Jeg er helt lost mht. PB. Hvad skal jeg snart gøre?

Min kæreste og jeg har længe snakket om PB, men han siger at han ikke er helt klar til det.
Samtidig siger han, at han godt vil, hvis vores forhold går godt (hvilket det gør). Jeg forstår ham ikke!
Han vil på ingen måde have at vi dyrker ubeskyttet sex! Det er dybt frustrerende, jeg har grædt mig selv i søvn de sidste 2 nætter. Jeg er så meget ramt af denne skrukhed. Jeg kan bare ikke vente til han en dag siger at han er klar, det kan jeg simpelthen ikke.

Igår da han kom hjem, havde han en blomst med, lavede mad og var så sød - Sukkersød! Hm, har han glemt at jeg lå og græd om natten? Eller er det fordi han håber at jeg glemmer denne skrukhed, hvis han bare gør alt.. ???

Og til jer, som vil skrive til mig at jeg skal tage en dyb snak med ham om det, så vil jeg lige på forhånd sige at det har jeg gjort. Han er ikke til at rokke. Han står fast ved sit om at han ikke er klar, kompromis har vi prøvet før, dette virkede ikke.. Så ja - HJÆLP!!

hvor gamle er i?? har i børn i forvejen??

og har i tidligere haft en snak om PB og tidshorizonten??

Ellers er der to muligheder som jeg ser det.
1) du beder ham melde klart ud..VIL han overhovedet have børn/flere børn. Får du JA så må han jo fortælle HVAD der gør han ikke er parat. Så i sammen kan arbejde på at fjerne de forbehold eller acceptere at han har de forbehold og vente på han er klar..hvis han nogensinde bliver det.

2) Efter ovenstående giver du ham fx 1 år til at blive klar i, og ellers må du jo finde en der er det.

Men mangler nu lidt forhistorie så ovenstående kan jo være helt ubrugeligt :-D

Sisse

Du bliver jo nok nødt til at respektere at han ikke er klar... Hvis du har haft snakken med ham, så kan du ikke rigtig gøre andet. Hvis du presser ham for meget, ender det bare med at du jager ham væk.

Han har meldt ud at det ikke skal være nu, og så må man bare bide i det sure skruk æble og så vente til han er klar. I er jo to om det, og er han ikke helhjertet med i det, bliver det ikke sjovt for nogen af jer.

 

Nemesis skriver:

hvor gamle er i?? har i børn i forvejen??

og har i tidligere haft en snak om PB og tidshorizonten??

Ellers er der to muligheder som jeg ser det.
1) du beder ham melde klart ud..VIL han overhovedet have børn/flere børn. Får du JA så må han jo fortælle HVAD der gør han ikke er parat. Så i sammen kan arbejde på at fjerne de forbehold eller acceptere at han har de forbehold og vente på han er klar..hvis han nogensinde bliver det.

2) Efter ovenstående giver du ham fx 1 år til at blive klar i, og ellers må du jo finde en der er det.

Men mangler nu lidt forhistorie så ovenstående kan jo være helt ubrugeligt :-D

Sisse

Han er 27 år og jeg er 26 år. Ingen børn i forvejen, vi har begge uddannelse + job.

Ja, altså tidshorisont har vi haft sat, han overholdte det ikke. Jeg kan ikke give ham en frist på 1. år mere til at blive klar i, synes simpelthen vores alder er ved og være godt deroppe af, samt det, så er det 1 ½ år siden jeg første gang nævnte at jeg snart ville have en lille..

Jeg har sagt til ham, at så må han flytte, så siger han at så må han jo gøre det, men ja dagen efter, så lades han som ingenting!!!

Såå det er svært.. ELSKER ham jo

Håber det var nok og tak for svar

Karina84 skriver:

Du bliver jo nok nødt til at respektere at han ikke er klar... Hvis du har haft snakken med ham, så kan du ikke rigtig gøre andet. Hvis du presser ham for meget, ender det bare med at du jager ham væk.

Han har meldt ud at det ikke skal være nu, og så må man bare bide i det sure skruk æble og så vente til han er klar. I er jo to om det, og er han ikke helhjertet med i det, bliver det ikke sjovt for nogen af jer.

 

jeg har snakket med ham om det i 1 ½ år, så jaget væk er han ikke (endnu). Han siger også jeg gerne må snakke om det, det gør ham ikke noget, han kan sagtens forstå mig, han kan jo mærke hvor meget det betyder for mig..

Anonym skriver:

jeg har snakket med ham om det i 1 ½ år, så jaget væk er han ikke (endnu). Han siger også jeg gerne må snakke om det, det gør ham ikke noget, han kan sagtens forstå mig, han kan jo mærke hvor meget det betyder for mig..

Har han/I venner med børn?

Rockertand skriver:

Har han/I venner med børn?

Han har 2 kammerater der har børn, som han ikke snakker så tit med, da de bor langt væk, men ellers ikke.

uha den er svær..

Hvor længe har I været sammen?

Kæmpe til dig

Anonym skriver:

Han er 27 år og jeg er 26 år. Ingen børn i forvejen, vi har begge uddannelse + job.

Ja, altså tidshorisont har vi haft sat, han overholdte det ikke. Jeg kan ikke give ham en frist på 1. år mere til at blive klar i, synes simpelthen vores alder er ved og være godt deroppe af, samt det, så er det 1 ½ år siden jeg første gang nævnte at jeg snart ville have en lille..

Jeg har sagt til ham, at så må han flytte, så siger han at så må han jo gøre det, men ja dagen efter, så lades han som ingenting!!!

Såå det er svært.. ELSKER ham jo

Håber det var nok og tak for svar

kan han være bange for ansvaret? forandringen? Det at det ændrer ens liv??

Du kan ikke vente et år mere..hmm har du sagt det til ham? Hvis du elsker ham og ikke kan vente så er der jo kun en løsning og det er at finde en anden der vil..og så skal du ført over kæresten så finde og forelske dig i en ny og så have barn..det er jo en noget længere tidshorisont.

Hvordan vil du have det med at presse ham til et barn og det så går i stykker bagefter??

Kan skam godt forstå din skrukhed - det er slet ikke det, men det tager to til tango :-D

Hvem har ansvaret for beskytelse?? dig via ppiller eller andet eller ham via kondomer?? Er det dig kan du jo meddele ham at nu stopper du, og så er det hans opgave fremover.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe snakket om PB, men han siger at han ikke er helt klar til det.
Samtidig siger han, at han godt vil, hvis vores forhold går godt (hvilket det gør). Jeg forstår ham ikke!
Han vil på ingen måde have at vi dyrker ubeskyttet sex! Det er dybt frustrerende, jeg har grædt mig selv i søvn de sidste 2 nætter. Jeg er så meget ramt af denne skrukhed. Jeg kan bare ikke vente til han en dag siger at han er klar, det kan jeg simpelthen ikke.

Igår da han kom hjem, havde han en blomst med, lavede mad og var så sød - Sukkersød! Hm, har han glemt at jeg lå og græd om natten? Eller er det fordi han håber at jeg glemmer denne skrukhed, hvis han bare gør alt.. ???

Og til jer, som vil skrive til mig at jeg skal tage en dyb snak med ham om det, så vil jeg lige på forhånd sige at det har jeg gjort. Han er ikke til at rokke. Han står fast ved sit om at han ikke er klar, kompromis har vi prøvet før, dette virkede ikke.. Så ja - HJÆLP!!

For mig lyder det til, at han har valgt hvad han vil, idet at han ikke er til at rokke - derfor betyder det for mig, at det egentlig ikke er op til ham, men op til dig. Du skal bestemme dig. Vil vente til han er klar eller vil du satse på noget nyt.

Har du prøvet at lade være med at tale baby og give ham lidt "luft" for det? Her mener jeg ikke en uge eller to, men måske 1/2 år.

Der er nogle mænd som aldrig bliver klar til at sige "jeg vil gerne have baby", har selv en af slagsen herhjemme  han var ikke klar ved nr 1 og bliver heller aldrig klar til at sige "nu vil jeg gerne have nr 2". Herhjemme er det noget der "bare" skal ske, selvfølgelig med hans viden om, at jeg ikke tager p-piller mere. Men jeg får ham aldrig nogensinde til at sige " jeg vil gerne have barn/ et til".

/Fenja