PB - Forhåbentligt snart!

Ja, jeg er jo i den situation at min kæreste sådan set havde lovet mig at vi skulle starte PB til september, dette kunne han ikke holde, da vi kom så langt. For han var stadig ikke klar - Meget skuffet og såret var jeg.
Og vi snakkede om hvad der skulle ske, da jeg ikke kunne holde ud at skulle blive ved med at vente og ydermere er min mens  MEGET uregelmæssig, derfor skal jeg til gynækolog og undersøges for PCO i næste måned - Dette har nok lidt gjort at min kæreste er lidt mere klar, da han godt kan se at det kan blive en eventuel kamp for os og blive gravid. Han har sådan set lovet vi starter i starten af det nye år... Men men...

Ja nu har han jo engang lovet mig PB, hvordan kan jeg vide mig sikker på at han holder det denne gang? Ja det kan I self ikke svare på. Men hvad gør jeg, hvis han ikke holder det? Jeg har sagt til ham, at så kan vi ikke være sammen mere, for jeg kan ikke blive ved med at vente, slet ikke når han lover og ikke holder det.

Dette skal ikke forstås som jeg ikke elsker ham, for det gør jeg af hele mit hjerte og jeg vil have at han skal være faderen til mine børn, men der er også grænser for hvor længe jeg vil vente..

Nå, jeg skulle nok bare lige have lidt luft.. Det blev til en hel roman næsten.

 

Lige et 

Forstår godt din frustration, kan desværre ikke svare på, hvad der skal gøres. Få det talt igennem igen, selvom I sikkert har gjort det utallige gange. Hvorfor udskød han første gang? Hvorfor føler han sig ikke klar? Hvad skal der til, før han føler sig klar?

Håber det løser sig, og I ikke ender med at gå fra hinanden pga. det 

Kitkat92 skriver:

Lige et 

Forstår godt din frustration, kan desværre ikke svare på, hvad der skal gøres. Få det talt igennem igen, selvom I sikkert har gjort det utallige gange. Hvorfor udskød han første gang? Hvorfor føler han sig ikke klar? Hvad skal der til, før han føler sig klar?

Håber det løser sig, og I ikke ender med at gå fra hinanden pga. det 

Tak Og hvor er det dog dejligt med en der forstår en og ikke dømmer ud fra det jeg skriver..

Vi har som du skriver talt det igennem en hel del gange .. Og den sidste store snak vi havde, der kom han endelig frem med at han var bange for at miste sin frihed..

Miss-86 skriver:

Tak Og hvor er det dog dejligt med en der forstår en og ikke dømmer ud fra det jeg skriver..

Vi har som du skriver talt det igennem en hel del gange .. Og den sidste store snak vi havde, der kom han endelig frem med at han var bange for at miste sin frihed..

Fora er til frie tanker, som man måske ikke lige har lyst til at dele med dem, der er tættere på livet af een - sådan ser jeg det i hvert fald

Nu kender jeg jo ikke din kæreste, så det er svært at komme med noget konkret. Personligt ville jeg forsøge at få ord på, hvorfor han ikke er klar. Nu er min egen kæreste ikke skræmt af kvinders evige hang til at snakke, så han bliver ikke irriteret eller vred, højst lidt ukoncentreret. Men der er jo nok andre mænd, der lukker sig inde, når man prikker for meget til dem. Specielt hvis de føler sig som et problem eller ser det som en svaghed hos dem selv (min begrænsede erfaring siger mig, at mænd hader at blive set som svage). Måske har han brug for tid til at tænke, for så at få skrevet ord på papir, der kan afklare, hvorfor han ikke er klar. 

Jeg ved det ikke, jeg tror bare, at man skal finde grunden til, at han ikke er klar, for at kunne arbejde videre med løsningsforslag til: Hvordan bliver du klar?

Håber det kan hjælpe lidt som inspiration til at komme videre

Kitkat92 skriver:

Fora er til frie tanker, som man måske ikke lige har lyst til at dele med dem, der er tættere på livet af een - sådan ser jeg det i hvert fald

Nu kender jeg jo ikke din kæreste, så det er svært at komme med noget konkret. Personligt ville jeg forsøge at få ord på, hvorfor han ikke er klar. Nu er min egen kæreste ikke skræmt af kvinders evige hang til at snakke, så han bliver ikke irriteret eller vred, højst lidt ukoncentreret. Men der er jo nok andre mænd, der lukker sig inde, når man prikker for meget til dem. Specielt hvis de føler sig som et problem eller ser det som en svaghed hos dem selv (min begrænsede erfaring siger mig, at mænd hader at blive set som svage). Måske har han brug for tid til at tænke, for så at få skrevet ord på papir, der kan afklare, hvorfor han ikke er klar. 

Jeg ved det ikke, jeg tror bare, at man skal finde grunden til, at han ikke er klar, for at kunne arbejde videre med løsningsforslag til: Hvordan bliver du klar?

Håber det kan hjælpe lidt som inspiration til at komme videre

Du har absolut ret, det er ikke det man har lyst til at dele med sin mor, eller sine nære veninder..

Han lytter gerne, uden at blivr sur eller irriteret, men ja måske lidt ukoncentreret, som du skriver din kæreste også kan blive..

Ja, men han har som sådan fortalt problemet, som var hans frihed, hvortil jeg fortalte ham, at fordi man får et barn, så går ens liv jo ikke i stå.. Man kan stadig mange ting på trods af et barn..
Han kan ikke svare på, hvad der skal til, for at gøre ham klar.. Jeg har prøvet ikke at snakke så meget om det, så han kunne få lov til selv at tænke over det..
Men nu, hvor han havde lovet mig vi sku starte til september, hvilket han så ikke ville alligevel, såå snakker jeg om det igen, fordi jeg vil have han skal forstå hvor meget det betyder for mig - Ved ikke om det er forkert, men nu kan jeg ikke lade være mere.
Som jeg har sagt til ham, så har jeg gået i ½ år og glædet mig til at vi skulle igang også holder han det ikke alligevel, det var et stort slag at få i hovedet...

Hej

Har haft en lignende situation med min kæreste... Startede med at plage ham om PB for ca 2 år siden, og han blev ved med at love og så udsætte. Til sidst endte vi med et skænderi i juni, hvor han sagde jeg skulle gå til psykolog,, fordi jeg var besat af at ville være mor. Så tog jeg på ferie og vi snakkede ikke mere om det. Indtil september hvor han selv uopfordret spurgte om vi skulle smidde pillerne. 

Nu ved jeg jo ikke om der foregår det samme i din kærestes hovede, som i mins, tror min havde brug for selv at bestemme, og da jeg så holdt op med at plage, gik det op for ham at han egentlig selv gerne ville. 

Prøv at se om du kan være tålmodig, tro mig, jeg ved godt det er svært!

Held og lykke med det hele

Anonym23 skriver:

Hej

Har haft en lignende situation med min kæreste... Startede med at plage ham om PB for ca 2 år siden, og han blev ved med at love og så udsætte. Til sidst endte vi med et skænderi i juni, hvor han sagde jeg skulle gå til psykolog,, fordi jeg var besat af at ville være mor. Så tog jeg på ferie og vi snakkede ikke mere om det. Indtil september hvor han selv uopfordret spurgte om vi skulle smidde pillerne. 

Nu ved jeg jo ikke om der foregår det samme i din kærestes hovede, som i mins, tror min havde brug for selv at bestemme, og da jeg så holdt op med at plage, gik det op for ham at han egentlig selv gerne ville. 

Prøv at se om du kan være tålmodig, tro mig, jeg ved godt det er svært!

Held og lykke med det hele

Tak for svar

Jeg stoppede med at 'plage' da vi havde aftalt at vi skulle starte i september.. Og vi snakker sådan set ikke rigtig om det nu. Men har aftalt i januar.. Han siger os at han er lidt mere klar, så nu må vi se

Er I så gået igang?

Miss-86 skriver:

Tak for svar

Jeg stoppede med at 'plage' da vi havde aftalt at vi skulle starte i september.. Og vi snakker sådan set ikke rigtig om det nu. Men har aftalt i januar.. Han siger os at han er lidt mere klar, så nu må vi se

Er I så gået igang?

Så må vi virkelig håbe han holder ved det denne her gang

Ja vi har prøvet siden han sagde "ja", men har lige "tabt" en biokemisk graviditet: testede positivt i fredags(4+5), men negativt i dag. Så er lidt slået ud, men må jo bare prøve igen i december.

Man tror man bliver gravid med det samme, men sådan er det jo desværre ikke altid

Men glæd dig til I går i gang, det er virkelig dejligt når man har været skruk så længe, og det ka jeg høre du også har

Anonym23 skriver:

Så må vi virkelig håbe han holder ved det denne her gang

Ja vi har prøvet siden han sagde "ja", men har lige "tabt" en biokemisk graviditet: testede positivt i fredags(4+5), men negativt i dag. Så er lidt slået ud, men må jo bare prøve igen i december.

Man tror man bliver gravid med det samme, men sådan er det jo desværre ikke altid

Men glæd dig til I går i gang, det er virkelig dejligt når man har været skruk så længe, og det ka jeg høre du også har

Hvad er bio-kemisk graviditet?

Ej det er jeg ked af at høre Håber det går stærkt med en ny graviditet.

Jaa, jeg glæder mig oss til at komme igang, problemet er bare at min mens er sååå svingende, idag er jeg 1 måned og 2 dage over tid, og er ikke gravid, har testet :/ Vildt frustrerende.
Men jeg skal jo til gynækolog om 14 dage og undersøges, så må vi se ad...

Miss-86 skriver:

Ja, jeg er jo i den situation at min kæreste sådan set havde lovet mig at vi skulle starte PB til september, dette kunne han ikke holde, da vi kom så langt. For han var stadig ikke klar - Meget skuffet og såret var jeg.
Og vi snakkede om hvad der skulle ske, da jeg ikke kunne holde ud at skulle blive ved med at vente og ydermere er min mens  MEGET uregelmæssig, derfor skal jeg til gynækolog og undersøges for PCO i næste måned - Dette har nok lidt gjort at min kæreste er lidt mere klar, da han godt kan se at det kan blive en eventuel kamp for os og blive gravid. Han har sådan set lovet vi starter i starten af det nye år... Men men...

Ja nu har han jo engang lovet mig PB, hvordan kan jeg vide mig sikker på at han holder det denne gang? Ja det kan I self ikke svare på. Men hvad gør jeg, hvis han ikke holder det? Jeg har sagt til ham, at så kan vi ikke være sammen mere, for jeg kan ikke blive ved med at vente, slet ikke når han lover og ikke holder det.

Dette skal ikke forstås som jeg ikke elsker ham, for det gør jeg af hele mit hjerte og jeg vil have at han skal være faderen til mine børn, men der er også grænser for hvor længe jeg vil vente..

Nå, jeg skulle nok bare lige have lidt luft.. Det blev til en hel roman næsten.

 

Hmm, jeg håber for dig at manden holder sit løfte denne gang.

Hvis jeg var i din situation og brændende ønskede mig at få børn, så ville jeg (hvis jeg mente det) fortælle ligeud at det var nu eller aldrig hvis han prøver at hoppe fra igen. Man bliver jo ikke yngre, og kvinders fertilitet falder drastisk med årerne.

Så hvad er vigtigst for DIG? En mand der vil bevare sin frihed (og som du elsker), men som også vil bevare friheden til at kunne forlade forholdet relativt ukompliceret...
Eller et barn som du ønsker dig, der altid vil være en del af dig?