Oprindelig 116 dage til PB start :'(

Hej piger

Har lige brug for, at komme ud med mine tanker. 

 

(Jeg er anonym, da nogle af mine venner samt familiemedlemmer er herinde, og de ikke skal vide noget om disse tanker/følelser). 

Jeg har nu i over 1½ år været mega skruk, og havde egentligt også aftalt en dato for PB start sammen med min kæreste. Men det er nu ødelagt fordi jeg ikke har noget arbejde, og det ser ud til at blive rigtig svært at finde. Jeg er nyuddannet inde for et fag, hvor der bare i min by er over 500 gode ansøgere. Så det ser lidt sort ud. 

Jeg kan ikke overskue at skulle igang med uddannelse igen, da jeg har været nede med stresse, og ikke kan håndtere studiemiljøet igen. Jeg har derfor lidt svært ved at opkvalifikasere (staves?) mig i forhold til mange andre. 

Kæresten er på ingen måde med på at starte på PB før jeg har arbejde eller før han har. Det kan jeg dog også godt forstå. Men alligevel, så aner man jo ikke, hvornår nogen af os får det. 

Jeg er så småt begyndt, at vænne mig til at der kan går MEGET lang tid inden vi går igang. Men omvendt bliver jeg så trist til mode over det tit. Aner ikke hvad jeg skal gøre for, at gøre ventetiden lidt nemmere. 

 

Nogen der har nogle gode råd? Eller bare positive tanker i min retning? 

Anonym skriver:

Hej piger

Har lige brug for, at komme ud med mine tanker. 

 

(Jeg er anonym, da nogle af mine venner samt familiemedlemmer er herinde, og de ikke skal vide noget om disse tanker/følelser). 

Jeg har nu i over 1½ år været mega skruk, og havde egentligt også aftalt en dato for PB start sammen med min kæreste. Men det er nu ødelagt fordi jeg ikke har noget arbejde, og det ser ud til at blive rigtig svært at finde. Jeg er nyuddannet inde for et fag, hvor der bare i min by er over 500 gode ansøgere. Så det ser lidt sort ud. 

Jeg kan ikke overskue at skulle igang med uddannelse igen, da jeg har været nede med stresse, og ikke kan håndtere studiemiljøet igen. Jeg har derfor lidt svært ved at opkvalifikasere (staves?) mig i forhold til mange andre. 

Kæresten er på ingen måde med på at starte på PB før jeg har arbejde eller før han har. Det kan jeg dog også godt forstå. Men alligevel, så aner man jo ikke, hvornår nogen af os får det. 

Jeg er så småt begyndt, at vænne mig til at der kan går MEGET lang tid inden vi går igang. Men omvendt bliver jeg så trist til mode over det tit. Aner ikke hvad jeg skal gøre for, at gøre ventetiden lidt nemmere. 

 

Nogen der har nogle gode råd? Eller bare positive tanker i min retning? 

Jeg kan nu godt forstå din kæreste, hvis ingen af jer har noget job.

Men øv hvor er det surt

come2 skriver:

Jeg kan nu godt forstå din kæreste, hvis ingen af jer har noget job.

Men øv hvor er det surt

Jeg kan 100% også godt forstå ham. Og er også indstillet på det. 

Men ja det mega surt. Og hårdt for den sags skyld. 

Nye job hænger bare desværre ikke på træerne mere.

Det mega svært at skille sig ud fra de andre. Specielt når man selv er nyuddannet. 

Øv hvor træls for dig! Men kan godt forstå, at det ikke er holdbart hvis ingen af jer har job!

Men jeg vil nu sige, at hvis en af jer har job, så kan det vel godt gå det er ikke optimalt, men sådan kan det gå! Jeg har længe udskudt, at skifte job, fordi vi jo snart skulle i gang med pb.... Det endte så i en sygemelding med stress og en fyring, så nu bliver det på dagpenge i stedet for... Det var da ikke det store ønske, men sådan blev det!

Jeg håber snart en af jer får job, så l kan starte alligevel

Jeg ville nok lægge al min energi i at få et arbejde

Nu er det jo svært at rådgive 100 % når jeg ikke ved hvad du er nyuddannet som, men hvad om du tager et job der ikke direkte "føler efter" din uddannelse men som alligevel kan give dig noget erfaring eller en erhvervs-viden som dine "konkurrenter" ikke har?

Der findes jo masser af jobs som giver dig erfaring som nemt kan overføres til det job der passer perfekt sammen med din uddannelse? Medmindre din uddannelse selvfølgelig er ekstremt fagspecifik og at det kun er uddannede der er i branchen?

Et STORT knus, skal du i hvert fald have! Skriv endelig (både her i tråden og pb) hvis du har brug for en at tale med om det

Æv!

Men ganske fornuftigt af jer begge 2 at vente ,indtil job er på plads.

Det er ikke nemt at finde job lige nu,men det er endnu mere besværligt som gravid.

Håber det lykkes hurtigt.

tarkoflen skriver:

Øv hvor træls for dig! Men kan godt forstå, at det ikke er holdbart hvis ingen af jer har job!

Men jeg vil nu sige, at hvis en af jer har job, så kan det vel godt gå det er ikke optimalt, men sådan kan det gå! Jeg har længe udskudt, at skifte job, fordi vi jo snart skulle i gang med pb.... Det endte så i en sygemelding med stress og en fyring, så nu bliver det på dagpenge i stedet for... Det var da ikke det store ønske, men sådan blev det!

Jeg håber snart en af jer får job, så l kan starte alligevel

Ja det er også det der er gået op for mig

Min kæreste er godt nok under uddannelse, og er færdig her til sommer. Han skulle have langt bedre muligheder for job end mig. 

Så i er igang med PB mens du er på dagpenge og kæresten er i arbejde eller?

Nej man ønsker selvfølgelig at begge er i arbejde, så man kan have det nogenlunde økonomisk, og måske også være i de rigtig rammer (vi vil rigtig gerne i hus inden også).

Jeg krydser også selv fingre for, at der snart sker noget. Jeg har udvidet min søgning rigtig meget. Men som sagt, så er det rigtig svært som nyuddannet. :/

Caroline86 skriver:

Jeg ville nok lægge al min energi i at få et arbejde

Nu er det jo svært at rådgive 100 % når jeg ikke ved hvad du er nyuddannet som, men hvad om du tager et job der ikke direkte "føler efter" din uddannelse men som alligevel kan give dig noget erfaring eller en erhvervs-viden som dine "konkurrenter" ikke har?

Der findes jo masser af jobs som giver dig erfaring som nemt kan overføres til det job der passer perfekt sammen med din uddannelse? Medmindre din uddannelse selvfølgelig er ekstremt fagspecifik og at det kun er uddannede der er i branchen?

Et STORT knus, skal du i hvert fald have! Skriv endelig (både her i tråden og pb) hvis du har brug for en at tale med om det

Det varmede faktisk meget at læse dit indlæg

 

Jeg gør også alt hvad jeg kan. Søger fast job, vikar job, virksomhedspraktik osv. Er også begyndt at søge op til 40 minutters kørsel i bil fra min bopæl. 

 

Jeg er uddannet kontorassistent med økonomi som speciale. Så min vifte er meget bred Og ja. Søger allerede mange forskellige jobs. Både opfordret og uopfordret. 

Tak. Kan være jeg skriver privat for ikke at afsløre alt for meget omkring hvem jeg er offentligt. 

Anonym skriver:

Ja det er også det der er gået op for mig

Min kæreste er godt nok under uddannelse, og er færdig her til sommer. Han skulle have langt bedre muligheder for job end mig. 

Så i er igang med PB mens du er på dagpenge og kæresten er i arbejde eller?

Nej man ønsker selvfølgelig at begge er i arbejde, så man kan have det nogenlunde økonomisk, og måske også være i de rigtig rammer (vi vil rigtig gerne i hus inden også).

Jeg krydser også selv fingre for, at der snart sker noget. Jeg har udvidet min søgning rigtig meget. Men som sagt, så er det rigtig svært som nyuddannet. :/

Ja min kæreste har fast job og jeg er gravid!

Nej det er ikke ønskesituationen, men det kan heldigvis lade sig gøre ok økonomisk! Vi vil også gerne i hus, og da vi har næsten til udbetalingen, er det ikke umuligt! Men vi har lige en lejlighed der skal sælges først.

Hvis der er gode chancer for at han får job, så kan l vel godt starte, når han kommer i job?

Carina:-) skriver:

Æv!

Men ganske fornuftigt af jer begge 2 at vente ,indtil job er på plads.

Det er ikke nemt at finde job lige nu,men det er endnu mere besværligt som gravid.

Håber det lykkes hurtigt.

 

Ja det helt klart bedst. Ja det kunne jeg godt forstille mig det er. 

 

Tak