Jeg magter snart ikke folks velmenenhed mere

Fenja09 skriver:

Jeg fødte selv 40+1 og har ikke oplevet det samme som du, men kan levende forestille mig hvordan det må være - bed folk om at slå koldt vand i blodet (nogen skal måske have det med lidt større bogstaver) og så glæd dig over, at det i hvert fald ikke vare særlig mange dage før i har jeres guldklump i armene.

Sender en masse vestøv til jer og håber at den lille snart melder sin ankomst

/Fenja

Det synes jeg jo jeg har gjort siden jul, at de skulle bare slappe af og så ringede vi når der skete noget. Men det er åbentbart lidt lang tid om at synke ind.

Nej jeg trøster mig også med at nu kan det ikke vare længe inden der sker noget

VNB skriver:

Kan sagtens følge dig... Er selv 40+2 idag og ALLE spørger konstant... Orker næsten ikke at tage min Tlf mere 

Forstår ikke helt hvorfor folk spørger sådan - de ved da at man vil give besked hvis fødslen var sket  

og det med at snappe efter kæresten, det er jeg vist også kommet til et par gange eller 10  stakkels mænd... Men altså vi kan jo trøste os med at det kun er en "fase" lige nu... 

Jeg gik også over tid med mit første barn (fødte 40+4) og jeg håbede inderligt at jeg aldrig skulle opleve den forfærdelige ventetid igen - men ih jo da... 

Håber at du snart føder (og det gør du jo - hæng i! ) og ønsker dig en rigtig god fødsel og godt nytår! 

JA lige præcis, vi har jo sagt i en evighed at vi skal nok ringe, så må folk sku have lidt tålmodighed og bare afvente at vi ringer. Han kommer i hvert fald ikke ud hurtigere af at de spørger hele tiden.

Kæresten tager det heldigvis rigtig pænt og prøver at holde mit humør oppe og han er bare rigtig god støtte lige nu

Så ja nu må jeg bare hænge i og sørge for at slappe af så jeg er klar når han kommer.

Godt nytår til dig også

Rockertand skriver:

Stort kram.....jeg vil så lige pege på, at følelsesmæssigt kaos også kan være del af optakten til fødsel, da din hormonsammensætning ændres, og det reagerer du naturligvis på.
Mon ikke der begynder at ske noget lige om lidt.....
God fødsel til dig

Det kunne da være dejligt, havde godt selv tænk lidt på det. Men har jo ikke prøvet at føde før. Så må jeg håbe at der sker noget snart.

Puha hvor træls. Lad være med at fortælle folk hvornår du bliver sat i gang hvis det er. Tror også jeg ville blive bims. Jeg fødte 39+6, og selvom jeg ikke gik over tid, troede folk jeg var i fødsel, hver gang jeg ikke tog telefonen. De gør det jo af interesse og glæde og måske også en del af nysgerrighed. Så det er jo velment. Men irriterende.

Måske din kæreste bare kan overtage din telefon? Så kan han svare for dig, og fortælle at I jo ikke selv bestemmer hvornår babyen kommer, at I nok skal give svar, men bliver MEGET stressede over at de hele tiden ringer!

Kan sagtens forstå din frustration! Det er, om man vil det eller ej, virkelig hårdt at gå så lang tid over tid, både følelsesmæssigt, men også for kroppen.

Jeg fødte 41+4 begge gange!
Og anden gang tænkte jeg, ej jeg føder da før tid denne gang, men niks - blev sat igang 41+4.
Havde dog den mest fantastiske fødsel, men at gå over tid var bare så frustrerende!

Håber snart din guldklump kommer

Jeg var i den helt anden grøft..

Jeg fik ingen beskeder fra folk - ingen snakkede om fødsel eller noget som helst.

Men okay - vores datter kom til verden 9 dage før termin (planlagt kejsersnit)..

 

Ååh jeg kan godt huske det Jeg fødte 41+3. Alle de sms'er og opringninger - NEJ der er ikke sket noget, så havde I for pokker da hørt det! Men ja det er jo i den bedste mening.

Jeg lavede en ve kage (Google det for opskriften) - det er en chokoladekage med kokos. Jeg ÅD aftenen inden igangsættelsen (som var 41+3), men det virkede tilsyneladende, for vågnede om natten med veer Så det vil jeg da anbefale dig - om ikke andet er det da dejlig tidsfordriv

Sender dig masser af vestøv og rigtig godt nytår

Kender godt følelsen, jeg fik først veer 41+6 hold ud selvom det er hårdt 

 For at du får en god fødsel

Monica

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Årh kender det alt for godt! I min mødregruppe var vi 6 kvinder, hvor jeg havde termin, som nr 2. Da alle andre havde født, sad jeg stadig med min store mave uden optræk til noget som helst! Fik en tid til igangsættelse 42+0, men natten op til kom veerne og lillepigen kom endelig til verden!

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Pyh hvor jeg dog føler med dig  Blev selv sat igang 41+4 og fødte først 42+0  Så kender alt til den fødsel, alle jeg kendte som have gravide og havde termin efter mig, de fødte alle sammen før mig, inklusiv min bror og svigerinde som havde termin 4 uger efter mig, de fødte den dag hvor jeg skulle sættes igang og jeg var bare så utålmodig til sidst  Jeg krydser for at der snart sker noget