"Kosttilskud til baby og børn"
Hej Rebecca,
Jeg har lige læst din bog og har fået købt levertran og fiskeolie, hvilket jeg kun har spist meget lidt af indtil nu (ak ja nobodys perfect). Jeg spiser næsten 100 % øko og temmeligt sundt.
Mit dreng er lige blevet 10 mdr. og jeg fuldammer ham. Han smager på maden!! Hvis jeg nu tager levertran selv, skal jeg så hold mig til 1 tsk? Jeg kan jo evt. spise omega 3 ved siden af eller bliver det for meget?
Du skriver at kalk kan være svær at optage fra tyggetabletter.
Hvad med kalken i Spektro Kids? Er det det samme oder?
Jeg har to piger på 5 og 10, som jeg gerne vil booste lidt med kalk udover hvad de får i kosten. Hvis jeg giver dem både Spektro Kids og ekstra cal/mag/dvitamin, kan de så ikke så for meget magnesium/d-vitamin?
Jeg kan ikke få fat i Crystal cag/mag. Er de stadig på markedet?
På forhånd tusind tak.
Mange hilsner
Mai
Rebeccas svar
Kære Mai
Tak for din spørgsmål ang. kosttilskud.
I min verden er det helt fint, at du fuldammer og at din søn smager på maden. Barnets primære behov for ernæring hele det første år er modermælk, alternativt modermælkserstatning. Fast føde er “mest for sjov” – selv om man selvfølgelig ikke skal underkende det gode ved at lade barnet udforske fødevarernes forunderlige verden, stille og roligt.
Jeg vil anbefale, at du selv spiser 1. tsk. Omega-3 fra Nordic Naturals selv (nej, jeg får ikke procenter fra dem!) Desuden synes jeg, at du skal give din søn ½ tsk. Arctic-D Cod Liver Oil dagligt. Så behøver du ikke give ekstra D-vitamin. Til gengæld synes jeg ikke, at du skal spise levertran.
Når du ikke længere fuldammer, så giv ham 1 tsk. Arctic-D Cod Liver Oil dagligt.
Ja, kalken i Spektro Kidz er calciumcarbonat, lige som i de fleste andre calcium-magnesiumtilskud på det danske marked.
Der er 250 mg calcium og 90 mg magnesium i 2 stk. Spektro Kidz. Det er ganske pænt. Hvis dine børn spiser større eller mindre mængder mælkeprodukter og i øvrigt sundt og varieret, er der ikke nødvendigvis brug for yderligere tilskud af cal-mag. I modsat fald kunne du overveje at give dem det, som jeg kalder ”Lav dosis cal-mag”. Det vil svare til halv dosis cal-mag-tyggetabletter. Det vil sige, at hvis anbefalet dagsdosis er 4 stk., så giver du 2 stk. Det kunne også svare til ¼ tsk. Dolomit kalkpulver (også calciumcarbonat) eller ½ måleske Crystal Cal-mag.
Hvis du gerne vil fordybe dig i vitaminer og mineraler til børn og selv kunne vurdere dine børns behov, tilpasset alder m.m., så kan jeg anbefale min e-guide ”Vitaminer og Mineraler til Børn.”
http://rebeccapersson.com/vitaminer-og-mineraler-t il-born-2/ Ja, Crystal cal-mag er desværre udgået fra det danske marked. Du kan muligvis finde den på udenlandske hjemmesider. Her er google din ven …
Kh Rebecca, rebeccapersson.com
På Rebeccas blog finder du inspiration til sunde, grønne vaner i børnefamilien. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du gratis 'Kloge kvinders guide til bedre familiehelse'. Du linkes til lækre websites og får masser af saglig info om aktuelle emner inden for helse og økologi. Du kan købe digitale produkter, som blandt andet gør dig i stand til at leve 100% økologisk uden at flænse dankortet.
Se Rebeccas hjemmeside: RebeccaPersson.com