Min lille trold

Miss BananaHammock skriver:

Tusind tak søde

Og kan love dig for at følelserne stadig er på højtryk

Mon ikke de bliver ved med at være det i et godt stykke tid sådan en lille lækker trold vender jo det hele på hovedet

Årh hvor er han bare dejlig! 

Igen igen - STORT tillykke med ham! 

tarkoflen skriver:

Mon ikke de bliver ved med at være det i et godt stykke tid sådan en lille lækker trold vender jo det hele på hovedet

Det gør de helt vildt ja

Miss Church skriver:

Årh hvor er han bare dejlig! 

Igen igen - STORT tillykke med ham! 

Tak søde

Miss BananaHammock skriver:

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

hold nu op - hvor er han altså bare lækker!!!! 

lyder som lidt af en hård omgang for dig søde. Men er sikker på at det var det hele værd 

VNB skriver:

hold nu op - hvor er han altså bare lækker!!!! 

lyder som lidt af en hård omgang for dig søde. Men er sikker på at det var det hele værd 

Han er SÅ lækker.... Lige til at spise

Det var en overvældende omgang mest tror jeg - det hårde er først kommet nu her bagefter. Hold op hvor er det en lille diktator vi har fået man ved godt de styrer ens dag, men bliver alligevel lidt overrasket.
Tror dog vi har det nemt da han er nem, glad, græder sjældent, ingen hidsig anfald (endnu), men så tilgengæld sulten hver 2-3 time hver nat. Jeg er meget træt har svært ved at ligge mig til at sove om dagen.

Er du kommet godt over julen og alle snydeveerne? Sørger du for at løbe op og ned af trapperne og hopper og står på hovedet?

Stort tillykke med ham  og hvor er det vildt som vi skal følges ad, nu har vores børn også samme fødselsdato

Steinbrenner skriver:

Stort tillykke med ham  og hvor er det vildt som vi skal følges ad, nu har vores børn også samme fødselsdato

Ja det er lidt sjovt at vi aligevel endte med at ligge side om side :0)

Men sikke en fin fødselsdag de endte med at få de små!! :0)

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

Kæmpe stort tillykke med lillemanden skal det lyde herfra! 

M (: skriver:

Kæmpe stort tillykke med lillemanden skal det lyde herfra! 

Tak søde