Hej alle.
Det var mig som i sidste uge skrev et par indlæg i forhold til at jeg er blevet gravid, men ikke er 100% sikker på hvem faderen er.
Idag var jeg så på sygehuset for at tage den første pille og snakke med sygeplejersken.
I starten af samtalen tvivlede jeg, men til sidst var jeg ok med det. Jeg besluttede, at det ikke ville være et særlig godt liv mit kommende barn ville få, hvis faderen viste sig at falde til den dårlige side, altså min eks og ikke min nuværende (min datters far).
Det var MEGA MONSTER hårdt at tage pillen, men lige nu har jeg det faktisk fint. Tanken om at jeg ikke længere skal tage et valg, men at jeg nu HAR truffet mit valg og ikke kan gøre det om igen, gør det egentlig nemmere. Før kunne valget falde til begge sider, men nu har jeg taget et valg om, at jeg ikke ønskede det barn, når jeg ikke ved hvem faderen er.
Og det er egentlig ok.
Imorgen skal det sidste overståes, og aaaav, jeg frygter det. Men jeg skal nok klare det! Jeg tror på det! 
Følelsen indeni mig lige nu, siger mig, at det var rigtigt gjort!
Ville ikke rigtig noget andet end at fortælle det til nogen. Har jo lyst til at fortælle hele omgangskredsen hvordan jeg har det, men det gør man jo heller ikke 
Tak fordi du læste med. 

Anmeld