Tynen: nej, jeg er først lige begyndt på at lave kager, så jeg har ikke lavet dem - desværre

Men det er faktisk nemmere end man lige skulle tro - hvis jeg kan, kan ALLE.
Der ligger øverst i kagegruppen på min-mave (
http://www.min-mave.dk/debat/subject-8606.htm) en fastlåst tråd, der hedder trin for trin - her kan man bl.a. se hvordan den halvrunde kage, der udgør basis i dino´er, mariehøner, kasketter mm. lægges sammen.
Overtrækket på de fleste kager derinde er MMF = marsh mellows fondant. Det laves ud af de marsh mellows man fx. kan købe i netto, flormelis, lidt olie og vand. En portion koster vel omkring 10 kr, hvor man giver ca. 70-80 kr for et kg sugarpaste i Panduro. Farverne kan enten være frugt farve eller pastafarve - hvis man skal have klare farver, som rigtig rød, skal man bruge pastafarver. Her kan man med fordel udnytte det lave pund, og købe det i England (selv bruger jeg
www.cakecraftshop.com, hvor jeg har købt 10 forskellige farver til ca. 200 kr inkl. fragt - i DK skulle jeg have givet mere end det dobbelte)
Fyldet til kagerne er uhyggeligt nemt at lave - f.eks. tobleronecremen: ca. 100 g. toblerone smeltes i mikroen (husk: ikke for lang tid af gangen, hellere røre i den 4-5 gange, end brænde den på, taler af erfaring

), ca. en kvart liter fløde piskes næsten til smør, og den afkølede toblerone røres i og: færdig! Skal så lige køles lidt inden brug. Frugtfyld indeholder lidt flere ingredienser, men er lige så nem at lave. Bruger man frugtfyld i kagerne, skal kagen smøres op med smørcreme inden MMF´en trækkes over, da syren i frugten ellers "smelter" fondanten.
Det var vist lige de vigtigste ting - men de er langt mere proffe på min-mave, og har lavet nogen flere kager end jeg

Og for yderligere inspiration - og dyb misundelse over andres evner, tjek:
www.kagekonen.com - tjek hendes galleri ud