugen og det har fungeret fint

 

Af det huslige laver min kæreste faktisk det meste. Ida har haft kolik som han havde svært ved at håndtere. Så jeg har taget mig af Ida og han har så lavet det huslige så jeg ik skulle tænke på det når jeg var helt udmattet efter 5 timers non-stop gråd. Vi har den aftale at jeg tager det jeg magter i hverdagen, men det eneste han forventer når han kommer hjem er at begge hans piger er i live og har det godt

Jeg tror også det er en god ide det der med at den ene lige sover på sofaen, hvis der skulle være nogle problemer om natten. Så manden ihvertfald kan komme op. Heeh.

Sådan har vi også snakket om at gøre det om dagen. Men som sagt er det jo svært at planlægge. Ja det er vel ogå det vigtigste at i er i live.  

 

Anonym skriver:

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Hej!

Først og fremmest skal han drikke en masse vand. Også selvom han ikke kan lide det mener han allerede drikker nok, og hvad der ellers er af undskyldninger. Desuden tage d-vitaminer. Det gælder jer begge. Det hjalp i hvert fald på mine migræneanfald.
I kan ikke regne med, hvilket barn i får.

Mht nætterne, var det mig der stod op om natten i hverdagene, og i weekenderne manden. Nu er det bare den, der vågner først. Synes det blev for "det er din tur" agtigt, og det synes jeg sgu er barnligt.
Man er to om at lave og få et barn - man deles også om pligterne. Det ER hårdt, og det ved man på forhånd.

ciepige skriver:

Hej!

Først og fremmest skal han drikke en masse vand. Også selvom han ikke kan lide det mener han allerede drikker nok, og hvad der ellers er af undskyldninger. Desuden tage d-vitaminer. Det gælder jer begge. Det hjalp i hvert fald på mine migræneanfald.
I kan ikke regne med, hvilket barn i får.

Mht nætterne, var det mig der stod op om natten i hverdagene, og i weekenderne manden. Nu er det bare den, der vågner først. Synes det blev for "det er din tur" agtigt, og det synes jeg sgu er barnligt.
Man er to om at lave og få et barn - man deles også om pligterne. Det ER hårdt, og det ved man på forhånd.

Det vil jeg prøve at sige til ham. Jeg tager selv d-vitamin i forvejen, da jeg bøvler en del med at det er for lavt. 

Nej det ved man jo aldrig på forhånd. 

Okay. Ja sådan skal de nødig være - altså "nu det din tur, jeg gjorde det igår". 

Syntes det rart nok, at se folks forskellige erfaringer. Ved godt man ikke kan bruge det på ens eget barn. Men min forlovede blev helt i tvivl, da han snakkede med en her for en uges tid siden. Derfor bad han mig oprette denne debat. 

Og ja. Selvfølgelig ved man det bliver hårdt. 

Anonym skriver:

Det vil jeg prøve at sige til ham. Jeg tager selv d-vitamin i forvejen, da jeg bøvler en del med at det er for lavt. 

Nej det ved man jo aldrig på forhånd. 

Okay. Ja sådan skal de nødig være - altså "nu det din tur, jeg gjorde det igår". 

Syntes det rart nok, at se folks forskellige erfaringer. Ved godt man ikke kan bruge det på ens eget barn. Men min forlovede blev helt i tvivl, da han snakkede med en her for en uges tid siden. Derfor bad han mig oprette denne debat. 

Og ja. Selvfølgelig ved man det bliver hårdt. 

Mange af tingene kan man jo afprøve, indtil man kender barnet, vanerne osv. Det er også meget nemmere at få en hverdag til at hænge sammen når man ved hvordan babys rytme er (når den kommer - for i starten findes den ikke ) Vores datter sov rigtig godt fra start, så har heldigvis aldrig været oppe 4-5 gange om natten!

ciepige skriver:

Mange af tingene kan man jo afprøve, indtil man kender barnet, vanerne osv. Det er også meget nemmere at få en hverdag til at hænge sammen når man ved hvordan babys rytme er (når den kommer - for i starten findes den ikke ) Vores datter sov rigtig godt fra start, så har heldigvis aldrig været oppe 4-5 gange om natten!

Ja det har du helt ret i. Nej den bestemmer jo helt selv.  Utroligt de kan have så meget magt over ens liv. Heeh. 

Det må være dejligt.