Eksperthjælp: Sprogstimulering

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.290 visninger
0 svar
0 synes godt om
11. december 2012

Helle Hansen

"Sprogstimulering"

Hej Helle

Jeg har et lille spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.

Min datter er 2,8 år, og har fuld forståelse for hvad vi siger.
Hun kan udføre nogle små besker, så som og tag mælken, tag din hue på, gi den her til far, tag din ble af, hent din bamse osv.
Hun har ikke rigtig noget sprog, altså hun kan sige ca 70 ord rent og urent, hun tager os i hænderne og siger lyde fx aaaaaaaaaaaaaaaa, hvis der er noget hun vil vise os.
Hun er go til at gøre sig forstålig, tros det manglende sprog.
Hun siger ikke nogen sætninger, eller noget der ligner, men siger enkelte odr, fx vov hvis hun ser en hund.
HUn er en urtolig glad pige, og vil være med til det hele, hendes øre har aldrig fejlet noget.
HUn har altid gået hjemme med mig, da jeg er hjemmegående, vi tager ugentligt på bibloiteket, læser bøger, og leger med andre børn der, tager i svømmehallen, læser, maler, tegner og er meget i naturen, fordi det er der hun virkelig elsker og være.
Men hvad pokker kan vi gøre for og hjælpe hende på vej med sproget?
Vi har lagt lidt mærke til at hun ikke så godt vil have øjenkontakt med os, nogen gange vil hun, men det er måske 4 gange ud af 10.
Men ud over det så kan hun stortset alt, pege på de fleste ting, er med til at dække bord, lave mad osv...
Skal jeg være bekymret for den manglende øjen kontakt?
Og har du lidt råd til hvordan vi kan få lidt mere gang i sproget?
PÅ forhånd mange tak.



Helles svar

Kære Anja,

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder som om i har en glad datter, som er god til at kommunikere, og som bruger de ressourcer, hun har.

Du beskriver ikke hvad i rent sprogligt gør, for at hjælpe din datters sprog på vej. Måske er det fordi det er noget i "bare gør", og som er så naturligt, at man ikke tænker over det. Jeg nævner alligevel her nogle af de ting i kan gøre for at skabe et godt sprogligt miljø for jeres datter.

For at være gode sproglige rollemodeller for børn, så kan man være opmærksom på at gentage de samme ord igen og igen. På den måde hører barnet de samme ord udtalt korrekt flere gange, og det er hensigstmæssigt når man skal lære sprog. Det er også en god ide at gentage det barnet siger, så de også hører det udtalt korrekt.

Man kan sagtens benytte alle hverdagens aktiviteter til at sprogstimulere helt naturligt. Dette ved at sætte ord på handlinger og aktiviteter. fx: "nu får du sko på/så rører jeg i gryden med skeen/se, der går en stor hund". Du nævner også i læser bøger. Det er også et fint udgangspunkt for at kunne gentage de samme ord igen og igen. Samtidig kan man også prøve at tage udgangspunkt i det barnet viser interesse for, og tale om det.

Du nævner, at der er varierende øjenkontakt, og om i skal være bekymret for det. Det er svært for mig at svare på her, da det vil kræve at jeg ser jeres datter. Børn har, ligesom alle os andre, brug for at fordøje indtryk, eller bare lige have lidt tid for sig selv, og det kan også føre til at man oplever at et barn ikke så gerne vil have øjenkontakt. Kunne det være tilfældet? Under alle omstændigheder vil jeg anbefale jer at tale med enten en sundhedsplejerske eller en pædagog, som i kan dele jeres bekymring med.

Håber du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner
Helle


Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.