Hvis jeg siger til Theis, vil du ikke være sød og lade være med at ødelægge det bat, de er altså dyre og de har det hellere ikke godt af det Og han siger: Det skal jeg nok lade være med (nikker til mig).. Jeg svarer: Det er i orden Theis, godt Theis
Her giver jeg handlevejledning til Theis og har en definitionsmagt i det jeg som pædagog er i en særlig magtposition ? Noget jeg har forstået forkert.
Theis er afhængig af hvordan jeg reagere altså samspillet i relationen er den ressource han bruger til at skabe selvudvikling og selvforståelse for at det er forkert det han gør.
Berit Baes 4 forholdsmåder på anerkendelse:
1. Forståelse
Jeg ser ham og ødelægge battet og fortæller ham at han skal lade være med det, med at være spørgende. Han forstår mig og jeg forstår ham.
2. Bekræftelse
Jeg ser ham og ødelægge battet og jeg kommunikere tilbage til ham med at sige det er i orden. Det er her jeg ser og hører ham og agere og bekræfter hans oplevelse af situationen.
3. Åbenhed
Jeg stiller mig åben overfor ham ved at indlede med at være spørgende "om han vil være sød og lad være med at ødelægge battet" og kommer med et argument for hvorfor han skal lade være, hvilket han forstår.
4. Afgrænsethed
Selvrefleksion, for jeg ved fra Berit baes 4 forholde gjorde jeg det rigtigt, som jeg gjorde for, at være anerkendende også for at stoppe det Theis havde gang i, det er vigtigt i forhold til selvudvikling af det er her jeg ser, lytter, forstår og agere på en handlevejledende måde til at være anerkendende, det er ligeså vigtigt at han også forstår og lytter til det jeg siger til ham, at han tillader sig at blive påvirket. Jeg har et blik på mig selv og min oplevelse var ikke særlig positiv, men alligevel holdte jeg igen med at give noget positiv handlevejledninger til ham og derfor bør jeg gør noget ved det i en fart, før vi fik ødelagte bat.
Rummelig mønstre:
Nærhed, jeg ser ham og gør det, og vores snak, er rimelig tæt og nær, hvilket jeg ikke accepter og har en magtposition forhold til det han er ved at lave. Jeg kigger på ham og han kigger på mig når vi taler sammen.
Lytter: Han lytter til mig, og stopper det.
Henter sig selv ind: Det blev jeg nød til for at kunne stoppe ham med at ødelægge battet.
Han lader sig påvirke i det jeg taler til ham sådan han er bevidst om hvad han har gjort der er forkert ? Og det har udviklet ham til at se tingene fra sin egen verden og at han til næste gang lader være med at ødelægge battet.
Er det sådan jeg skal bruge begreberne fra Berit Bae og skal det under fortlkning inunder min praksisfortælling ??
