Jalouxi.... (Fødsel)

Hej Piger..

Ja jeg er virkelig flov og gemmer mig derfor bag ano..

Men lidt for historie skal i ha før vi kommer til problemet..
Vi fik en smuk og skøn datter i foråret 2010, efter en meget hård og lang fødsel som endte ud i et akut kejsersnit... Jeg var græde færdig, men det var det der skulle til for at jeg kunne få min datter i live..
Min store drøm var at føde den første fødte på sygehuset i vand, og andet barn hjemme i stuen i vand.. Men sådan bliver det ikke nu..

Nu er jeg så gravid med vores andet barn... Og drømmer både dag og nat om min fødsel af dette barn, som jo meget gerne skulle komme til verden på normal vis og gerne i vand på sygehuset.. Men da jeg fik ks med min datter sagde lægen at mit bækken var meget lille, men at jeg godt kunne få lov til at prøve og føde selv næste gang, og hvis det ikke gi ville de lave akut ks igen..
Så har jo derfor rigtig mange tanker og følelser i klemme på det punkt, da det VIRKELIG er min store drøm og prøve og føde selv..

Nå, nu til det det hele handler om...
Min søster er/var også gravid, hun har her for et par timer siden født en sund og velskabt pige.. På almindelig vis...........
Jeg burde skamme mig og være oven ud lykkelig og glad for at være blevet moster, (DT ER JEG OGSÅ) men har grædt og grædt siden jeg fandt ud af at hun havde født, for hun har jo fået min fødsel, den helt almindelige - normale fødsel som jeg skulle ha..

Problemet er nok også at hun først har termin på lørdag, og jeg ligesom havde sat den dato som skærings dato for hvornår jeg skulle til og forholde mig til at hun jo nok fødte alm som alle andre normale kvinder, (men ikke som unormale mig)...
Og imorgen skal jeg ud til min jordemor og snakke fødslen af min datter igennem, dette havde jeg også regnet med at jeg havde nået og fået gjort og bearbejdet inden hun fødte, men nej, og nu sidder jeg igen her med tårerne trillende ned af kinderne..

Men tak fordi du læste med, hvis du er nået her til.. Trængte bare sådan til at hælde vand ud af ørerne..
Og har ikke behov for at få hug for min jalouxi, jeg ved godt det er for dårligt at jeg har det sådan her.. MEN jeg glæder mig dog til at møde min lille niece imorgen..

Kæmpe 

Det er også min største frygt at skulle igennem et ks. Tror simpelthen jeg ville være knust hvis ikke min søn kan komme til verdenen på 100% naturlig vis , som min datter gjorde.. 

 

Forstår din frustration... Håber dog at du kan se ud over det når du møder din lille niece .. 

Og håber drømmefødslen er inden for rækkevidde for dig 

stort kram til dig og lad være at skam dig! det er helt okay at ville noget som betyder så meget for en

Jeg kan relatere til mit eget liv ved et lille eksempel, så du kan føle dig "okay"  

Min svigerinde har født for et par uger siden - og det er dejlig! men hun kan bare amme, uden problemer!!! Jeg kæmpede i 5 uger med udmalkning 9 gange i døgnet og måtte til sidst give op, der var ingen mælk tilbage og Alberte kunne bare ikke få ordentligt ved, hun skreg og skreg

Her 2. gang gik det super godt i 3 mdr.. masser af mælk og sådan, men han skreg og skreg, selvom jeg prøvede mange forskellige ting... efter 1.  flaske med allomin - bum, han var glad = over på flasken..

og jeg er såååå misundelig på hende men det er jo godt for baby at hun kan..

ved godt det er en anden historie - men det var lige det jeg kunne hjælpe med god aften!!

forstår udemærket dine tankrr og følelser.. er ikke for at gnide salt i såret for har det på samr måde,men du må desværre ikke føde i vand

har du evt fået noget hjælp til ar få bearbejdet dine følelser omkring din første fødsel.

det er synd at det skal gå ud over din søster (i den forstand at hun sikkert ka mærke at der er noget galt på dig pga dine følelser)

du mangler simpelthen at acceptere at du fik kejsersnit og at acceptere at det kan ske igen..

Det er jo ikke fordi du er unormal... det vigtigste er jo ikke hvordan barnet kommer ud, men om barnet der er kommet ud er sund og rask og har det godt.. 

man ødelægger sig selv indefra ved at tænke på den måde at man vil have det på den ene måde hvis man et eller andet sted godt ved at der er chance for at det ikke kan lade sig gøre..

jeg var selv i din situation da jeg fik min søn. jeg lå i 3½ døgn med veer og jeg kunne ikke føde ham naturligt. og jeg blev hammer ked af det da jeg fik at vide at de var nødt til at foretage Akut kejsersnit.

men jeg accepterede det ligesom med det samme og jeg føler mig slet ikke snydt, og jeg føler heller ikke at det er snyd når dem jeg kender føder naturligt... Det er bare den historie jeg har da min søn kom til verden og det var den største dag i mit liv. det at jeg fik min længe ventede søn ud til os og over i mine arme var det hele værd..

jeg ved godt at det ikke er alle der lærer at acceptere det så hurtigt. men jeg vil klart anbefale dig at du får noget hjælp til at få bearbejdet din første fødsel og så din angst for at det vil ske igen. det er ikke noget du selv kan styre...  

du kan evt tale med din jordemoder om det. og evt også din læge hvis du føler du kan det... 

mange kram 

Du ka jo ik gøre for at føler som du føler, som du gør. Og det er rigtig godt at du er opmærksom på det og, også syntes at det er dejligt for hende, selvom det er svært.

Jeg fik aks første gang og fødte normalt anden gang, begge gange gik ik helt efter planen, men var alligevel helt fantastiske. Ska vi ha flere børn, vil jeg nok be om pks.

Syntes det er rigtig godt at du vil snakke med din JM om det hele. Håner du ka få en bedre oplevelse denne gang, uanset hvordan det kommer til at gå! Vh stine

Anonym skriver:

Hej Piger..

Ja jeg er virkelig flov og gemmer mig derfor bag ano..

Men lidt for historie skal i ha før vi kommer til problemet..
Vi fik en smuk og skøn datter i foråret 2010, efter en meget hård og lang fødsel som endte ud i et akut kejsersnit... Jeg var græde færdig, men det var det der skulle til for at jeg kunne få min datter i live..
Min store drøm var at føde den første fødte på sygehuset i vand, og andet barn hjemme i stuen i vand.. Men sådan bliver det ikke nu..

Nu er jeg så gravid med vores andet barn... Og drømmer både dag og nat om min fødsel af dette barn, som jo meget gerne skulle komme til verden på normal vis og gerne i vand på sygehuset.. Men da jeg fik ks med min datter sagde lægen at mit bækken var meget lille, men at jeg godt kunne få lov til at prøve og føde selv næste gang, og hvis det ikke gi ville de lave akut ks igen..
Så har jo derfor rigtig mange tanker og følelser i klemme på det punkt, da det VIRKELIG er min store drøm og prøve og føde selv..

Nå, nu til det det hele handler om...
Min søster er/var også gravid, hun har her for et par timer siden født en sund og velskabt pige.. På almindelig vis...........
Jeg burde skamme mig og være oven ud lykkelig og glad for at være blevet moster, (DT ER JEG OGSÅ) men har grædt og grædt siden jeg fandt ud af at hun havde født, for hun har jo fået min fødsel, den helt almindelige - normale fødsel som jeg skulle ha..

Problemet er nok også at hun først har termin på lørdag, og jeg ligesom havde sat den dato som skærings dato for hvornår jeg skulle til og forholde mig til at hun jo nok fødte alm som alle andre normale kvinder, (men ikke som unormale mig)...
Og imorgen skal jeg ud til min jordemor og snakke fødslen af min datter igennem, dette havde jeg også regnet med at jeg havde nået og fået gjort og bearbejdet inden hun fødte, men nej, og nu sidder jeg igen her med tårerne trillende ned af kinderne..

Men tak fordi du læste med, hvis du er nået her til.. Trængte bare sådan til at hælde vand ud af ørerne..
Og har ikke behov for at få hug for min jalouxi, jeg ved godt det er for dårligt at jeg har det sådan her.. MEN jeg glæder mig dog til at møde min lille niece imorgen..

Kæmpe til dig.

Jeg ved hvordan du har det. Har selv fået aks pga. vandet gik og kendt UK stilling.
Jeg ønskede mig MEGET at føde normalt! Og jeg har mange dage, hvor jeg fortryder, at jeg ikke selv fødte hende. Muligheden var der, men det hed bare en sædefødsel
Jeg forstår dine tanker fuldt ud, men håber du kan kigge lidt forbi dét og nyde din niece. Jeg ved, det kan være svært

Lahn11 skriver:

Kæmpe 

Det er også min største frygt at skulle igennem et ks. Tror simpelthen jeg ville være knust hvis ikke min søn kan komme til verdenen på 100% naturlig vis , som min datter gjorde.. 

 

Forstår din frustration... Håber dog at du kan se ud over det når du møder din lille niece .. 

Og håber drømmefødslen er inden for rækkevidde for dig 

Tusind tak

Håber virkelig også at ham oppe på øverste etage giver mig lidt med vind..

Vidunderligeunger skriver:

stort kram til dig og lad være at skam dig! det er helt okay at ville noget som betyder så meget for en

Jeg kan relatere til mit eget liv ved et lille eksempel, så du kan føle dig "okay"  

Min svigerinde har født for et par uger siden - og det er dejlig! men hun kan bare amme, uden problemer!!! Jeg kæmpede i 5 uger med udmalkning 9 gange i døgnet og måtte til sidst give op, der var ingen mælk tilbage og Alberte kunne bare ikke få ordentligt ved, hun skreg og skreg

Her 2. gang gik det super godt i 3 mdr.. masser af mælk og sådan, men han skreg og skreg, selvom jeg prøvede mange forskellige ting... efter 1.  flaske med allomin - bum, han var glad = over på flasken..

og jeg er såååå misundelig på hende men det er jo godt for baby at hun kan..

ved godt det er en anden historie - men det var lige det jeg kunne hjælpe med god aften!!

Dejligt og høre at jeg ikke er den eneste der kan være så pisse misundelig... Og ja det er bare virkelig hårdt og ha det så'n og man kan bare ikke gøre for det..

Har du accepteret det her bagefter at det bare ikke gik??? Frygter lidt at jeg aldrig helt kommer til at acceptere det, hvis det skulle ende i et ks igen..

Maja88 skriver:

forstår udemærket dine tankrr og følelser.. er ikke for at gnide salt i såret for har det på samr måde,men du må desværre ikke føde i vand

Det har min fantastiske jordemor lovet mig at jeg gerne måtte, da det nu betød så meget for mig.. De vil bare måle hjertelyd på barnet med droptone hver gang jeg har haft en ve..