en sag for Magrethe Brun Hansen (EA)

I får den også her, der er jo nogen af jer der så begavet  og evt også har store børn.  
____________________________________________________________
Nå hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte.. og er jeg den eneste med en fulstændig overdrevet temperamentfuld dame som slet ikke kan styres.

ja den er gal igen.!!

JEg river snart hovedet af hende. Ea er så strid, anstrengende, grænseprøvende, udmattende, magtesløs uopnålig... og jeg kunne blive ved.

Vi har simpelthem så mange problemer med  hende - dælme lige før jeg sætter hende på børnehjem.. ahh faen heller..   men tæt på.

Hun hyler, skriger, tuder, råber, spadser ud, skælder ud osv osv.. Hun får jævnligt en tur, hvor hun slet ikke er til at styre.

eks. 1.  Vi er på tur  og det er smadder  hyggeligt, Vi har klapvognen med til Emili han er trods alt ikke 2 endnu og kan ikke gå så langt som Ea. Men hun ødelægger hele turen med at stille sig til at skabe sig over at hun ikke kan gå på sine ben, at de gør ondt og hvis Emil skal sidde i klap vognen så skal hun også. det her lyder harmløst, men det er det ikke.. for prøv at forestil jer en hel ferie med udflugter også skaber hun sig sådan hver gang flere gange om dagen.

eks 2. Ea vil ikke  i seng, hun nægter,  hun er bange for at gå glip af noget... igen - hun skriger, hyler og er hel rød i hovedet af raseri. Vores problem, vi kan ikke bare smide hende ind i sengen og lade hende hyle, for Emil sover i samme rum.

eks. 3  - efterve af at hun sov alt for sent..   hun vil ikke stå op, vi kalder på hende 25 gange, tilsidst må vi nærmest hive hende op. Hun vil ikke have det tøj på , som hun selv  har været med til at vælge aftenen inden. HUn går ind og lægger sig i sengen igen. Så blir moderen her helt ondsvag og må hive hende ud af sengen og blive meget gal, for  hvad fanden bilder hun sig ind at gå iseng igen. Det ender med at hun er så langsom til at få det tøj på at hun blir sat ud i bilen halv påklædt og uden morgenmad.

Eks. 4 jeg tænker at det her på have konsekvenser og mener nogen har haft held med noget skema og n nogen streger. Jeg laver et skema  og siger til hende at når der er 10 streger, det er lavet meget børnevenligt  - så tager jeg noget af hendes legetøj væk.
Hvad er pigebarnet -  jo første aften går det  og hun tænker over det før hun får anfald.. bagefter er hun skide ligeglad.

Eks. 5
Hun er meget veltalende og forklarer og snakker for sin sag. Hun går meget op i at vi ikke skælder Emil ud som vi gør hende, jeg prøver at  forklare hende at Emil også får skæld ud og at der er ting han ikke må. Men at han altså stadig er mindre end hende og ikke lige så dygtig til at forstå.
hun er bange for at  Emil får mere end hende.. hvis han har fået et stykke tøj, kan hun gå helt amok over hun ik får noget, selvom hun aftenen inden har fået en  hel pose med lækkert tøj.. fx.   

ja jeg kunne blive ved og ved og ved.. Meget af det er jalousi.. I know og bruger også rigtig mange kræfter på at fortælle Ea hvor dygtig hun er og trække hende frem i mange sammenhæng.

Jeg ved snart ik hvad jeg skal stille op, jeg er bare så træt af at v ære en sur, højtråbende og meget udmattet mor. Hvorfor skal det være så træls at have en pige på 5 år.

Alle siger, det er normalt og det blir værre ... små børn små problemer og store børn store problemer.. ja men det kan sgu da ikke blive værre. Det er fuldstændig ikke til at holde ud af leve med.

hvis jeg fx bare ignorerer hende, så duer det i 5 min..
hvis jeg meget pædagogisk stille og roligt fortæller hende at jeg ikke vil have hun opfører sig sådan, holder hun sig demonstrativt for ørene og råber STOP MOR, jeg gider ik høre på dig.
HVis jeg hidser mig op og virkelig råber af hende (hader det - men det sker) så nærmest griner hun ad mig.
HUn kan også finde på at stå ret op og ned og skrige os ind i hovedet om ting hun ikke vil eller ting vi ikke gør.

Jeg er sikker på at jeg kæmpr fuldstændig forkert og at der  må være bedre og simplere måder at takle det her på..

Hvor er hende Magrethe brun hansen, når man har brug for hende..

Jeg opgir snart og lader hende køre sit eget show - altså Ea..

undskyld det lange roede indlæg, jeg ved bare hverken hvor det starter eller stopper.  Jeg kunne blive ved i en uendelighed.

tak fordi i læste med.

ja nu kommer hende der ved stort set alt på banen....

hvis du udskifter hun med han i din historie, så kunne jeg ha skrevet den!!!!
jeg orker nogen gange ikke engang at skulle hjem fordi det er så pisse anstrengende!!!

jeg er virkelig ked af jeg ikke ved hvad jeg skal gi af råd, men vidste jeg det, så kæmpede vi heller ikke sådan!!:....

men selvom det ikke er sjovt, så glæder jeg mig alligevel over at det ikke kun er her det står til sådan!!

Føj for en omgang du står i! Og føj hvor kommer det her bare til at lyde som om jeg har styr på alt...det har jeg ikke langt fra, læs evt om mine problemer i et andet indlæg!

Nå kort sagt, så skriger det barn på grænser, voldsomt meget endda, og jeg må indrømme (med fare for at bleve kulet ned under gulvbrædderne) at jeg havde valgt at stoppe hende lige der på dørtærsklen, lige inden problemet opstår.
Stop hende kort og hårdt, med et FARVEL, DET DER SKAL DU IKKE BYDE MIG!!!

Drop hende ind på hendes værelse, og sig hun kan komme ud når hun fatter hvad du gider og ikke gider, og hvad reglerne er i jeres hus!

den med at være på tur, den har jeg sørme også stået i, og jeg må indrømme der fare en djævle i mig, når sådan en situation opstår.
Og hør nu her hvad jeg havde valgt at gøre, og hvad jeg har gjort.
Tag tyren ved hornene når i er på tur, og hun begynder at skabe sig, vær den voksne og tag ved hende og gå direkte hen i bilen og sæt dig med hende, og lade far og søn være sig selv. Jeg ved godt du går glip af noget, men det gør du jo alligevel ved hun splitter hele turen af!

Det er ikke okay hun teer sig sådan, og skaber hun sig over at Emil får noget, så tager du demonstrativt det tøj væk hun fik dagen i forvejen, og siger, nå nå, men må Emil ikke få noget uden du skaber sig, så snupper jeg lige det tilbage som du fik da Emil ikke fik noget!

Det er en hård kur, men tro mig, det er nøjagtigt det hun skriger efter.
Hun mangler at forstå hvor hun kan nå hen med jer, og finde en grænse, det er jeg 100% sikker på!

Åhhh, søde susan, jeg er sgu selv i tvivl om min børneopdragelse, det kan jeg love dig for, så jeg skal ikke lyde som en der har styr på alt, men jeg har været der hvor du er, og har heldigvis overlevet den der kamp, for alle skal igennem den som du selv siger!

Find din rygrad frem, og snup kampen inden den opstår.

er der ikke noget med man skal vælge sine kampe?

ka li ja skriver:

ja nu kommer hende der ved stort set alt på banen....

hvis du udskifter hun med han i din historie, så kunne jeg ha skrevet den!!!!
jeg orker nogen gange ikke engang at skulle hjem fordi det er så pisse anstrengende!!!

jeg er virkelig ked af jeg ikke ved hvad jeg skal gi af råd, men vidste jeg det, så kæmpede vi heller ikke sådan!!:....

men selvom det ikke er sjovt, så glæder jeg mig alligevel over at det ikke kun er her det står til sådan!!

arhmen Kalaha.. jeg har det jo på samme måde.. 

eiii kan jeg ik lige blive en time mer på job..   det er så pisse hårdt...



vi har haft 2 ture her igen iaften.. Jannik er ikke hjemme og hun skal lige prøve mig af.

sidste gang blev det bare for meget for mig og jeg råbte meget højt og meget dybt.. hun blev faktisk forskrækket.. jeg blir meget ked af det inden i  og tager hende ind til mig bagefter og siger til hende at jeg råber sådan fordi hun gør mig så gal når hun ikke gør som jeg siger.

tænk sig at bagefter så står hun og griner ad mig..   så blir jeg altså magtesløs.

Puha, du har dælme også fået din sag for. Jeg synes vi bøvler meget med Sebastian, men når jeg læser om andre, virker det ikke helt så slemt.

Vi har haft en træls periode indtil for en uge siden. Jeg tror selv, det kammer over, når mit overskud er lavest. Vi har så endnu engang hanket op i os selv, og den sidste uge har været god, selvom han stadig gør ting, han ikke må, men han har virket mere forstående.

Vær konsekvent og tag det i opløbet. Send hende på værelset eller på trappen. Vil hun ikke gå, så løft hende derhen. Sig - i roligt leje - at du ikke vil snakke med hende, når hun opfører sig sådan. Vi har lige haft en uge med ingen-venner-med-hjem, fordi han var helt urimelig sidste weekend, og det har han forstået. Prøv at snakke om det bagefter, når hun er kølet ned, at det jo ikke var sjovt for nogen af jer, og at hun ikke fik noget ud af at opføre sig sådan.

En anden ting jeg tænkte på. Du skrev, at du sørger for at rose hende, fordi hun er jalous. Jeg vil (uden at vide om du gør det) mene, at det er meget bedre at lytte interesseret og opmærksomt, snakke om hendes dag eller lege med på fantasier osv. for ved det anerkender du hende for at være hende og ikke for det hun præsterer, og det giver hende meget mere.

Det er svært det her forældre-job

jeg gør altså det der med at sende på værelset! det dur ikke. han er flintrende ligeglad!!! vi gør det rigtig mange gange om dagen...
men vi er næsten lige begyndt( et par uger) så måske hvis jeg holder ud!

Loggidut skriver:



Nå kort sagt, så skriger det barn på grænser, voldsomt meget endda, og jeg må indrømme (med fare for at bleve kulet ned under gulvbrædderne) at jeg havde valgt at stoppe hende lige der på dørtærsklen, lige inden problemet opstår.
Stop hende kort og hårdt, med et FARVEL, DET DER SKAL DU IKKE BYDE MIG!!!  Skal jeg vise vrede og frustration eller skal jeg ta det i stiv arm og ikke trække en mine, har jeg nemli overvejet om det ku gøre en forskel?

Drop hende ind på hendes værelse, og sig hun kan komme ud når hun fatter hvad du gider og ikke gider, og hvad reglerne er i jeres hus!

den med at være på tur, den har jeg sørme også stået i, og jeg må indrømme der fare en djævle i mig, når sådan en situation opstår.
Og hør nu her hvad jeg havde valgt at gøre, og hvad jeg har gjort.
Tag tyren ved hornene når i er på tur, og hun begynder at skabe sig, vær den voksne og tag ved hende og gå direkte hen i bilen og sæt dig med hende, og lade far og søn være sig selv. Jeg ved godt du går glip af noget, men det gør du jo alligevel ved hun splitter hele turen af! Det siger en anden på marts siden også -  slut med ture.! 



Det er en hård kur, men tro mig, det er nøjagtigt det hun skriger efter.
Hun mangler at forstå hvor hun kan nå hen med jer, og finde en grænse, det er jeg 100% sikker på!

Tror i at MBH´s 5 min time out virker på Ea?  altså med Æggeur og det hele? 

Find din rygrad frem, og snup kampen inden den opstår.

er der ikke noget med man skal vælge sine kampe?  sgu svært når hele dagen er en kamp.. 

Knus Susan med nøddebrød i ovnen.. skulle ud med noget vrede og det blev til et nøddebrød....

ka li ja skriver:

jeg gør altså det der med at sende på værelset! det dur ikke. han er flintrende ligeglad!!! vi gør det rigtig mange gange om dagen...
men vi er næsten lige begyndt( et par uger) så måske hvis jeg holder ud!

Jeg gør det ikke så tit, men når jeg gør, så bliver han arrig og vil ikke. Ofte skal han sidde på trappen, for det er bare ikke noget ved, og han må ikke gå op på værelset (så kan han jo lege deroppe i timevis). Så sørger jeg for at have det rigtig sjovt med Nanna og Signe, så han kan se hvad han går glip af, når han er sur. Vi gider nemlig ikke sure børn.

Men det er altså også svært at råde hinanden, for vores børn er jo alligevel vidt forskellige på trods af deres fælles umuligheder.

linemus skriver:

Puha, du har dælme også fået din sag for. Jeg synes vi bøvler meget med Sebastian, men når jeg læser om andre, virker det ikke helt så slemt.

Vi har haft en træls periode indtil for en uge siden. Jeg tror selv, det kammer over, når mit overskud er lavest. Vi har så endnu engang hanket op i os selv, og den sidste uge har været god, selvom han stadig gør ting, han ikke må, men han har virket mere forstående.

Vær konsekvent og tag det i opløbet. Send hende på værelset eller på trappen. Vil hun ikke gå, så løft hende derhen. Sig - i roligt leje - at du ikke vil snakke med hende, når hun opfører sig sådan. Vi har lige haft en uge med ingen-venner-med-hjem, fordi han var helt urimelig sidste weekend, og det har han forstået. Prøv at snakke om det bagefter, når hun er kølet ned, at det jo ikke var sjovt for nogen af jer, og at hun ikke fik noget ud af at opføre sig sådan. også er det her hun tager sig til ørene og råber stop mor du skal ikke tale til mig.!!!

En anden ting jeg tænkte på. Du skrev, at du sørger for at rose hende, fordi hun er jalous. Jeg vil (uden at vide om du gør det) mene, at det er meget bedre at lytte interesseret og opmærksomt, snakke om hendes dag eller lege med på fantasier osv. for ved det anerkender du hende for at være hende og ikke for det hun præsterer, og det giver hende meget mere.  Men hvad når hun ikke selv taler om andet.. det er altid hvad emil får, hvor meget vi ikke skælder emil ud og se mor emil slår, du skal også skælde ham ud... osv osv..

Det er svært det her forældre-job

Ja bare der fandtes en opslagsbog..

Hvis der nu fx er ballade om morgenen, og I så snakker om det, når hun er glad igen, evt først om eftermiddagen? Råber hun så også?

Puh, jeg ved ikke hvad du skal gøre med det jalousi. Det lyder slemt.