Jeg kan nu godt huske det hele af fødslen. Fra da vandet gik første gang. Til hvor skadefro jeg var da veerne startede... Nå var det ikke værre, til hvor dårligt jeg havde det henover natten. Til vi kører afsted om morgenen. At jeg siger til min søster luk røven, da hun siger der kun er 20 km til vi er der. Hvor ondt det hele gør. Både veer, bistik, da jeg sprak en lille bitte smule. Hvordan jeg for første og eneste gang kunne kommandere rundt og skælde på min mor og søstre. At jeg sagde så tag hende dog ud, for jeg kan ikke mere. At jeg gentagne gange sagde at det skulle jeg ALDRIG mere. Da hun kom op til mig, hvor klistret hun var og alligevel den smukkeste skabning i hele verden. Og nu ved jeg godt at jeg ville gøre det hele om, hvis jeg havde haft alderen og en mand til det...
Anmeld