SÅ PIGER 
Jeg synes det er på tide, at i allesammen kommer ud af skjulet og fortæller hvordan det går med jer og ikke mindst jeres skønne unger? 
Her går ting lid op og ned. Jeg har de sidste 3 måneder skrevet mit afsluttende bachelorprojekt i ergoterapi. Det har været et intenst og hurtigt forløb, som det meste af tiden heldigvis er gået forholdsvis smertefrit
Til gengæld er det gået ud over Benjamin, som har været både sur og afvisende samt omklamrende og ked af det
Nu har vi heldigvis haft ferie sammen alle 3, hvillket har hjulpet gevaldigt på humøret og jeg er ved at få min glade dreng tilbage 
Benjamin vokser der ud af! Han bliver større og større, kan mere og mere og snakker som et vandfald!
Mest russisk, men han prøver
Der kommer hele tiden flere ord til og lige nu er det helt store fulge ("pooop pooop"), "bil" og "bog"! Han siger også ofte "prøv at se", "hoooov" og "av av av" - nok efter sin mor!
Han efteraber både ord og adfærd, hvilket vi har meget sjov ud af. Forleden var der en mand i programmet "min mand kan", der skulle lave armbøjninger. Det skulle Mathias selvfølgelig også lige gøre og idet farmand ligger der på gulvet og laver armbøjninger, kaster Benjamin sig i gulvet og prøver at gøre ham efter!
haha! Golden moment, i'm telling you!
Benjamin elsker stadig sin vuggestue - det fik mor her at se, da han i morges begyndte at juble ved genforening med pædagoger og børn
Det er dejligt at vide, at han har det godt i løbet af dagen.
Bum bum, hvad kan jeg mere finde på? 
Han har 16 tænder! 16!! Jeg synes virkelig det er gået stærkt på den front. Ved hans 1 års fødselsdag havde han 8 - dem valgte han så lige at fordoble over 2 måneder. Det resulterede også i en del feber og sygedage 
Så eeeelsker han sne! Det er lidt ærgerligt at vi ikke har mere af det, men mon ikke det nok skal nås!? 
Det helt store pt er stableklodser, som han kan bruge lang tid på at stable og vælte. Og så roder han generelt bare som.... ja, sin far!
Bordmanerer har han heller ingen af! Men han har også altid fået lov til det meste!
Kan godt være vi skal ændre lidt i det efterhånden som han bliver så stor 
Jul og nytår gik godt - gaver og knaldperler er et kæmpe hit! 
Og så har jeg vist ikke så meget mere at tilføje
Jeg kan slutte af med "lidt" billeder af knægten

Så, piger! Hvordan går det hos jer? 