Jeg er helt lost mht. PB. Hvad skal jeg snart gøre?

henh01 skriver:

uha den er svær..

Hvor længe har I været sammen?

Kæmpe til dig

Jaa meget svært ..

Vi har været sammen i 8 ½ år ..

Nemesis skriver:

kan han være bange for ansvaret? forandringen? Det at det ændrer ens liv??

Du kan ikke vente et år mere..hmm har du sagt det til ham? Hvis du elsker ham og ikke kan vente så er der jo kun en løsning og det er at finde en anden der vil..og så skal du ført over kæresten så finde og forelske dig i en ny og så have barn..det er jo en noget længere tidshorisont.

Hvordan vil du have det med at presse ham til et barn og det så går i stykker bagefter??

Kan skam godt forstå din skrukhed - det er slet ikke det, men det tager to til tango :-D

Hvem har ansvaret for beskytelse?? dig via ppiller eller andet eller ham via kondomer?? Er det dig kan du jo meddele ham at nu stopper du, og så er det hans opgave fremover.

Han er bekymret for hans frihed - Det har han sagt. Det er jo ikke noget han vil blive mindre bekymret for som årene går. Vi er et par der foretager os meget sammen og hver for sig.. Jeg har prøvet at forklare ham adskillige gange at ens liv ikke går i stå, fordi at man får børn..

Jeg mener bare at hvis han ikke bliver klar nu, efter jeg har sagt i 1 ½ år at jeg var klar, så tror jeg ikke han bliver det.. Han lovede mig at vi skulle igang i det nye år (NU) og ja, han har haft SÅ længe til at vænne sig til tanken...

Jeg tager ikke p-piller, så det er ham der sørger for prævention.

Fenja09 skriver:

For mig lyder det til, at han har valgt hvad han vil, idet at han ikke er til at rokke - derfor betyder det for mig, at det egentlig ikke er op til ham, men op til dig. Du skal bestemme dig. Vil vente til han er klar eller vil du satse på noget nyt.

Har du prøvet at lade være med at tale baby og give ham lidt "luft" for det? Her mener jeg ikke en uge eller to, men måske 1/2 år.

Der er nogle mænd som aldrig bliver klar til at sige "jeg vil gerne have baby", har selv en af slagsen herhjemme  han var ikke klar ved nr 1 og bliver heller aldrig klar til at sige "nu vil jeg gerne have nr 2". Herhjemme er det noget der "bare" skal ske, selvfølgelig med hans viden om, at jeg ikke tager p-piller mere. Men jeg får ham aldrig nogensinde til at sige " jeg vil gerne have barn/ et til".

/Fenja  

Jeg har gjort alt hvad der kan gøres, synes jeg..

Vi havde aftalt at skulle starte PB her i det nye år, og siden vi aftalte det, snakkede jeg faktisk ikke om baby, det var nok i ½ år, så synes jeg har givet ham plads/tid til at tænke over det. Han vil så stadig ikke og det var mig, der skulle komme ind på emnet, han kom ikke selv og sagde at han stadig ikke var klar.

Jeg har forklaret ham, som du skriver, at en del mænd ikke er klar og at deres kærester næsten må tage beslutningen for dem, men dette vil han heller ikke, skønt jeg tror han aldrig bliver klar - ligesom din..

Anonym skriver:

Han er bekymret for hans frihed - Det har han sagt. Det er jo ikke noget han vil blive mindre bekymret for som årene går. Vi er et par der foretager os meget sammen og hver for sig.. Jeg har prøvet at forklare ham adskillige gange at ens liv ikke går i stå, fordi at man får børn..

Jeg mener bare at hvis han ikke bliver klar nu, efter jeg har sagt i 1 ½ år at jeg var klar, så tror jeg ikke han bliver det.. Han lovede mig at vi skulle igang i det nye år (NU) og ja, han har haft SÅ længe til at vænne sig til tanken...

Jeg tager ikke p-piller, så det er ham der sørger for prævention.

Nemesis skriver:

altså det med friheden tror jeg heller ikke bliver anderledes, så der er jo ikke mange alternativer.

det bliver vist ikke nemt.

:-) Sisse

Nej, det er godt nok svært..

Hvis bare han kunne sige at han blev klar inden for det næste ½ år, eller sådan noget, så jeg havde noget at gå efter...

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe snakket om PB, men han siger at han ikke er helt klar til det.
Samtidig siger han, at han godt vil, hvis vores forhold går godt (hvilket det gør). Jeg forstår ham ikke!
Han vil på ingen måde have at vi dyrker ubeskyttet sex! Det er dybt frustrerende, jeg har grædt mig selv i søvn de sidste 2 nætter. Jeg er så meget ramt af denne skrukhed. Jeg kan bare ikke vente til han en dag siger at han er klar, det kan jeg simpelthen ikke.

Igår da han kom hjem, havde han en blomst med, lavede mad og var så sød - Sukkersød! Hm, har han glemt at jeg lå og græd om natten? Eller er det fordi han håber at jeg glemmer denne skrukhed, hvis han bare gør alt.. ???

Og til jer, som vil skrive til mig at jeg skal tage en dyb snak med ham om det, så vil jeg lige på forhånd sige at det har jeg gjort. Han er ikke til at rokke. Han står fast ved sit om at han ikke er klar, kompromis har vi prøvet før, dette virkede ikke.. Så ja - HJÆLP!!

Hvis han ikke er klar så er der vel ikke så meget at gøre ved det, desværre....

Du bliver vel nødt til at indse han enten ikke er manden, eller at du bliver nødt til at vente med at få barn...

Men jeg kan sagtens forestille mig at det ikke er sjovt at have det som du har det... Op med humøret 

Anonym skriver:

Nej, det er godt nok svært..

Hvis bare han kunne sige at han blev klar inden for det næste ½ år, eller sådan noget, så jeg havde noget at gå efter...

Muhmi skriver:

Hvis han ikke er klar så er der vel ikke så meget at gøre ved det, desværre....

Du bliver vel nødt til at indse han enten ikke er manden, eller at du bliver nødt til at vente med at få barn...

Men jeg kan sagtens forestille mig at det ikke er sjovt at have det som du har det... Op med humøret 

Han er manden

Men jaa, det er hårdt!!

Bare han kunne sige et ca tidspunkt han ville regne med at være klar.

Nemesis skriver:

problemet er jo at han åbenbart opfatter det som at skulle opgive alt det han kan nu og næsmest skal i håndjern..og sådan er det jo ikke.

Tror ikke han vil forstå hvad det egentlig indebærer før han er far.

Sisse

Lige præcis og netop det har jeg haft oppe og vende flere gange..
Og fortalt ham, at han stadig kan foretage sig ting.. Men hvad gør jeg så? Når det nok er der den bunder, det er jo det der gør det svært.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe snakket om PB, men han siger at han ikke er helt klar til det.
Samtidig siger han, at han godt vil, hvis vores forhold går godt (hvilket det gør). Jeg forstår ham ikke!
Han vil på ingen måde have at vi dyrker ubeskyttet sex! Det er dybt frustrerende, jeg har grædt mig selv i søvn de sidste 2 nætter. Jeg er så meget ramt af denne skrukhed. Jeg kan bare ikke vente til han en dag siger at han er klar, det kan jeg simpelthen ikke.

Igår da han kom hjem, havde han en blomst med, lavede mad og var så sød - Sukkersød! Hm, har han glemt at jeg lå og græd om natten? Eller er det fordi han håber at jeg glemmer denne skrukhed, hvis han bare gør alt.. ???

Og til jer, som vil skrive til mig at jeg skal tage en dyb snak med ham om det, så vil jeg lige på forhånd sige at det har jeg gjort. Han er ikke til at rokke. Han står fast ved sit om at han ikke er klar, kompromis har vi prøvet før, dette virkede ikke.. Så ja - HJÆLP!!

Nu er min historie så en lidt anden. Herhjemme havde vi også en tidsplan, men fik dog desværre af vide at det nok ikke var så nemt for mig at få børn.

Det første jeg sagde til min kæreste var at så ville jeg ikke vente og jeg var faktisk ligeglad med hans mening. Enten så støttede ham mig ellers også så gik jeg fra ham (tanken om aldrig at få et barn var simpelthen ødelæggende og ville ikke misse chancen). Ja det var utrolig fejt af mig at gøre det på den måde, men børn var bare noget jeg altid havde drømt om og noget mig og kæresten tit havde snakket om, så det er jo ikke bare lige til at ligge bag sig 

Han var heller ikke vild med tanken, men samtidig kunne han heldigvis godt forstå mig og vi gik i gang med at prøve. Min kæreste havde nok de tanker din har, jamen hvad så med min frihed, jeg kommer aldrig til at feste igen, eller spille computer osv osv. Jeg forklarede min kæreste at vi har det jo fint nu, min kæreste går i byen når han vil, han spiller computer når han har lyst - jeg jeg syntes alt i alt jeg er verdens bedste kæreste hehe, og hvorfor skulle det ændre sig bare fordi jeg bliver gravid og vi skal have et barn (også selv der selvfølgelig er en andet ansvar når man har børn).

Jeg er gravid nu og har 2,5 uge tilbage indtil termin, graviditeten har ikke ændret på at min kæreste stadig kan hygge sig og være "vild" og han har været lykkelig for at skulle være far fra 1. dag af. Ja han er nervøs, men det er jeg da også 

Det hele skal nok finde sin rette plads, men skal bare turde tage springet - nogle vil gerne taget springet af sig og andre skal have et lille skub. Måske din kæreste føler sig mere klar når i først er i gang eller er gravide.

Tror i skal tage en større alvors snak, du må helt ind til kernen og forstå hvorfor din kæreste ikke vil holde jeres aftale om baby og så hjælpe ham med at nå en løsning  Det kan jo være at han bare er skræmt af tanken og tror han skal låses fast til puslebordet hehe