SÅ PIGER 
Jeg synes det er på tide, at i allesammen kommer ud af skjulet og fortæller hvordan det går med jer og ikke mindst jeres skønne unger? 
Her går ting lid op og ned. Jeg har de sidste 3 måneder skrevet mit afsluttende bachelorprojekt i ergoterapi. Det har været et intenst og hurtigt forløb, som det meste af tiden heldigvis er gået forholdsvis smertefrit
Til gengæld er det gået ud over Benjamin, som har været både sur og afvisende samt omklamrende og ked af det
Nu har vi heldigvis haft ferie sammen alle 3, hvillket har hjulpet gevaldigt på humøret og jeg er ved at få min glade dreng tilbage 
Benjamin vokser der ud af! Han bliver større og større, kan mere og mere og snakker som et vandfald!
Mest russisk, men han prøver
Der kommer hele tiden flere ord til og lige nu er det helt store fulge ("pooop pooop"), "bil" og "bog"! Han siger også ofte "prøv at se", "hoooov" og "av av av" - nok efter sin mor!
Han efteraber både ord og adfærd, hvilket vi har meget sjov ud af. Forleden var der en mand i programmet "min mand kan", der skulle lave armbøjninger. Det skulle Mathias selvfølgelig også lige gøre og idet farmand ligger der på gulvet og laver armbøjninger, kaster Benjamin sig i gulvet og prøver at gøre ham efter!
haha! Golden moment, i'm telling you!
Benjamin elsker stadig sin vuggestue - det fik mor her at se, da han i morges begyndte at juble ved genforening med pædagoger og børn
Det er dejligt at vide, at han har det godt i løbet af dagen.
Bum bum, hvad kan jeg mere finde på? 
Han har 16 tænder! 16!! Jeg synes virkelig det er gået stærkt på den front. Ved hans 1 års fødselsdag havde han 8 - dem valgte han så lige at fordoble over 2 måneder. Det resulterede også i en del feber og sygedage 
Så eeeelsker han sne! Det er lidt ærgerligt at vi ikke har mere af det, men mon ikke det nok skal nås!? 
Det helt store pt er stableklodser, som han kan bruge lang tid på at stable og vælte. Og så roder han generelt bare som.... ja, sin far!
Bordmanerer har han heller ingen af! Men han har også altid fået lov til det meste!
Kan godt være vi skal ændre lidt i det efterhånden som han bliver så stor 
Jul og nytår gik godt - gaver og knaldperler er et kæmpe hit! 
Og så har jeg vist ikke så meget mere at tilføje
Jeg kan slutte af med "lidt" billeder af knægten

Så, piger! Hvordan går det hos jer? 
Jamen okay så.. så må u jo få en update.
Tingene går alt for stærkt, Penny løber rundt nu, selv om jeg synes hun var lidt langsom til at komme igang med det der gå-halløj.. Men hun var nu nok ikke langsommere end gennemsnittet, bare heller ikke hurtigere.
Hun var 13 mdr. da hun begyndte at gå.
Hun er en bestemt dame, der udemærket ved hvad hun vil og ikke vil.. så det kræver da nogengange en bestemt tone, men hun har det jo nok heller ikke fra fremmede.
Hun siger faktisk ikke rigtig noget endnu.. og mit moderhjerte kan da godt bekymre mig lidt ind i mellem, fordi jeg synes alle andres børn snakker løs.
Hun kan sige "Barh" som for det meste betyder "Far", meeeeen nogengange betyder det altså også alle mulige andre ting.
Så kan hun sige som en tiger, altså knurre og det gør hun hver gang hun ser en kat, tiger, løve, hund.. whatever dyr der ligner lidt en tiger.
og så gør hun såan en "jeg kradser"-bevægelse med hånden, super cute..
og så er der "mamama" som betyder "mad", men ellers er der faktisk ikke nogen ord fra hende endnu, jeg tager det so far med ophøjet ro da hun "snakker" en masse sludder-pludder og jeg kan høre at det nok skal komme.
Hun forstår en masse ting, altså hvis man beder hende hente ting så ved hun godt hvad det er. og hvis man spørger hvor en bestemt ting er henne finder hun den eller peger. så helt tabt er hun da ikke.
Hun er rigtig, rigtig glad for sin DP og elsker sin nye veninde Hanna som får kys og kram dagen lang.
Desværre flytter vi her i februar og det betyder at hun skal i en anden DP og det er vi selvfølgelig lidt kede af og spændte på hvordan hun tager.
Hun har et jernhelbred og her endnu ikke (7-9-13 and knock on wood) været mere syg end lidt feber ved tandfrembrud og noget hoste/snot-forkølelse..
Hun kommer i seng mellem 19 og 20 hver aften og sover til 06-07 stykker om morgenen. Vågner nu (endelig) meget sjældent om natten og hvis hun gør kan vi bare lige lægge en hånd på hende og så sover hun igen.
Hun har 10 tænder og de har det med at dukke op på samme tid, så det plages hun lidt af i perioder.
Alt i alt synes jeg at det er et meget bestemt, glad, rask og nemt barn vi har os.
Det var vidst lidt fra os.
-Sheila