I aftes var en helt normal aften, hvor kæresten og jeg hyggede hjemme på sofaen, spiste almindelig aftensmad ved 18-tiden, så lidt fjernsyn og hyggede os med små puf fra fisken. Ca. kl. 23 hoppede vi under dynen.
Jeg vågnede ca. kl. 02.00, fordi jeg havde rigtig ondt i maven; jeg havde virkelig, virkelig slemme mavesmerter, og massiv kvalme og diarre.
Kl. 02.30 fik jeg efter en periode liggende krummet sammen på det kolde badeværelsesgulv slæb mig ind i sengen, og fik klynkende sagt til min kæreste, at jeg virkelig havde det skidt, og var begyndt at få nældefeber over hele kroppen. Jeg var helt rødspættet og have blæner over det hele.
Andreas ringede derfor til vagtlægen og spurgte, om jeg måtte tage nogle af de håndkøbs-antihistaminer jeg havde liggende derhjemme, og om ikke vagtlægen ville se mig, pga. graviditeten og en forhistorie med anafylaktisk shock. Det ville han ikke, og jeg måtte gerne tage nogle antihistaminer. Desværre have jeg ikke flere i hjemmet (kunne i hvert fald ikke finde dem), så Andreas greb cyklen og cyklede ned på døgnapoteket nede i midtbyen.
Mens han var væk besluttede jeg i fællesskab med min mor at kontakte fødegangen og få deres mening. Som sagt så gjort, og den jordemoder, der tog telefonen var virkelig sød og tog mig alvorligt på trods af, at graviditeten endnu er så ny. Hun ville konsultere deres læge, og ville ringe tilbage til mig efterfølgende mhp. om jg skulle komme ind. Hun understregede meget tydeligt, at jeg IKKE måtte tage noget medicin før hun havde snakket med lægen.
Maks. 10 minutter senere ringede hun tilbage, og sagde, at lægen havde besluttet, at jeg skulle ses af vagtlægen. Og da vi ikke har nogen bil, havde hun aftalt, at han ville ringe til mig og aftale, og de ville sende en ambulance eller om de "bare" ville tilse mig derhjemme.
Efter 5-7 minutter ringede det på døren, og ind kom en falckmand, som gerne ville køre mig op til lægevagten. Nede på vejen ventede også lægebilen, og jeg fik straks målt værdier, som var let forhøjede, men intet unormalt i forhold til situationen. Jeg fik IV antihistamin og binyrebark.
Da jeg kom ind på skadestuen blev jeg tilset af en læge, som besluttede at jeg skulle blive resten af natten til observation. Andreas tog herefter hjem for at sove.
Jeg bliver herefter overflyttet til sengeafsnittet, hvor jeg bliver lagt på en firesengsstue, hvoraf de to andre patienter var kvinder med mange smerter, og en del forvirring generelt, så fik ikke lukket et øje resten af natten.
Ca. kl. 07.30 kom min mor (efter nattevagt), og jeg fik taget blodprøver.
Omkring kl. 10 kom lægen til stuegang, og hun vurderede, at jeg godt kunne gå hjem umiddelbart efter stuegang. Mine blodprøver var normale, men havde dog en lidt lav blodprocent trods jerntilskud - men det har jeg altid haft, så det lagde hun ikke noget særligt i. De ved ikke, hvorfor jeg har fået den allergiske reaktion (og har været i gennem stort set alle de udredningsmetoder der findes!), men det sker som regel 1-2 gange årligt, og oftest om efteråret. Håber, at det er ovre for denne gang! 
Da jeg ikke havde mærket den lille fisk siden aftenen før, og den normalt er MEGET aktiv om morgenen, besluttede den søde læge, at jeg lige skulle en tur omkring gynækologisk afdeling og skannes for at sikre, at den stadig havde det godt derinde. Det var jeg meget glad for, da jeg har læst, at slemme allergiske reaktioner, kan være farlige for forstre. Dog fortalte lægen, at risikoen derved først opstod, hvis moderen fik lavt blodtryk, og det har ikke været tilfældet.
Så da lægen gik, pakkede vi mine få ting, og mormor og jeg gik op ovenpå, hvor vi straks efter kom til skanning, og den lille fisk hyggede sig derinde - og vinkede endda til mormor. Hun synes det var stort at se den lille "live" for første gang, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! 
Resten af dagen har været brugt hjemme på min mors sofa, hvor jeg har blundet lidt og ellers bare slappet af oven på den lidt hårde nat, og jeg har det efter omstændighederne godt nu. Jeg er lidt træt, øm i huden og fisken er stille i forhold til normalt, men ellers er alt ok.
Jeg er meget glad og taknemmelig for den behandling jeg har modtaget i løbet af natten, og fødegangens professionelle behandling har helt klart gjort mig mere tryg ved fødslen, for ud fra det kan jeg roligt stole på, at de nok skal lytte til mig og tage mig seriøst, når det virkelig gælder. (:
Til sidst lige 3 (virkelig DÅRLIGE) billeder af guldfisken fra i dag 21+2:
