Jalouxi.... (Fødsel)

Isabella_mor skriver:

har du evt fået noget hjælp til ar få bearbejdet dine følelser omkring din første fødsel.

det er synd at det skal gå ud over din søster (i den forstand at hun sikkert ka mærke at der er noget galt på dig pga dine følelser)

du mangler simpelthen at acceptere at du fik kejsersnit og at acceptere at det kan ske igen..

Det er jo ikke fordi du er unormal... det vigtigste er jo ikke hvordan barnet kommer ud, men om barnet der er kommet ud er sund og rask og har det godt.. 

man ødelægger sig selv indefra ved at tænke på den måde at man vil have det på den ene måde hvis man et eller andet sted godt ved at der er chance for at det ikke kan lade sig gøre..

jeg var selv i din situation da jeg fik min søn. jeg lå i 3½ døgn med veer og jeg kunne ikke føde ham naturligt. og jeg blev hammer ked af det da jeg fik at vide at de var nødt til at foretage Akut kejsersnit.

men jeg accepterede det ligesom med det samme og jeg føler mig slet ikke snydt, og jeg føler heller ikke at det er snyd når dem jeg kender føder naturligt... Det er bare den historie jeg har da min søn kom til verden og det var den største dag i mit liv. det at jeg fik min længe ventede søn ud til os og over i mine arme var det hele værd..

jeg ved godt at det ikke er alle der lærer at acceptere det så hurtigt. men jeg vil klart anbefale dig at du får noget hjælp til at få bearbejdet din første fødsel og så din angst for at det vil ske igen. det er ikke noget du selv kan styre...  

du kan evt tale med din jordemoder om det. og evt også din læge hvis du føler du kan det... 

mange kram 

Tak for

Jeg skal netop ud til min jordemor imorgen og snakke om min gamle fødsel og den kommende fødsel.. Da vi lavede aftalen snakkede hun også om at jeg måske skulle på et "fødselsprojekt", kan ikke huske hva det hed, men det var et sted hvor man fik snakket om gamle fødsler og kommende fødsler, og så laver man sammen med en jordemor en føde plan for den kommende fødsel, for så kan den jordemor man får læse hvordan og hvorledes med gamle fødsler og den man er i gang med, uden at de skal spørge en helt masse..

StineW79 skriver:

Du ka jo ik gøre for at føler som du føler, som du gør. Og det er rigtig godt at du er opmærksom på det og, også syntes at det er dejligt for hende, selvom det er svært.

Jeg fik aks første gang og fødte normalt anden gang, begge gange gik ik helt efter planen, men var alligevel helt fantastiske. Ska vi ha flere børn, vil jeg nok be om pks.

Syntes det er rigtig godt at du vil snakke med din JM om det hele. Håner du ka få en bedre oplevelse denne gang, uanset hvordan det kommer til at gå! Vh stine

Tusind tak for dine , håber også sådan at jeg får en normal fødsel denne gang..

Hvordan var dine fødsler, hvis du vil fortælle det??

LouiseBP skriver:

Kæmpe til dig.

Jeg ved hvordan du har det. Har selv fået aks pga. vandet gik og kendt UK stilling.
Jeg ønskede mig MEGET at føde normalt! Og jeg har mange dage, hvor jeg fortryder, at jeg ikke selv fødte hende. Muligheden var der, men det hed bare en sædefødsel
Jeg forstår dine tanker fuldt ud, men håber du kan kigge lidt forbi dét og nyde din niece. Jeg ved, det kan være svært

Jeg har snakket med min kæreste om det her til aften, og vi er blevet enige om at vi ikke besøger dem før vi har været til den samtale ude ved jordemoderen kl 13, for kan mærke at jeg lige har behov for at snakke med hende inden jeg skal møde min skønne niece, som ser rigtig sød ud.

Anonym skriver:

Dejligt og høre at jeg ikke er den eneste der kan være så pisse misundelig... Og ja det er bare virkelig hårdt og ha det så'n og man kan bare ikke gøre for det..

Har du accepteret det her bagefter at det bare ikke gik??? Frygter lidt at jeg aldrig helt kommer til at acceptere det, hvis det skulle ende i et ks igen..

nej! jeg tænker på det hver dag.. men med tiden forsvinder det jo nok og vores børn er jo det vigtigste

Du er ikke alene!!! Jeg forstår dig så godt, og der er også. Meget langt fra drømmen om hjemme fødsel til aks. Jeg skal ikke gå i detaljer med min første fødsel, men det der har hjulpet mig er ved at prøve at fokusere på det der gik godt ( og nej, her tænker jeg ikke på barnet!!!) jeg tænker på hvad var du god til ved fødslen? Måske var du god til vejrtrækningen? Måske du var god til at klare veerene? Prøv at find de små succeser i fødslen, istedet for kun at se på fiaskoen med aks ( som ikke var en fiasko, men som jeg læser dit indlæg, så oplevede du det som en fiasko). jeg er aldrig blevet gode venner med min første fødsel, men jeg har fået det bedre med den. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din fødsel! - og så tænker jeg at du måske kan være ærlig overfor din søster? Tillykke med dindatter og tillykke med din fødsel. Jeg ville ønske det var mig der havde født vaginalt. Så er det sagt, og ude af verden, i stedet for at gå og gemme på det.

Anonym skriver:

Hej Piger..

Ja jeg er virkelig flov og gemmer mig derfor bag ano..

Men lidt for historie skal i ha før vi kommer til problemet..
Vi fik en smuk og skøn datter i foråret 2010, efter en meget hård og lang fødsel som endte ud i et akut kejsersnit... Jeg var græde færdig, men det var det der skulle til for at jeg kunne få min datter i live..
Min store drøm var at føde den første fødte på sygehuset i vand, og andet barn hjemme i stuen i vand.. Men sådan bliver det ikke nu..

Nu er jeg så gravid med vores andet barn... Og drømmer både dag og nat om min fødsel af dette barn, som jo meget gerne skulle komme til verden på normal vis og gerne i vand på sygehuset.. Men da jeg fik ks med min datter sagde lægen at mit bækken var meget lille, men at jeg godt kunne få lov til at prøve og føde selv næste gang, og hvis det ikke gi ville de lave akut ks igen..
Så har jo derfor rigtig mange tanker og følelser i klemme på det punkt, da det VIRKELIG er min store drøm og prøve og føde selv..

Nå, nu til det det hele handler om...
Min søster er/var også gravid, hun har her for et par timer siden født en sund og velskabt pige.. På almindelig vis...........
Jeg burde skamme mig og være oven ud lykkelig og glad for at være blevet moster, (DT ER JEG OGSÅ) men har grædt og grædt siden jeg fandt ud af at hun havde født, for hun har jo fået min fødsel, den helt almindelige - normale fødsel som jeg skulle ha..

Problemet er nok også at hun først har termin på lørdag, og jeg ligesom havde sat den dato som skærings dato for hvornår jeg skulle til og forholde mig til at hun jo nok fødte alm som alle andre normale kvinder, (men ikke som unormale mig)...
Og imorgen skal jeg ud til min jordemor og snakke fødslen af min datter igennem, dette havde jeg også regnet med at jeg havde nået og fået gjort og bearbejdet inden hun fødte, men nej, og nu sidder jeg igen her med tårerne trillende ned af kinderne..

Men tak fordi du læste med, hvis du er nået her til.. Trængte bare sådan til at hælde vand ud af ørerne..
Og har ikke behov for at få hug for min jalouxi, jeg ved godt det er for dårligt at jeg har det sådan her.. MEN jeg glæder mig dog til at møde min lille niece imorgen..

Håber du får din drømmefødsel denne gang!

Jeg håber du fik en rigtig god snak med din JM om alt det der kører rundt i dit hoved!

Jeg kan godt forstå, at du er misundelig på hendes fødsel, når det var sådan en, du gerne ville have! Jeg vil for alt i verden også undgå et KS, men man har jo ikke altid et valg

Måske du på et lidt senere tidspunkt skal overveje at fortælle din søster, hvordan du har det? Ikke nu hvor hun lige har født, og måske noget i retningen af, at du sådan håber du får lov til at føde ligesom hende næste gang, fordi du slet ikke synes din sidste fødsel var særlig god... Så giver du ikke hende dårlig samvittighed, men du får af omveje sagt, at det er de højeste ønske til din næste fødsel! Hun kan jo godt mærke på dig, at der er noget "galt"

Anonym skriver:

Hej Piger..

Ja jeg er virkelig flov og gemmer mig derfor bag ano..

Men lidt for historie skal i ha før vi kommer til problemet..
Vi fik en smuk og skøn datter i foråret 2010, efter en meget hård og lang fødsel som endte ud i et akut kejsersnit... Jeg var græde færdig, men det var det der skulle til for at jeg kunne få min datter i live..
Min store drøm var at føde den første fødte på sygehuset i vand, og andet barn hjemme i stuen i vand.. Men sådan bliver det ikke nu..

Nu er jeg så gravid med vores andet barn... Og drømmer både dag og nat om min fødsel af dette barn, som jo meget gerne skulle komme til verden på normal vis og gerne i vand på sygehuset.. Men da jeg fik ks med min datter sagde lægen at mit bækken var meget lille, men at jeg godt kunne få lov til at prøve og føde selv næste gang, og hvis det ikke gi ville de lave akut ks igen..
Så har jo derfor rigtig mange tanker og følelser i klemme på det punkt, da det VIRKELIG er min store drøm og prøve og føde selv..

Nå, nu til det det hele handler om...
Min søster er/var også gravid, hun har her for et par timer siden født en sund og velskabt pige.. På almindelig vis...........
Jeg burde skamme mig og være oven ud lykkelig og glad for at være blevet moster, (DT ER JEG OGSÅ) men har grædt og grædt siden jeg fandt ud af at hun havde født, for hun har jo fået min fødsel, den helt almindelige - normale fødsel som jeg skulle ha..

Problemet er nok også at hun først har termin på lørdag, og jeg ligesom havde sat den dato som skærings dato for hvornår jeg skulle til og forholde mig til at hun jo nok fødte alm som alle andre normale kvinder, (men ikke som unormale mig)...
Og imorgen skal jeg ud til min jordemor og snakke fødslen af min datter igennem, dette havde jeg også regnet med at jeg havde nået og fået gjort og bearbejdet inden hun fødte, men nej, og nu sidder jeg igen her med tårerne trillende ned af kinderne..

Men tak fordi du læste med, hvis du er nået her til.. Trængte bare sådan til at hælde vand ud af ørerne..
Og har ikke behov for at få hug for min jalouxi, jeg ved godt det er for dårligt at jeg har det sådan her.. MEN jeg glæder mig dog til at møde min lille niece imorgen..

Jeg tror jeg ved hvordan du har det.

Jeg fødte min datter for snart 2 år siden og det var en rigtig lortefødsel på mange måder og en stor skuffelse i forhold til hvad jeg havde ønsket mig at den skulle være.

Denne gang ser det heller ikke ud til at jeg kan få min ønskefødsel, da moderkagen dækker for fødselsvejen så det enten bliver kejsersnit eller også bliver det i alt fald fødsel på sygehuset og ikke hjemme som jeg ønskede. Desuden er jeg stillet i udsigt at jeg igen ikke slipper uden om epidural eller får en drømmefødsel.

Nå men jeg forstår godt hvordan du tænker og jeg mener ikke at du skal skamme dig over at være jaloux. Det er helt naturligt at være bitter over selv at være blevet snydt for drømmen. Det er jo ikke fordi man ikke under de andre at de har haft en drømmefødsel, det er bare fordi man er så ufatteligt ked af at man selv blev snydt og ikke fik lov til at opleve det. Og når man så evt heller ikke engang kan få lov til at føde som man gerne vil anden gang så kan det da få enhver til at tabe sutten! Jeg syntes, at du skal give dig selv lov til at føle som du gør uden skyldfølelse.

Jeg har kendt flere efterfølgende min egen fødsel, som fødte helt normalt og på releativt kort til og alt gik perfekt. Jeg hadede ikke dem på nogen måde og jeg var jo glad på deres vegne, men hold kæft hvor var jeg indebrændt og bitter over at jeg ikke også kunne få den oplevelse, og ved du hvad, sådan har du og jeg ret til at føle, for det var ikke fair at vi fik den trælse omgang og den  nederen start på vores liv som mor. Der er ikke rigtig noget der nogensinde kan "make up" for det faktum at vi blev snydt og vi får det aldrig tilbage. Men vi har vores børn og ligemeget hvor nederen det evt også bliver denne gang, så har vi vores børn og dermed kom der trods alt noget godt ud af det i sidste ende, så det var langt fra forgæves at vi gik igennem det.

Min krop har svært ved at være gravid og svært ved at føde og jeg kan ikke amme...MEN jeg er til gengæld en pissegod mor...og det ved jeg at du også er. Og husk at hvor heldige de andre end var med deres fødsler så fik de jo ikke børn der var nær så dejlige som dit barn er vel? Så du var også heldig, for du fik præsis dit drømmebarn

Anonym skriver:

Tusind tak for dine , håber også sådan at jeg får en normal fødsel denne gang..

Hvordan var dine fødsler, hvis du vil fortælle det??

I den første graviditet fik jeg aks pga ssf i uge 34, så nåede aldrig at gå i fødsel. Selve mit aks var en rigtig god oplevelse, det var tiden efter der var øv. Jeg fik thea kl 23.15, lørdag aften, men så hende først omkring kl 13-14  næste dag, da jeg blev rigtig, rigtig syg af morfinen. Jeg ku ik tåle det og kom på noget andet. Jeg ka nærmest ik huske de første 3 dage efter kejsersnittet.

Her anden gang var jeg meget i tvivl om, om jeg sku vælge at føde normalt eller vælge pks. Jeg sku ha en epidural blokade, da jeg har for højt blodtryk. Valgte at prøve selv, da jeg tænkte at tiden efter nok fysisk var nemmer.

Men fordi jeg ik tåler morfin, fik jeg en allergisk reaktion på epiduralen. Fik voldsomme rysteture, kastede op, fik kløe over alt, og fik feber. Jeg lå på fødebriksen gennem hele fødslen, og havde det rigtig godt med det. Jeg ku mærke alle veer osv. På et tidspunkt, stod der 5 mennesker inde ved mig og snakkede om aks, fordi jeg var så dårlig, men baby havde det perfekt. Fik på en eller anden måde sagt til dem at de bare ku smutte, for jeg ku altså sagtens selv klare det her. Fik at vide at jeg fik ca 30 min, så ville de komme igen og vudere om det gik ok. Da de kom tilbage, var baby helt nede og jeg fik lov til at føde selv. Fik en styrtblødning og mistede 1,4 L blod. 

Begge mine fødsler har været helt fantastiske, selvom de ik helt gik efter planen. Jeg har aldrig været ked af mit kejsersnit og dagende efter. Jeg tænker at jeg ka huske de vigtigste ting, og at begge Mie børn er kommet til verden sunde og raske.

Sku vi engang vælge barn nr 3, tror jeg det bliver ved pks, da jeg allerede nu ved jeg bliver syg af epiduralen og at det ka ende med aks. Jeg må indrømme at jeg fysisk kom mig hurtiger efter mit aks, end efter min almfærdsel. Ved ik om det ku bruges til noget?? Vh stine