Jeg magter snart ikke folks velmenenhed mere

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Fødte selv 41+0 og shit det vil jeg bare ikke igen ..!!! 

Man bliver SÅ STRESSET af folk som er utålmodige ..! 

Det værste er at man når at køre sig selv op og får stresset en selv vildt meget, så når man endelig når til fødslen, så kan man ikke engang koncentrere sig ordenligt, og man er udmattet  

hvor har jeg ondt af dig .. Hvis jeg valedig ville jeg slukke telefonen, droppe facebook osv. Til din søn er her ... Det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre denne gang hvis jeg går over 39+  

masser af ve støv sendt din vej 

Åh jeg husker det kun alt for godt at gå laaaaangt over tid. Men tænk på, at der max er 3-4 dage tilbage nu (går ud fra, du bliver sat i gang ca 41+3)

Ingen har nogensinde været evighedsgravide, og jeg er sikker på, du ikke skal blive den første

Spis en kage og vær god ved dig selv den sidste tid. Omgiv dig med folk, du holder af. Det gør ventetiden lidt mere udholdelig

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Jeg fødte selv 40+1 og har ikke oplevet det samme som du, men kan levende forestille mig hvordan det må være - bed folk om at slå koldt vand i blodet (nogen skal måske have det med lidt større bogstaver) og så glæd dig over, at det i hvert fald ikke vare særlig mange dage før i har jeres guldklump i armene.

Sender en masse vestøv til jer og håber at den lille snart melder sin ankomst

/Fenja

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Åh, jeg var også sikker på at jeg blev den første evighedsgravide....

Og det er utrolig frustrerende når folk bliver ved med at spørge, som om man ikke er utålmodig nok i forvejen!

Sender et kæmpe kram til dig  og en ordentlig r*vfuld ve-støv.

Håber du snart har din dreng i armene 

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Kan sagtens følge dig... Er selv 40+2 idag og ALLE spørger konstant... Orker næsten ikke at tage min Tlf mere 

Forstår ikke helt hvorfor folk spørger sådan - de ved da at man vil give besked hvis fødslen var sket  

og det med at snappe efter kæresten, det er jeg vist også kommet til et par gange eller 10  stakkels mænd... Men altså vi kan jo trøste os med at det kun er en "fase" lige nu... 

Jeg gik også over tid med mit første barn (fødte 40+4) og jeg håbede inderligt at jeg aldrig skulle opleve den forfærdelige ventetid igen - men ih jo da... 

Håber at du snart føder (og det gør du jo - hæng i! ) og ønsker dig en rigtig god fødsel og godt nytår! 

Enirt skriver:

NU ER JEG 41+1 og magter det snart ikke mere

Jeg vil bare gerne have min lille dreng ud og så han kan møde sin mor og far. Troede ikke jeg nogen sinde skulle sidde og ønske at have smerte, men det gør jeg nu. Jeg har igen ting mærket...som i INGEN TING! Jeg har ikke plukkeveer, ingen muren i underlivet, ingen plet eller tegnblødning... INGEN TING

Er ved at blive SKØR min svigermor har ringet hver dag (undtagen en dag) i en uge nu for at høre "hvordan vi har det", folk spørger hele tiden om jeg har mærket noget til en kommende fødsel eller kommer med bud på hvad dato han kommer til verdenen. Min kæreste er også utålmodig og spørger hele tiden om jeg har det godt, om jeg ikke snart tror der sker noget, at nu kan det ske når som helst. Er bare ved at blive vanvittig, jeg er jo selv mega frustreret over at han ikke er kommet ud endnu og at jeg slet ikke mærker noget til at det er oppe over.

Jeg svarer for det meste, jeg skal nok sige til når jeg har født og også gerne inden, når jeg mærker noget der kunne være tegn på fødslen nærmer sig. Jeg prøver at bevare roen og svare pænt.

Men i dag kammede det bare over da svigermor igen ringede. Jeg havde bare tænkt at hvis jeg blev hjemme (har været på en del julebesøg) Så kunne jeg bare slappe af og være i fred for folks velmenenhed... Men NEJ og så kunne jeg bare ikke mere, har hylet flere gange i dag og bidt af min kæreste, når han spørger (hvilket jeg er rigtig ked af at jeg gør, han har jo også brug for at komme ud med hans utålmodighed)

Gider bare ikke være gravid mere...føler at jeg er ved at blive til en evigheds gravid.

Stort kram.....jeg vil så lige pege på, at følelsesmæssigt kaos også kan være del af optakten til fødsel, da din hormonsammensætning ændres, og det reagerer du naturligvis på.
Mon ikke der begynder at ske noget lige om lidt.....
God fødsel til dig

Kender det godt!!!! Fødte selv 41+1.. Kæmpe kram.og mon ikke der snart sker noget?! Jeg krydser for dig.

Lahn11 skriver:

Fødte selv 41+0 og shit det vil jeg bare ikke igen ..!!! 

Man bliver SÅ STRESSET af folk som er utålmodige ..! 

Det værste er at man når at køre sig selv op og får stresset en selv vildt meget, så når man endelig når til fødslen, så kan man ikke engang koncentrere sig ordenligt, og man er udmattet  

hvor har jeg ondt af dig .. Hvis jeg valedig ville jeg slukke telefonen, droppe facebook osv. Til din søn er her ... Det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre denne gang hvis jeg går over 39+  

masser af ve støv sendt din vej 

Ja man bliver helt vildt stresse, fordi man kan jo ligesom ikke selv gøre noget, han vælger jo selv hvornår han kommer ud. Om jeg så springer rundt og laver alt muligt eller ej.

Har og overvejet at slukke mobilen, men så går folk helt i selvsving, så tror de først jeg har født fordi jeg ikke tager mobilen.

Nu skal jeg bare holde en rolig nytårsaften med mine forældre og min moster og så må vi se hvad dagen og natten bringer

PT skriver:

Åh jeg husker det kun alt for godt at gå laaaaangt over tid. Men tænk på, at der max er 3-4 dage tilbage nu (går ud fra, du bliver sat i gang ca 41+3)

Ingen har nogensinde været evighedsgravide, og jeg er sikker på, du ikke skal blive den første

Spis en kage og vær god ved dig selv den sidste tid. Omgiv dig med folk, du holder af. Det gør ventetiden lidt mere udholdelig

Tror først jeg bliver sat igang 41+5, jeg skal ringe og bestille en jordemoder tid i dag, til i morgen og så må vi se hvad de siger, har tænkt mig at be om en indvendig undersøgelse for at se om der overhovedet er sket noget dernede

Men ind til da, skal jeg bare hygge med en stille og rolig nytårsaften med min forældre og min moster.