2 børn fordele/ulemper?

morethanperfect skriver:

Jeg kan heller ik se nogle ulemper .. Det kan jeg heller ik ved vores og der er 2 år i mellem

Ihh hvor er det bare fantastisk at høre..

dukke skriver:

Jeg synes heller ikke der er nogle ulemper ved det de får meget glæde af hinanden

Spring ud i det søde

Dejligt.. Hehe ej venter dog lige lidt endnu men tænker måske en gang slut sommer at vi måske begynder alt efter hvordan det ser ud der..

mulle85 skriver:

jeg har en dreng på 3 og en på 3 måneder, og synes ikke der er ulemper ved det, min store dreng er super glad for og være blevet storebror og han er så sød mod den bette!

Super skønt at høre..

DAs mor skriver:

Der er fire år og en uge imellem mine drenge. Den yngste er to år nu og de har rigitgt meget glæde af hinanden!
Jeg har aldrig oplevet jalousi fra den stores side: han var bare klar til at blive storebror og kunne forstå alt omkring det. Måske syntes han alligevel alt lillebror var meget lille da han kom ud; jeg havde ellers gjort rigitgt meget ud af at fortælle at han altså intet kunne når han kom ud men han var bare så sød og omsorgsfuld

Hihi nååh hvor dejligt..

Tulle28 skriver:

Vi har to piger med 2,5 år imellem og jeg kan indtil videre kun se fordele. Der har ikke været den store reaktion fra den store (endnu ihvertfald) og de er så glade for hinanden. Jeg glæder mig til den lille bliver så stor, at de kan lege lidt sammen, for sådan en dag som idag, hvor vi har været til familie tamtam, der ville det virkelig være skønt at den store ikke skal underholdes størstedelen af tiden, men at de bare kan hygge sig sammen

foto på lærred skriver:

samme her.

Til TS: Jeg synes, at det var meget nemmere at få nr. 2. For det første ligger det hele på rygraden, for det andet har man simpelthen ikke tiden til at "fusse" over de mindste detaljer. Hverken som gravid eller det første år. Jeg synes tiden flyver afsted. Ved nr. 2 er der en storbror/storesøster til at "underholde" og når de kærligt giver et kram til hinanden, vil du være SÅ glad for, at du valgte at få to børn. Det er bare noget helt specielt at have en bror eller søster. Her var der 7 år mellem mig og min søster, så det var begrænset hvor meget vi havde tilfælles som børn. Det eneste jeg ønskede den gang, var bare at have en bror eller søster at lege med. Derfor var jeg heller ikke selv i tvivl om at min pige skulle have en søskende. Der er klart flere fordele end ulemper ved at få to børn. Jeg kan forestille mig, at hvis man får dem ekstremt tæt på hinanden kan ulempen være, at den første ikke helt får samme opmærksomhed fra mor og far som et barn måske ville får hvis det første bliver storesøster/storebror når det er f.eks. 3 år. Men omvendt så får nr 2. barn jo heller ikke helt samme fokus som nr 1. fordi man nu har to man skal kigge efter og passe på. Men da man jo har både hjerterum og to arme, så er jeg sikker på, at begge børn får rigeligt med de kys, knus og kærlighed som de skal have.

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Åhh dejligt at høre.. Er bare bange for at den store blir sat lidt til side når der kommer en lille og det ønsker jeg ikk.. det kan mit hjerte slet ikk klare.. Og om man overhoved kan elske nr 2 barn lige så højt som nr 1!!

LR85 skriver:

Vi har 2 år og 4 måneder mellem vores. 

Og det er Kun en fordel. De er bare SÅ GLADE for hinanden. Den store er snart 3 og dn lille er 6 måneder. Den lille synes storebror er vildt sjov og de er meget underholdt a hinanden. 

Der er selvfølgelig dobbelt på bleer og det er et stort arbejde for tiden med den store som skal til a blive renlig og den lille der er begyndt på overgangskost. 

Men nyder dem og ville anbefale det til alle

Åhh hvor skønt.. Ja puha kunne jeg godt forestille mig.. Det er også en af mine grunde til at vores søn gerne må være blefri inden nr 2 melder sin ankomst. men det tænker jeg også der er stor mulighed for hvis vi først begynder på nr 2 i slut sommeren for ¨så når vores søn at blive 3 år inden den lille kommer..

MIWULA skriver:

Åhh dejligt at høre.. Er bare bange for at den store blir sat lidt til side når der kommer en lille og det ønsker jeg ikk.. det kan mit hjerte slet ikk klare.. Og om man overhoved kan elske nr 2 barn lige så højt som nr 1!!

Det kan man helt sikkert (elske begge to lige meget)

Mht at man ikke ønsker at tilsidesætte barn nr 1, så kan jeg selvfølgelig kun tale af egen erfaring. Men her fik hun, hvis muligt, endnu mere opmærksomhed. Her hjemme har far altid været rigtig meget på banen, men med barn nr. 2. så havde vi allerede aftalt, at der altid var en forældre til 1 barn. Dvs. her var der aldrig noget med "vent lige" eller "mor har ikke tid", for hvis første barn ville havde brug for hjælp, så var far der jo. Her hjemme er far lige så god som mor, så da man var ekstra opmærksom på, at det første barn ikke skulle tilside sættes, jamen så var man måske, om muligt, endnu mere obs på at lege, læse, hygge osv med det første barn. Enten når baby sov, eller baby var hos far.

I mine tanker gruede jeg lidt for hvordan det ville blive når den lille kom. Første første var midt i den lidt umulige fase som to et halvt år, og jeg tænkte bare: Ej hvordan mon det så blive med en lille ny. Men inden de 9 måneder var gået og pigen var blevet over 3 år, så var det bare noget helt andet. Desuden var det sommer, og vi gjorde ikke en stor deal ud af at nu skulle alt laves om. Vi kørte samme skema, samme rutiner osv. Så der var ikke den store omvæltning for den store. Vi havde blot den lille med ud i barnevognen, og så var det ellers bare om at nyde sommeren på legepladser osv. fuldstændig som før lillesøster kom til verden. Storesøster fik lov til at deltage i så meget så muligt med lillesøster (bleskift osv) men vi prøvede så vidt muligt ikke at have for meget fokus på at tingene havde ændret sig.

Vi har aldrig været ude for at storesøster har været jaloux (lillesøster er halvandet år) Her er det lige omvendt. Den lille er meget jaloux og vil ikke have, at vi kysser/krammer den store. Desuden vil den lille have ALT hvad den store leger med. Synes ellers altid man kunne læse, at det var den store som var misundelig osv. Lillesøster forguder vores "store". Hun følger efter hende hvor end hun er i huset. Storesøster er så pjattet med den lille. Hun prøver konstant at give kram og kys (hvilket lillesøster dog prøver at flygte fra)

Indtil nu er det gået over alt forventing. Men jeg har hørt fra flere, at når den lille bliver en 2-3 år kan der ofte komme mange konflikter, skænderier osv. Så jeg tænker, at der sikkert kommer massere af gange hvor man er ved at trække hårerne ud ved hovedbunden. Men den tid den sorg

foto på lærred skriver:

Det kan man helt sikkert (elske begge to lige meget)

Mht at man ikke ønsker at tilsidesætte barn nr 1, så kan jeg selvfølgelig kun tale af egen erfaring. Men her fik hun, hvis muligt, endnu mere opmærksomhed. Her hjemme har far altid været rigtig meget på banen, men med barn nr. 2. så havde vi allerede aftalt, at der altid var en forældre til 1 barn. Dvs. her var der aldrig noget med "vent lige" eller "mor har ikke tid", for hvis første barn ville havde brug for hjælp, så var far der jo. Her hjemme er far lige så god som mor, så da man var ekstra opmærksom på, at det første barn ikke skulle tilside sættes, jamen så var man måske, om muligt, endnu mere obs på at lege, læse, hygge osv med det første barn. Enten når baby sov, eller baby var hos far.

I mine tanker gruede jeg lidt for hvordan det ville blive når den lille kom. Første første var midt i den lidt umulige fase som to et halvt år, og jeg tænkte bare: Ej hvordan mon det så blive med en lille ny. Men inden de 9 måneder var gået og pigen var blevet over 3 år, så var det bare noget helt andet. Desuden var det sommer, og vi gjorde ikke en stor deal ud af at nu skulle alt laves om. Vi kørte samme skema, samme rutiner osv. Så der var ikke den store omvæltning for den store. Vi havde blot den lille med ud i barnevognen, og så var det ellers bare om at nyde sommeren på legepladser osv. fuldstændig som før lillesøster kom til verden. Storesøster fik lov til at deltage i så meget så muligt med lillesøster (bleskift osv) men vi prøvede så vidt muligt ikke at have for meget fokus på at tingene havde ændret sig.

Vi har aldrig været ude for at storesøster har været jaloux (lillesøster er halvandet år) Her er det lige omvendt. Den lille er meget jaloux og vil ikke have, at vi kysser/krammer den store. Desuden vil den lille have ALT hvad den store leger med. Synes ellers altid man kunne læse, at det var den store som var misundelig osv. Lillesøster forguder vores "store". Hun følger efter hende hvor end hun er i huset. Storesøster er så pjattet med den lille. Hun prøver konstant at give kram og kys (hvilket lillesøster dog prøver at flygte fra)

Indtil nu er det gået over alt forventing. Men jeg har hørt fra flere, at når den lille bliver en 2-3 år kan der ofte komme mange konflikter, skænderier osv. Så jeg tænker, at der sikkert kommer massere af gange hvor man er ved at trække hårerne ud ved hovedbunden. Men den tid den sorg

haha ja den tid den sorg men dejligt og høre hvordan andre har gjort så man kan tage nogle af de ting til sig og lære lidt.. men nu ved jeg ikk om du har født eller fået kejersnit men jeg skal i hvertfald have kejsersnit næste gang og ved ikk rigtig hvor meget man kan efter sådan et kejersnit.!

MIWULA skriver:

haha ja den tid den sorg men dejligt og høre hvordan andre har gjort så man kan tage nogle af de ting til sig og lære lidt.. men nu ved jeg ikk om du har født eller fået kejersnit men jeg skal i hvertfald have kejsersnit næste gang og ved ikk rigtig hvor meget man kan efter sådan et kejersnit.!

Jeg fødte normalt, og det gør selvfølgelig også tingene en smule nemmere mht at være hurtig oppe og omkring. Når der er kejsersnit, så tror jeg, (uden selvfølgelig at vide det, da jeg ikke har prøvet det)at kæresten skal være ekstra meget oppe på dupperne, da jeg har hørt at man ikke er så mobil de første par uger.

Vi gjorde det sådan, at vores "store" piger, ikke fik fri de første 14 dage (ved mange er hjemme som familie når far også har barsel) Men vi valgte, at vores pige skulle have en så normal hverdag så muligt. Så hun ikke var hjemme mens det eneste mor lavede var at amme og skifte ble. 14 dage efter fødsel, da der var kommet lidt mere ro på amningen mv, så tog vi så ferie i 14 dage alle sammen. Men for alles skyld, synes jeg det var bedst for min store pige, at være i bh og lege og hygge sig hele dagen istedet for at være hjemme hos mig, som blot sad i morgenkåbe og prøvede at komme over de første 14 dage med smertefuld amning og stilhed når baby endelig sov. Måske med et kejsersnit noget lign. kunne komme på tale, sådan så I venter to-tre uger med at holde "barsel" sammen. Her fungerede det i hvertfald perfekt.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk