Trådene om aborter og dødfødte børn - blir så nervøs!! :(

Har siddet og læst lidt i de tråde om folk der mister deres børn både på den ene og den anden måde, og hvor må det være forfærdeligt! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det.

Jeg er 15 uger henne og føler mig sådan rimelig "sikker" og lettet. Men når man sidder og læser om folk hvis børn er blevet fundet døde i maven ved MD scanning osv selvom alt så fint ud til NF, så får jeg bare en knude i maven. Specielt fordi jeg endnu ikke har mærket liv (jeg ved godt at det er helt normalt ikke at have mærket liv endnu, men alligevel)

Ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, tror bare jeg lige ville sætte ord på noget jeg ikke har sat ord på overfor nogen. Jeg er virkeligt inderligt bange for at miste mit barn, især fordi jeg er så lykkelig over at jeg venter barn med den mand jeg gør. Går I andre gravide rundt med samme tanker? Eller skal jeg bare slappe lidt af, jeg kan jo alligevel gøre hverken fra eller til nu.

Anonym skriver:

Har siddet og læst lidt i de tråde om folk der mister deres børn både på den ene og den anden måde, og hvor må det være forfærdeligt! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det.

Jeg er 15 uger henne og føler mig sådan rimelig "sikker" og lettet. Men når man sidder og læser om folk hvis børn er blevet fundet døde i maven ved MD scanning osv selvom alt så fint ud til NF, så får jeg bare en knude i maven. Specielt fordi jeg endnu ikke har mærket liv (jeg ved godt at det er helt normalt ikke at have mærket liv endnu, men alligevel)

Ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, tror bare jeg lige ville sætte ord på noget jeg ikke har sat ord på overfor nogen. Jeg er virkeligt inderligt bange for at miste mit barn, især fordi jeg er så lykkelig over at jeg venter barn med den mand jeg gør. Går I andre gravide rundt med samme tanker? Eller skal jeg bare slappe lidt af, jeg kan jo alligevel gøre hverken fra eller til nu.

Jeg deler helt sikkert de samme bekymringer... ! og selvom man også hører mange solstråle historier så hænger de negative ligesom bare bedre fast desværre !!   har 10 dage til NF ! glæder mig ! men er samtidig nervøs ! og vil på en måde hellere ha tiden går langsomt igen, for hvad nu hvis ens lille bobble af lykke bare sprænges med dårlige nyheder.. :/ !!

Haha kan skam sagtens følge dig!

Jeg er også 15 uger henne (15+3) og er også "dum" nok til at læse alle de der abort-tråde. Jeg har selv aborteret før, hvilket godt nok heller ikke hjælper på frygten.

Men vi er jo begge over den værste fare og er nok nødt til at fokusere på lige netop dét. Vi kan ikke gøre andet alligevel, selvom det er klart, vi er bange. Det vil man vel altid være indtil man ligger med barnet i armene. Og efter dét begynder man at frygte alt muligt andet for barnet (efter sigende, jeg har jo ikke egne erfaringer endnu!). Lad os se i øjnene at vi blev mødre sammen med den positive graviditetstest og nu fremover er "dømt" til et liv med bekymringer.

Jeg kan ikke rigtig råde dig til andet end bevidst at holde dig fra abort-trådene.

Ved du hvad, jeg er lige så bange, og vi skal ikke en gang have børn lige nu. Først om noget tid. 

Men jeg snakkede med min kæreste om det her den anden dag, fordi jeg faktisk er ret bekymret! Det er jo et ret højt tal der ender i abort, men man skal bare huske på, at der jo også er mange graviditeter!! Men jeg forstår dig godt - det kan jo lige så nemt ske for een selv, som så mange andre. Men negative tanker fører jo intet godt med sig, det må du minde dig selv om

Anonym skriver:

Har siddet og læst lidt i de tråde om folk der mister deres børn både på den ene og den anden måde, og hvor må det være forfærdeligt! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det.

Jeg er 15 uger henne og føler mig sådan rimelig "sikker" og lettet. Men når man sidder og læser om folk hvis børn er blevet fundet døde i maven ved MD scanning osv selvom alt så fint ud til NF, så får jeg bare en knude i maven. Specielt fordi jeg endnu ikke har mærket liv (jeg ved godt at det er helt normalt ikke at have mærket liv endnu, men alligevel)

Ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, tror bare jeg lige ville sætte ord på noget jeg ikke har sat ord på overfor nogen. Jeg er virkeligt inderligt bange for at miste mit barn, især fordi jeg er så lykkelig over at jeg venter barn med den mand jeg gør. Går I andre gravide rundt med samme tanker? Eller skal jeg bare slappe lidt af, jeg kan jo alligevel gøre hverken fra eller til nu.

Jeg forstår udemærket din frygt!

Jeg har selv oplevet at miste, og det ER forfærdeligt, men det sker jo heldigvis ikke så ofte - og hvis alt var fint til NF er sandsynligheden for noget skulle gå galt nu jo meget lille

Jeg er selv nu i 17.uge og jo er stadig meget nervøs for om noget sku gå galt, selvom jeg bliver ved med at sige til mig selv at selvfølgelig er alt godt osv, men det er bare svært at slippe den frygt når den først har sat sig

Uh lad endelig være med at læse de tråde. Kan huske da jeg stadig var under uddannelse og læste om alle mulige sygdomme. OMG jeg havde jo alt fra røde hunde til.. you name it... Så al den viden der er tilgængelig i dag er både skidt og godt.
Jeg har en kollega der har fri 2 dage om ugen og hver gang hun møder på arbejde fejler hun noget nyt, hun eeeelsker at bruge sin fritid på sygdom og internettet. Og da hun var gravid.... Hvad hun ikke fejlede...

Anonym skriver:

Har siddet og læst lidt i de tråde om folk der mister deres børn både på den ene og den anden måde, og hvor må det være forfærdeligt! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det.

Jeg er 15 uger henne og føler mig sådan rimelig "sikker" og lettet. Men når man sidder og læser om folk hvis børn er blevet fundet døde i maven ved MD scanning osv selvom alt så fint ud til NF, så får jeg bare en knude i maven. Specielt fordi jeg endnu ikke har mærket liv (jeg ved godt at det er helt normalt ikke at have mærket liv endnu, men alligevel)

Ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, tror bare jeg lige ville sætte ord på noget jeg ikke har sat ord på overfor nogen. Jeg er virkeligt inderligt bange for at miste mit barn, især fordi jeg er så lykkelig over at jeg venter barn med den mand jeg gør. Går I andre gravide rundt med samme tanker? Eller skal jeg bare slappe lidt af, jeg kan jo alligevel gøre hverken fra eller til nu.

Prøv så vidt muligt at undgå og gå ind og læse de tråde. Tænkt på, at på et forum som dette vil der desværre altid være nogle som mister, men prøv at forestille dig, at alle her inde skrev hver gang der var en vellykket scanning, så ville det fylde det hele. Men det er en god måde at tænke på, altså at det er fordi man sætter fokus på de enkelte hvor det går galt, og fordi de fleste hvor det går godt ikke skriver ind.

Held og lykke med det hele. Som du selv skriver er du ovre den mest kritiske "linje"

Miss Kat skriver:

Haha kan skam sagtens følge dig!

Jeg er også 15 uger henne (15+3) og er også "dum" nok til at læse alle de der abort-tråde. Jeg har selv aborteret før, hvilket godt nok heller ikke hjælper på frygten.

Men vi er jo begge over den værste fare og er nok nødt til at fokusere på lige netop dét. Vi kan ikke gøre andet alligevel, selvom det er klart, vi er bange. Det vil man vel altid være indtil man ligger med barnet i armene. Og efter dét begynder man at frygte alt muligt andet for barnet (efter sigende, jeg har jo ikke egne erfaringer endnu!). Lad os se i øjnene at vi blev mødre sammen med den positive graviditetstest og nu fremover er "dømt" til et liv med bekymringer.

Jeg kan ikke rigtig råde dig til andet end bevidst at holde dig fra abort-trådene.

Lige mine ord

Anonym skriver:

Har siddet og læst lidt i de tråde om folk der mister deres børn både på den ene og den anden måde, og hvor må det være forfærdeligt! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det.

Jeg er 15 uger henne og føler mig sådan rimelig "sikker" og lettet. Men når man sidder og læser om folk hvis børn er blevet fundet døde i maven ved MD scanning osv selvom alt så fint ud til NF, så får jeg bare en knude i maven. Specielt fordi jeg endnu ikke har mærket liv (jeg ved godt at det er helt normalt ikke at have mærket liv endnu, men alligevel)

Ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, tror bare jeg lige ville sætte ord på noget jeg ikke har sat ord på overfor nogen. Jeg er virkeligt inderligt bange for at miste mit barn, især fordi jeg er så lykkelig over at jeg venter barn med den mand jeg gør. Går I andre gravide rundt med samme tanker? Eller skal jeg bare slappe lidt af, jeg kan jo alligevel gøre hverken fra eller til nu.

Man vil ALTID være bekymret..så enkelt er det, først over det ene og siden over det andet.

Fra det sekund, man får skruk og begynder på babyplanlægning, så kører den derudaf og indtil man drager sit sidste suk.

Det eneste jeg kan råde dig til er at tage det som det kommer, og lad være med at lade fantasien løbe vild.

Og som Misskat siger, så lad være med at læse aborttrådene, hvis de giver dig ondt i maven.
Man skal heller ikke se gyserfilm, hvis man er sart i sindet

Så op med fjervingen...du er ikke den eneste i verden, der oplever det, du oplever, og du vil så sandelig heller ikke blive den sidste

Kærligst
Sussie

Nu sker der sjældet noget efter NF, så tænk ikke mere over det, alt er super derinde indtil andet er bevist (hvilket det ikke bliver, da det ikke er noget galt).

Desværre kommer der mange triste historier også herinde, men prøv at gøre det op mod, hvor mange vellykket fødseler vi kvinder også har. Der vil altid være aborter, fortidligt fødte og dødfødte, så læs ikke de negative debatter, du har ikke brug for det, når det påvirker dig så meget.

Desuden så er "vi" ikke så mange herinde, jeg er den eneste med min type historie, men vi fylder bare mere i alle tanker, netop fordi folk frygter det vil ske for en selv, men slap af, der sker ikke noget, hvorfor skulle der?