Bliver ked af det :'(

Vi er i en meget lykkelig situation.. 

jeg fødte i janua en dejlig lille pige, og venter nu en skøn lille dreng.. der bliver 12 måneder imellem børnene.. 

nu er spørgsmålet så, hvorfor er det synd ???! 

der er SÅ mange, både herinde(synes jeg) og udefra som mener at jeg burde have fået en abort fordi at de er så tætte på hinanden, vi har overskud, vores store pige STOR trives og er langt foran i sin udvikling, vi har hus, have, bil, ja vi har faktisk både overskud, tid, og råd til dette lille mirakel 

opdagede meget sent at jeg var gravid, efter min fødsel havde jeg stærke blødninger pga. en infektion i livmoderen, da den var væk efter 4 måneder med stærk bødning, skulle jeg have foretaget et celleskrab (rutine) .. blødningen var nu aftaget, men da prøven kom tilabage med celleforandringer (atypiske celler), blev jeg nervøs  

jeg kom til en scanning på sygehuset, hvor de skulle kigge og tage en biopsi, hun sagde at hun ikke kunne lave en biopsi, både manden og jeg så bekymret på hende og tænkte at den var hel gal, men hun satte sig ned, og sagde at det ikke var så mærkeligt at jeg havde atypiske celler, for jeg var gravid... 

11+3 hold da op tænkte vi... 

det blev dog besluttet med det samme at det var et barn vi ville beholde, vi har et ekstra børneværelse, og kunne simpelthen ikke finde grund til at skulle have en abort 

men så begyndte folk (udefra, ikke familie osv.)med at det var synd for  vores datter at hun allerede nu skulle dele os  

må ærligt indrømme at jeg aldrig har set det som en grund til abort at man har små børn... 

men det er måske fordi der kun er 14 måneder imellem mig og min søster, og manden er SÅ ked af at han er den "lille" i en søskendeflok på 5. hvor der er 6 år op til hans nærmeste søskende... vi tænkte lidt, at hun da sikkert ville blive glad for at have en søskende tæt på sig ? det har jeg altid været... og manden har været ked af ikke at have nogen tæt på sig...  

men øv hvor gør det ondt når folk siger det .... for han er jo ønsket af os... ville aldrig nogensinde gøre valget om hvis jeg fik chancen, men nu hvor der er godt to måneder tilbage, så kan jeg bare ikke længere ignorere disse komentare (måske hormonerne?) 

nogen der har oplevet lignende?

haft det på samme måde ? 

nogen med børn tæt på hinanden, med posetive/negative erfaringer ? 

--> har vist bare brug for et 

hej :-)

 

syntes du skal glæde dig over de fordele der er ved at få to børn i rap og så enten lukke af eller komme med et modangreb når nogen mener det er synd.

 

 Hvad så med dem som får tvillinger er det også synd???

 

i min kærestes familie har de fået to i rap 1½ imellem og jeg har også en veninde der netop har fået nr 2 (1½år imellem)

Det er hårdt i starten fordi den store endnu ikke kan tilsidesætte hans/hendes behov og så er der jo en del bleer, middagslur, vasketøj osv. som skal planlægges, men det er jo blot for et par år.

 

Måske du er lidt mere sårbar fordi hormonerne raser i din krop

 

nyd din graviditet og glem alle de negative bemærkninger, dem kan du ikke bruge til noget alligvel.

 

og tillykke med kommende lillebror

Anonym skriver:

Vi er i en meget lykkelig situation.. 

jeg fødte i janua en dejlig lille pige, og venter nu en skøn lille dreng.. der bliver 12 måneder imellem børnene.. 

nu er spørgsmålet så, hvorfor er det synd ???! 

der er SÅ mange, både herinde(synes jeg) og udefra som mener at jeg burde have fået en abort fordi at de er så tætte på hinanden, vi har overskud, vores store pige STOR trives og er langt foran i sin udvikling, vi har hus, have, bil, ja vi har faktisk både overskud, tid, og råd til dette lille mirakel 

opdagede meget sent at jeg var gravid, efter min fødsel havde jeg stærke blødninger pga. en infektion i livmoderen, da den var væk efter 4 måneder med stærk bødning, skulle jeg have foretaget et celleskrab (rutine) .. blødningen var nu aftaget, men da prøven kom tilabage med celleforandringer (atypiske celler), blev jeg nervøs  

jeg kom til en scanning på sygehuset, hvor de skulle kigge og tage en biopsi, hun sagde at hun ikke kunne lave en biopsi, både manden og jeg så bekymret på hende og tænkte at den var hel gal, men hun satte sig ned, og sagde at det ikke var så mærkeligt at jeg havde atypiske celler, for jeg var gravid... 

11+3 hold da op tænkte vi... 

det blev dog besluttet med det samme at det var et barn vi ville beholde, vi har et ekstra børneværelse, og kunne simpelthen ikke finde grund til at skulle have en abort 

men så begyndte folk (udefra, ikke familie osv.)med at det var synd for  vores datter at hun allerede nu skulle dele os  

må ærligt indrømme at jeg aldrig har set det som en grund til abort at man har små børn... 

men det er måske fordi der kun er 14 måneder imellem mig og min søster, og manden er SÅ ked af at han er den "lille" i en søskendeflok på 5. hvor der er 6 år op til hans nærmeste søskende... vi tænkte lidt, at hun da sikkert ville blive glad for at have en søskende tæt på sig ? det har jeg altid været... og manden har været ked af ikke at have nogen tæt på sig...  

men øv hvor gør det ondt når folk siger det .... for han er jo ønsket af os... ville aldrig nogensinde gøre valget om hvis jeg fik chancen, men nu hvor der er godt to måneder tilbage, så kan jeg bare ikke længere ignorere disse komentare (måske hormonerne?) 

nogen der har oplevet lignende?

haft det på samme måde ? 

nogen med børn tæt på hinanden, med posetive/negative erfaringer ? 

--> har vist bare brug for et 

Hej med dig:-)

først og fremmest stort tillykke med din graviditet, synes selv det er fantastisk og sidder selv i samme båd som dig her bliver der 13 måneder imellem vores to drenge. Lillebrdiner sat til at melde sin ankomst om nu uger ca.:-) 

det har været hårdt også fordi vi herhjemme har haft et sygt barn de første 5 måneder af hans lille liv. Hvis du har lyst kan vi følge hinanden, kunne være spændende, og ja her begynder der også at melde sig en masse spørgsmål efterhånden som tiden nærmer sig... søskende er den største gave man kan give sine børn, lad ingen andre fortælle dig anderledes

 

mvh Catharina 

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det!

Det er da fantastisk at I venter jer igen!! Og tillykke ♥

LUK ørene for det folk siger ^{(selvom det er svært)} I ved bedst selv hvad I vil og hvad I kan klare og I har jo også familiens opbakning! PYT med hvad andre folk mener og tænker! Kram herfra!

Anonym skriver:

Vi er i en meget lykkelig situation.. 

jeg fødte i janua en dejlig lille pige, og venter nu en skøn lille dreng.. der bliver 12 måneder imellem børnene.. 

nu er spørgsmålet så, hvorfor er det synd ???! 

der er SÅ mange, både herinde(synes jeg) og udefra som mener at jeg burde have fået en abort fordi at de er så tætte på hinanden, vi har overskud, vores store pige STOR trives og er langt foran i sin udvikling, vi har hus, have, bil, ja vi har faktisk både overskud, tid, og råd til dette lille mirakel 

opdagede meget sent at jeg var gravid, efter min fødsel havde jeg stærke blødninger pga. en infektion i livmoderen, da den var væk efter 4 måneder med stærk bødning, skulle jeg have foretaget et celleskrab (rutine) .. blødningen var nu aftaget, men da prøven kom tilabage med celleforandringer (atypiske celler), blev jeg nervøs  

jeg kom til en scanning på sygehuset, hvor de skulle kigge og tage en biopsi, hun sagde at hun ikke kunne lave en biopsi, både manden og jeg så bekymret på hende og tænkte at den var hel gal, men hun satte sig ned, og sagde at det ikke var så mærkeligt at jeg havde atypiske celler, for jeg var gravid... 

11+3 hold da op tænkte vi... 

det blev dog besluttet med det samme at det var et barn vi ville beholde, vi har et ekstra børneværelse, og kunne simpelthen ikke finde grund til at skulle have en abort 

men så begyndte folk (udefra, ikke familie osv.)med at det var synd for  vores datter at hun allerede nu skulle dele os  

må ærligt indrømme at jeg aldrig har set det som en grund til abort at man har små børn... 

men det er måske fordi der kun er 14 måneder imellem mig og min søster, og manden er SÅ ked af at han er den "lille" i en søskendeflok på 5. hvor der er 6 år op til hans nærmeste søskende... vi tænkte lidt, at hun da sikkert ville blive glad for at have en søskende tæt på sig ? det har jeg altid været... og manden har været ked af ikke at have nogen tæt på sig...  

men øv hvor gør det ondt når folk siger det .... for han er jo ønsket af os... ville aldrig nogensinde gøre valget om hvis jeg fik chancen, men nu hvor der er godt to måneder tilbage, så kan jeg bare ikke længere ignorere disse komentare (måske hormonerne?) 

nogen der har oplevet lignende?

haft det på samme måde ? 

nogen med børn tæt på hinanden, med posetive/negative erfaringer ? 

--> har vist bare brug for et 

stort til dig.

men vær ligeglade med, hvad andre tænker og siger! det er jeres beslutning, og hvis i mener, i har overskud til et barn nu, så er der jo intet galt i det. jeg synes derimod, det er flot, i har råd til det, overskud m.m. , det er der ikke mange, der ville have 

jeg synes på ingen måde, det er synd. jeg ser kun positivt på, der ikke bliver så stor aldersforskel. jeg har selv to søstre, der er 9 år ældre end mig selv. den ene snakker jeg sjældent med, og den anden er jeg heldig at have et godt forhold til.

Hej med dig.

 

Jeg ville ikke forlade denne tråd uden du får et 

Jeg syntes at hvis i har råd og overskud til en mere så er det det i gør, og det skal andre ikke blande sig i. Der kan jo også være negative ting ved at der er mange år i mellem børnene. Så held og lykke med jeres nye lille spire herfra..

Hilsen Charlotte. 

Først - Stort tillykke med din graviditet!

Jeg kan ikke sige jeg har nogen erfaring på området og jeg er ked af at du møder den modstand.

Jeg tænker bare - fedt!

Tænk på hvor meget glæde de får af hinanden!
Og hvorfor er det synd for jeres datter at hun skal dele jer? Så skulle det være synd for alle børn der kommer efter nr. 1, de skal jo dele forældre fra dag 1.

Sikke et mærkeligt argument...

Så længe der er tid, råd og hjerterum til den næste er det da bare fantastisk

Lad det pralle af og nyd nyd nyd din graviditet

Hejsa

Jeg har ikke læst de andre svar, men jeg ville bare fortælle dig at skal gøre præcist hvad du føler er rigtigt.

Det bliver hårdt med 2 børn så tæt på hinanden, men hvilken gave er det ikke både for Jer men også for børnene. Tænk at være så heldig at få en søskende der kun er 1 år yngre eller ældre. De kommer til at kunne få SÅ meget glæde af hinanden hele livet igennem.

Tillykke med graviditeten og lad være at tage dig af hvad andre mener. Jeg har 6 år mellem mine 2 store og er gravid med nr 3 hvor der kommer til at være hhv 8½ og 2½ år mellem dem og den lille nye. For den stores vedkommende er det klart svært at skulle dele mor efter 6 år alene med hende, dette tror jeg havde været nemmere hvis der havde været mindre mellem dem

det er da nogle klaphatte der siger sådan... og ja det kan da sikekrt også være hårdt nogle dage at havde to små... men det havde det da også være hvis du havde fået tvillinger ved den første...

i skal da nok klare det og jeres to dejlige unger får da max glæde af hinanden...

jeg lever med en svigermor der hver gang vi er sammen snakker om hvor dumt det vil være at få et barn til... altså at hun kun mener vi skal havde en... og jeg lader bare være at kommentere på det... selvom jeg måske en dag siger at nu er det jo vores liv og dermed os der bestemmer om vi vil ha flere børn...  

kan ikke se hvorfor folk skal havde så travlt med at blande sig i andres liv på en negativ måde

Sender en masse til dig

 

Jeg vil også gerne have mine børn tæt på hinanden. Der er 2,5 år mellem min storesøster og jeg og 10 år mellem min lillebror og jeg. Og jeg har klart haft mest 'gavn' af min storesøster fordi vi er mere jævnaldrene Hvor jeg ikke rigtig har så meget tilfælles med min lillebror .. 

Så jeg er klart fortaler for få år imellem ..