Spring til sidste ulæste indlæg Følg denne tråd
StineW79 skriver: Hvor er han fin! Endnu en gang stort tillykke med ham, og glædlig jul! Vh stine
Hvor er han fin! Endnu en gang stort tillykke med ham, og glædlig jul! Vh stine
Anmeld
Køb et abonnement på Vores Børn
Magasinet til dig med børn på 0-12 år
Priser fra 149 kr.
STORT tillykke med ham ♥ Dejligt navn! Og tak for FB
God Jul
Hvor er han dejlig - STORT tillykke med ham
Miss BananaHammock skriver: Og følelserne spiller stadig Tak
Og følelserne spiller stadig Tak
Ha ha, og det bliver de nok ved med
Jeg er i hvert fald blevet lidt af et tudefjæs siden vi har fået Daniel, sådan var jeg slet ikke før
Nessie skriver: Ha ha, og det bliver de nok ved med Jeg er i hvert fald blevet lidt af et tudefjæs siden vi har fået Daniel, sådan var jeg slet ikke før
MorDk skriver: STORT tillykke med ham ♥ Dejligt navn! Og tak for FB God Jul
Babymor2010 skriver: Hvor er han dejlig - STORT tillykke med ham
Miss BananaHammock skriver: Jeg har altid haft let til tåre men nu kan jeg tude over alt. Sad og så en film hvor de mishandlede nogle heste pg selvom jeg synes det er ganske forfærdeligt så ville jeg ikke græde over det før. Men denne gang måtte jeg simpelhen skifte til en anden film for kunne holde det ud
Jeg har altid haft let til tåre men nu kan jeg tude over alt. Sad og så en film hvor de mishandlede nogle heste pg selvom jeg synes det er ganske forfærdeligt så ville jeg ikke græde over det før. Men denne gang måtte jeg simpelhen skifte til en anden film for kunne holde det ud
Utroligt hvad de hormoner gør ved kroppen
Miss BananaHammock skriver: Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 3564 gram og 53 cmVi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop. Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december. Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far. Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej. Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.
Fredag d. 14/12 - 2012 kl. 8.36 blev vi forældre til vores dejlige lille søn, Alexander Funk Skov. (ved planlagt kejsersnit da han lå med numsen med) 3564 gram og 53 cmVi skulle møde på barselsgangen kl. 6.30, hvor vi blev inkvarteret på vores værelse. Her skulle vi skifte til hospitalstøj og jeg skulle have lagt saltvandsdrop. Det gik ikke helt godt med droppet og da JM havde prøvet 2 gange, måtte hun tilkalde en læge der så tilgengæld gjorde det i et snuptag. Jeg er ikke særlig glad for nåle, så allerede her var nerverne sat på prøve og jeg begyndte for alvor at blive nervøs for indgrebet og især for rygmarvsbedøvelsen.Lidt i 8 kom portørerne og kørte os ned på operationsstuen. Her gik jeg fuldstændig i spåner og tudede helt vildt. Kunne slet ikke overskue at skulle stikkes i ryggen, skæres i og have mit barn ud. Alle følelser blev forstærket 100% og jeg var helt ødelagt. Der blev dog taget super godt af os og til alle her der er bange for spinalbedøvelsen - så var det virkelig ingenting. Jeg kunne godt mærke at de lagde lokalbedøvelsen inden, men resten var slet ikke noget. Jeg mærkede hurtigt lammelsen og da de prøvede af om bedøvelsen virkede var der slet ingen smerte følelse tilbage. Det var meget mærkelig sådan ikke at kunne mærke noget, også alligevel at kunne føle de skubbede, eller rørte ved en.Vi ventede lidt på kirurgerne også gik det stærkt. På fem min. var bette manden ude. Jeg så ham ganske kort inden de tog ham ud i varmerummet. Min mand gik med og filmede at de tjekkede ham og tørrede ham, så jeg kunne se det bagefter. Så kørte de en kuvøse ind på operationsstuen og min mand kom gående med Alexander i armene. Han havde fået en lille fin rød hue på, da det jo var december. Alexander kom ind i kuvøsen og jeg fik en arm ind så jeg kunne aer ham lidt og tage fat i hans lille bitte hånd mens jeg selv lå og blev syet.8.00 var vi på operationsstuen, 8.36 blev han født, 9.00 var vi tilbage på vores stue på barselsgangen og vi var mor og far. Jeg har svært ved at beskrive hele oplevelsen, da min krop blev bombarderet med følelser på den time og har være offer for hormoner og følelser lige siden. Men det er det største jeg hidtil har oplevet og jeg/vi er smaskforelsket i vores lille guldklump.Efter ca. 48 timer bad vi om at komme hjem, men skulle tilbage mandag til vægttjek, da han havde tabt mere end de 10% man må tabe fra fødselsvægten. Han havde der taget 20g på, så vi skulle komme igen tirsdag, hvor han så havde taget 45g på og vi var på rette vej. Amningen går strygende. Jeg har små brystvorter så inden vi tog hjem fra barselsgangen, blev vi introduceret for suttebrikken, som så har gjort at det hele går som det skal. Han vågner og er sulten ca. hver 2 - 3 time, og ca. 2 - 3 gangen om natten.Den sidste uges tid er fløjet afsted og julen er pludselig kommet lidt bag på os - men vi glæder os til at have vores første jul som den lille familie vi er blevet.
Kæmpe stort tillykke med ham. Han ser alt for dejlig ud
hautecouture skriver: Kæmpe stort tillykke med ham. Han ser alt for dejlig ud
[ Spring til toppen ]
Story House Egmont A/S Strødamvej 46 2100 København Ø TLF: 70 25 75 10 CVR: 83131128