Eksperthjælp: 3-årig med kun lidt sprog

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.139 visninger
0 svar
0 synes godt om
10. december 2012

Helle Hansen

"3-årig med kun lidt sprog"

Hej Helle, jeg faldt lige over EVA-TESTEN, min søn, kan alle de ting, hvor man skal pege på mor, far lillebror osv. han kan pege på bamses øre, næse, sko osv,

men når vi så kommer dertil hvor man skal sige ordene ud fra billederne, så kan han slet ikke noget af det, burde jeg blive bekymret ovet det?
Han har ikke noget sprog som sådan, andet end og kunne isge enkelte ord.



Helles svar

Kære Mette,

Tak for dit spørgsmål.

Den såkaldte test du nævner består af meget få test-ord, og derfor skal man være meget varsom med, hvad man konkluderer udelukkende på baggrund af den. Derfor er det vigtigt at sammenholde denne med andre observationer, bl.a. hvad barnet ellers siger, eller hvordan barnet ellers kommunikerer.

Ud fra hvad du beskriver, lyder det som om din søn forstår mere, end hvad han selv siger. Det er meget almindeligt. Jeg kan se at din søn er 3 år, og går derfor ud fra at han er tilknyttet en daginstitution. Er det korrekt? I så fald vil jeg anbefale dig at tale med dem om, hvordan de oplever din søns sprog.

Samtidig er jeg lidt nysgerrig på, om din søn har haft perioder med mellemøresbetændelse og/eller dræn. Hørelsen er af betydning for sprogtilegnelsen, og derfor er det en god ide at få undersøgt hørelsen hos en øre-næse-hals-læge, hvis man er bekymret for barnets sprog.

Udover dette kan du i en periode holde øje med din søns sprog, og se om der sker ændringer. Det vil sige: begynder han at bruge lidt flere ord, eller bliver de ord han kan tydeligere osv. Det er et tegn på at der sker en udvikling. Den sproglige udvikling kan ske i forskellige tempi, og der er mange faktorer som kan spille ind, deriblandt hørelsen.
Derudover vil jeg anbefale dig at tale med det pædagogiske personale, og dele dine tanker med dem.

Jeg håber du kan bruge mit svar,
De bedste hilsner
Helle

Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.