Familie & Venner...

Klokkeblomst88 skriver:

Okay, det var tidligt, men ja de julefrokoster får da godt nok folk til at spørge... 

Hvordan kan det være, at du allerede har været til scanninger?

Den ene er en min læge henviste mig til og den anden i uge 8 betalte jeg selv og nu er jeg 12+2 og nf på fredag

Miss BananaHammock skriver:

Tog et billed af graviditetstesten og sendte med det samme til min søster og mor. Svigerfamilien fik det afvide 2 dage efter da jeg havde fået positiv blodprøve hos lægen. Andre fik det afvide løbende når vi var sammen med dem.

Vi var i fertilitetsbehandling, så det nærmeste familie vidste godt vi var igang med et forsøg og ca. hvornår vi havde testdag.

Så kan jeg godt forstå, at i ikke kunne lade være med at fortælle det med det samme 

Mor til elias og en lille ny til juni:) skriver:

Den ene er en min læge henviste mig til og den anden i uge 8 betalte jeg selv og nu er jeg 12+2 og nf på fredag

Må jeg spørge, hvorfor du blev henvist så tidligt? Jeg synes, der er så laaang tid til, at jeg skal. 

Her har famlie fået det at vide med det samme vi havde fået positive test:0)
Hvorfor holde det hemmeligt, det har jeg aldrig fattet:0)

Vi var jo over lykkelige og ville da dele det med det samme:0)

Christina

Til vores bryllup, som var et par dage efter NF, så vi havde set at alt var ok. Indtil videre i hvert fald. Jeg holdt min tale som den sidste og afsluttede den med at afsløre graviditeten. Det var et magisk øjeblik. 

Mine forældre og min bror vidste det dog i forvejen.

Miss Kat skriver:

Til vores bryllup, som var et par dage efter NF, så vi havde set at alt var ok. Indtil videre i hvert fald. Jeg holdt min tale som den sidste og afsluttede den med at afsløre graviditeten. Det var et magisk øjeblik. 

Mine forældre og min bror vidste det dog i forvejen.

Ej hvor fint  Tillykke med mand og graviditet 

Valle81 skriver:

Her har famlie fået det at vide med det samme vi havde fået positive test:0)
Hvorfor holde det hemmeligt, det har jeg aldrig fattet:0)

Vi var jo over lykkelige og ville da dele det med det samme:0)

Christina

1. gang vi var gravide, tænkte vi som dig og delte det med nær og fjern, da vi var i ekstase af lykke. Vi mistede det i 10.-11. uge og ville ønske, vi havde holdt kortene tættere på kroppen, da vi skulle fortælle den ulykkelige nyhed til alt for mange og det var vold-akavet når folk spurgte hvordan det gik med graviditeten, samt vi fik mange mærkerlige kommentarer fra folk ude i periferien. Derfor fortalte vi det først efter NF 2. gang... Just sayin'...

Klokkeblomst88 skriver:

Ej hvor fint  Tillykke med mand og graviditet 

Mange tak.

Og selv stort tillykke. Hvornår fortæller I om det, regner I med?

Miss Kat skriver:

Mange tak.

Og selv stort tillykke. Hvornår fortæller I om det, regner I med?

Tak skal du have. 

Vi vil gerne til den første scanning inden, men synes bare der er så mange ting i denne måned, som gør det svært at holde hemmeligt....

Miss Kat skriver:

1. gang vi var gravide, tænkte vi som dig og delte det med nær og fjern, da vi var i ekstase af lykke. Vi mistede det i 10.-11. uge og ville ønske, vi havde holdt kortene tættere på kroppen, da vi skulle fortælle den ulykkelige nyhed til alt for mange og det var vold-akavet når folk spurgte hvordan det gik med graviditeten, samt vi fik mange mærkerlige kommentarer fra folk ude i periferien. Derfor fortalte vi det først efter NF 2. gang... Just sayin'...

Jeg tænkte nok det var et af svarene.

Vi har også mistet efter vi havde fortalt det. Det var anden gang og var i uge 9, men dette har ikke afholdt fra at fortælle hverken familie eller venner.

Jeg synes, det var en lettelse at folk vidste, hvad der var sket. At jeg kunne tude, når det passede mig osv. Jeg ringede fx til min arbejdsgiver og meldte mig syg og fortaltte hvorfor. Dagen efter kom kæmpe buket blomster fra alle minie kollegaer og alle forstod og var søde og venlige. Vi sendte også selv sms'er ud til folk,og det gjorde det netop mindre akavet, når man mødte folk, så sagde de enten det gør mig ondt, ellers også sagde de ingenting,og så var det ligesom det:0) Igen, jeg synes det var en befielse.

Christina