Min lille trold

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

Miss BananaHammock skriver:

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov.

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

Årh - sidder og tuder nu  alle følelserne og tankerne kommer op i mig.. Det var sådan en FANTASTISK oplevelse da min egen Laura kom til verden, og alle minderne bliver vækket af denne fb

Og hvor er han SUPER DUPER SKØN

Endnu engang TILLYKKE med titlerne

Åh hvor skønt og hvor er han dejlig.  Kæmpe stort tillykke til jer! Glædelig jul! 

Nååååh 

Tillykke med ham

Miss BananaHammock skriver:

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

Nåh hvor er han sød, tillykke med ham og glædelig jul 

Stort tillykke med lille'manden - hvor er han dog bedårende! 

Og dejligt at det gik som det skulle!

Rigtig god jul til din familie!

Miss BananaHammock skriver:

Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 

3564 gram og 53 cm

Vi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop.
Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.

Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.

Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december.
Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.

8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far.

Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.

Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej.

Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.

Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.

Hvor ser han dog skøn ud, har fulgt dig hele graviditeten igennem herinde, dog fra en anden bruger som jeg har deaktiveret. 

Stort tillykke med ham, nyd det, det er helt fantastisk! 

Glædelig jul til jer også.. 

En masse følelser kommer i spil, ogdet første skrig er vist den bedste lyd man nogensinde kommer til at høre

Stort tillykke med ham, han er jo en skøn lille fyr