Enirt skriver:
NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere 
Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING
Er ved at blive SKØR 
min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.
Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.
Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)
Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.
Jeg fødte først 42+1 og mærkede intet til noget som helst før vandet pludselig gik. Hvis det blev for meget med folks spørgsmål osv. lod jeg bare være med at tage telefonen
Ellers tæl til ti inden du siger noget...
