Er min praksisfortælling ok

1. INDLEDNING
Den unge som blev støttet og fik selvtillid i forhold til bortennis.
2. ORIENTERING: Beskrivelse af situationens kontekst (Hvem, hvad, hvor og hvornår ...)
Kl. ca. 14, i Bøgeskov fritidsklub og ungdomsklub i Salen, Jeg(24år), C (10år), S(10år), T(10 år), H(10år). Vi spiller rundt om bordet.
3. HANDLINGEN - En kort beskrivelse af hændelsesforløbet i situationen - Hvad skete der ?
Jeg er i salen sammen med de fire drenge og vi spiller bordtennis. Efter et stykke tid og et par runder af spillet, ser jeg H og blive ked af det. Jeg skynder mig over til H, og går i knæ for at være ligestilling med ham, og jeg spørger interessant og jeg er åben overfor ham ” Hvad er der galt ven”? Han svarer mig: ” Jamen jeg ryger ud hver gang, og jeg ved ikke hvorfor”. (han græder) ” Hmmm”… tænker jeg, og husker på, hvordan han holder battet, når han spiller og jeg siger til ham stille og roligt: ” Du må gerne holde sådan på battet, må jeg vise dig en anden måde at gøre det på, så slår du bedre til bolden”. H tørrer øjnene og nikker med hovedet ved at sige ”ja”. Nu prøvede han, sådan som jeg viste ham og han kom faktisk i finalen og vandt finalen og var glad. Efter turneringen kom han over til mig og takkede mig, for at give ham et godt råd, hvor vi begge smilede til hinanden.
4. EVALUERING : Fortolkning af situationen.
Jeg prøver og hjælpe H på vej for jeg vil hans bedste. Jeg ” henter mig selv ind” ved at forstå ham . Jeg støtter ham, ved at lytte aktivt og nysgerrigt til ham og, være åben overfor ham. Jeg tænkte, hvad der vil ske, hvis han holder battet anderledes end han tidligere gjorde. Ved at give ham omsorg og positive handlevejledninger til, at han selv forstår, hvad der er galt og han finder ud af hvad fejlen er og prøver det, jeg har fortalt ham. Jeg virker anerkendende overfor ham og jeg har empati i det, at jeg føler med ham. Han forstår det, jeg siger til ham og han virker også åben og har meget tillid til mig, ved at smile tilbage.  Min anerkendelse til ham har virket positivt på ham, hvor han spillede med stor selvtillid i finalen og han vandt finalen. Jeg gjorde, som jeg gjorde, for at ikke bare være anerkendende, men også børn kan se deres egen fejl fra deres eget syn og deres eget verden. Jeg mener at de lærer af deres eget fejl og man må godt give positive handle vejledninger, men i dette tilfælde skulle jeg reagere hurtigt for det var netop på det tidspunkt at det skete.
5. RESULTAT : Hvad er konklusionen ?
Jeg fandt ud af ved at være anerkendende overfor barnet resulterede det i at bevar samspil og relationer til hinanden.  Jeg var åben, aktiv lyttende og forståelige overfor hinanden. Anerkendelsen førte til at jeg både støttede barnet og gav ham en masse selvtillid og han græd ikke mere over det. For han havde fundet ud af hvad fejlen var selv. Han havde fået selvtillid.

Rixer skriver:

1. INDLEDNING
Den unge som blev støttet og fik selvtillid i forhold til bortennis.
2. ORIENTERING: Beskrivelse af situationens kontekst (Hvem, hvad, hvor og hvornår ...)
Kl. ca. 14, i Bøgeskov fritidsklub og ungdomsklub i Salen, Jeg(24år), C (10år), S(10år), T(10 år), H(10år). Vi spiller rundt om bordet.
3. HANDLINGEN - En kort beskrivelse af hændelsesforløbet i situationen - Hvad skete der ?
Jeg er i salen sammen med de fire drenge og vi spiller bordtennis. Efter et stykke tid og et par runder af spillet, ser jeg H og blive ked af det. Jeg skynder mig over til H, og går i knæ for at være ligestilling med ham, og jeg spørger interessant og jeg er åben overfor ham ” Hvad er der galt ven”? Han svarer mig: ” Jamen jeg ryger ud hver gang, og jeg ved ikke hvorfor”. (han græder) ” Hmmm”… tænker jeg, og husker på, hvordan han holder battet, når han spiller og jeg siger til ham stille og roligt: ” Du må gerne holde sådan på battet, må jeg vise dig en anden måde at gøre det på, så slår du bedre til bolden”. H tørrer øjnene og nikker med hovedet ved at sige ”ja”. Nu prøvede han, sådan som jeg viste ham og han kom faktisk i finalen og vandt finalen og var glad. Efter turneringen kom han over til mig og takkede mig, for at give ham et godt råd, hvor vi begge smilede til hinanden.
4. EVALUERING : Fortolkning af situationen.
Jeg prøver og hjælpe H på vej for jeg vil hans bedste. Jeg ” henter mig selv ind” ved at forstå ham . Jeg støtter ham, ved at lytte aktivt og nysgerrigt til ham og, være åben overfor ham. Jeg tænkte, hvad der vil ske, hvis han holder battet anderledes end han tidligere gjorde. Ved at give ham omsorg og positive handlevejledninger til, at han selv forstår, hvad der er galt og han finder ud af hvad fejlen er og prøver det, jeg har fortalt ham. Jeg virker anerkendende overfor ham og jeg har empati i det, at jeg føler med ham. Han forstår det, jeg siger til ham og han virker også åben og har meget tillid til mig, ved at smile tilbage.  Min anerkendelse til ham har virket positivt på ham, hvor han spillede med stor selvtillid i finalen og han vandt finalen. Jeg gjorde, som jeg gjorde, for at ikke bare være anerkendende, men også børn kan se deres egen fejl fra deres eget syn og deres eget verden. Jeg mener at de lærer af deres eget fejl og man må godt give positive handle vejledninger, men i dette tilfælde skulle jeg reagere hurtigt for det var netop på det tidspunkt at det skete.
5. RESULTAT : Hvad er konklusionen ?
Jeg fandt ud af ved at være anerkendende overfor barnet resulterede det i at bevar samspil og relationer til hinanden.  Jeg var åben, aktiv lyttende og forståelige overfor hinanden. Anerkendelsen førte til at jeg både støttede barnet og gav ham en masse selvtillid og han græd ikke mere over det. For han havde fundet ud af hvad fejlen var selv. Han havde fået selvtillid.

 

Hvad skal den bruges til ? 

Bare i forbindelse til eksamen..

Det du har gjort i situationen er i hvert fald rigtig fint, men du ska arbejde mere med din fortælling.

Den mangler et bedre flow, og du ska tjekke din fortælling igennem for gramma fejl, fjerne  et par " og'er" osv. Vh stine

Det du har gjort i situationen er i hvert fald rigtig fint, men du ska arbejde mere med din fortælling.

Den mangler et bedre flow, og du ska tjekke din fortælling igennem for gramma fejl, fjerne  et par " og'er" osv. Vh stine

er selv uddannet pædagog og synes din handlinger er respektfulde og anerkendende, dog vil jeg høre hvor langt er du i forløbet (du læser til pædagog ikke?)

og så er jeg enig, du bør omformulere dig så du opnår en mere flydende sammenhæng og et bedre flow

flow ?? Hvordan

jeg er 2. Semester pædagogstuderende

 

hvor henne kan man at jeg bruger Berit bae og Axel honneth ?

jeg kunne godt bruge hjælp jo tak

Rixer skriver:

flow ?? Hvordan

jeg er 2. Semester pædagogstuderende

 

hvor henne kan man at jeg bruger Berit bae og Axel honneth ?

jeg kunne godt bruge hjælp jo tak

Få det hele til at hænge mere sammen. At der hele vejen er en rød tråd.
(Jeg er nok slem at spørge, vil gerne selv læse videre til seminarielærer) men jeg synes du mangler at understøtte dine refleksioner med teori.

Berit Bae er ganske glimrende

p.s: husk at citere hvem du gerne vil svare herinde ellers kan personen ikke se at du har givet personen et svar

I forhold til den anerkendende tænke jeg på Berit bae hvor jeg lytter til barnet hvor jeg forstår barnet

hvordan kan det eksempelvis være ?

Rixer skriver:

I forhold til den anerkendende tænke jeg på Berit bae hvor jeg lytter til barnet hvor jeg forstår barnet

hvordan kan det eksempelvis være ?

Du må ind i grundstene i hendes teori om definationsmagten (den negative kontakt/kontrol fra pædagogens side) og hvorfor man bør være opmærksom på den,- for at kunne være lydhør og anerkendende overfor barnet (metakommunikation)

Måske også noget om hvor vigtigt det er at huske gennem hvilke briller man ser på barnet.

Axel Honneth vil også være oplagt, han mener jo at anerkendelsen af det barnet vil være udgangspunktet for at det opnår den tryghed og tillid, der skal til for at kunne opnå et godt liv. Honneth mener endvidere at mennesket indgår i et dialektisk forhold mellem individ og omverden, og at vi er forbundet med omverdenen og det som omgiver os, i form af de relationer vi indgår i. Vi er afhængige af andre for at udvikle vores eget individ, og det er netop i relationen og i fællesskabet, at vi udvikler vores identitet og selvforståelse.

Mere synes jeg ikke jeg vil komme med, da det jo er din opgave og du selv skal forme den

Nu har jeg læst meget om Honneth men jeg forstår ikke hvornår man er i privatsfæren eller retslige. på dig lyder det som om at det er en stor opgave men det her er kun 1.årsprøven