Når man ikke er sammen med faren

Til jer som er gravid og singler. Skal faren med til fødsel eller hvordan gør i ? Jeg kan ikke finde ud af om jeg er tryg ved at have ham med eller har lyst til det? Men på den anden siden det er hans første barn, synes næsten han skal opleve den fantastiske oplevelse os. Uhh synes det er svært. Med min datter var faren med selvom vi ikke var sammen, men synes bare at det var noget andet for det var vores andet barn og vi havde været sammen i 5 år .

Ja den er lidt svær...

Men du har jo været igennem en fødsel før og ved hvad du bedst har brug for.. og det er det du skal beslutte ud fra. Det er dig der skal være tryg, så er jo hvad du vil have det bedst med... Ville ikke i denne situation tage højde for hans behov.

Sujan skriver:

Ja den er lidt svær...

Men du har jo været igennem en fødsel før og ved hvad du bedst har brug for.. og det er det du skal beslutte ud fra. Det er dig der skal være tryg, så er jo hvad du vil have det bedst med... Ville ikke i denne situation tage højde for hans behov.

Tak for dit svar. Det er nemlig os sådan jeg ser det og har det

Jeg var osse i tvivl, og ønskede som sådan kun at have min veninde med dengang jeg stod med de to streger.

-men da far rigtig gerne ville med til fødslen af hans 1. barn, så valgte jeg at han da selvfølgelig skulle være med. -og osse min veninde. 
Det gik osse rigtig godt, men vi var så osse rigtig gode venner + at alt forløb meget udramatisk.

Jeg tror ikke at far ville have været den oplevelse foruden, men når det så er sagt så ved jeg ikke hvad jeg havde svaret hvis vi ikke havde været venner i forvejen. Så havde det måske bare lagt mere pres på end nødvendigt.

Du må tage hensyn til dig selv og dine ønsker omkring fødslen først, men kan du klare at han er til stede vil jeg da klart anbefale det. Det er osse en kæmpe oplevelse at opleve sit barn komme til verden fra "hans" side.

hvad siger faderen til det? har han lyst til at deltage?

jeg har både haft faderen med, og prøvet en gang hvor faderen ikke deltog. (har fået 3 børn mens jeg var alene)

for mig har det være en god oplevelse at have faderen med selv om vi ikke har været kærester. det er en meget stærk oplevelse, så det kræver at faderen er parat til at hjælpe dig igennem den. men har du mod på det, og kan i enes hele vejen igennem, så ville jeg gøre det.

Lone Jakobsen skriver:

hvad siger faderen til det? har han lyst til at deltage?

jeg har både haft faderen med, og prøvet en gang hvor faderen ikke deltog. (har fået 3 børn mens jeg var alene)

for mig har det være en god oplevelse at have faderen med selv om vi ikke har været kærester. det er en meget stærk oplevelse, så det kræver at faderen er parat til at hjælpe dig igennem den. men har du mod på det, og kan i enes hele vejen igennem, så ville jeg gøre det.

Han vil gerne med. Vi er ikke uvenner eller noget . Den gang jeg fandt ud af jeg var gravid (efter vi kun havde været sammen 1 måned) opførte han sig ikke særlig pænt og han kontaktede mig først en måned efter og ville gerne være sammen igen osv . Vi prøvede igen men de følelser jeg havde for ham var og er stadig væk. Jeg tror at jeg ville ha det bedst med kun at have min mor med til fødselen. Men har ikke snakket med faren om det

Noneother skriver:

Jeg var osse i tvivl, og ønskede som sådan kun at have min veninde med dengang jeg stod med de to streger.

-men da far rigtig gerne ville med til fødslen af hans 1. barn, så valgte jeg at han da selvfølgelig skulle være med. -og osse min veninde. 
Det gik osse rigtig godt, men vi var så osse rigtig gode venner + at alt forløb meget udramatisk.

Jeg tror ikke at far ville have været den oplevelse foruden, men når det så er sagt så ved jeg ikke hvad jeg havde svaret hvis vi ikke havde været venner i forvejen. Så havde det måske bare lagt mere pres på end nødvendigt.

Du må tage hensyn til dig selv og dine ønsker omkring fødslen først, men kan du klare at han er til stede vil jeg da klart anbefale det. Det er osse en kæmpe oplevelse at opleve sit barn komme til verden fra "hans" side.

Tak for dit svar

Nu er jeg ikke single, men vælger at blande mig alligevel.

Jeg er uenig med Sujan.

Jeg synes ikke far skal glemmes i alt det her. Hvis han rigtig gerne vil med og nu er det jo hans førstefødte så kan jeg da godt forstå at han vil deltage.

 

mor:) skriver:

Nu er jeg ikke single, men vælger at blande mig alligevel.

Jeg er uenig med Sujan.

Jeg synes ikke far skal glemmes i alt det her. Hvis han rigtig gerne vil med og nu er det jo hans førstefødte så kan jeg da godt forstå at han vil deltage.

 

Det er jo mig det handler om, og ikke ham . Så vælger og tænke på hvad jeg har behov for og ikke hans behov

Anonym skriver:

Til jer som er gravid og singler. Skal faren med til fødsel eller hvordan gør i ? Jeg kan ikke finde ud af om jeg er tryg ved at have ham med eller har lyst til det? Men på den anden siden det er hans første barn, synes næsten han skal opleve den fantastiske oplevelse os. Uhh synes det er svært. Med min datter var faren med selvom vi ikke var sammen, men synes bare at det var noget andet for det var vores andet barn og vi havde været sammen i 5 år .

Jeg vil til hver en tid give ham muligheden !

Det er et fælle barn, man kan ikk bare lukke a !!
Hvis han selv vælger at sige nej, er det sådan det er. Men du har som mor stadig givet ham valget...

Det duer ikk altid at være så egoistisk.