Ja, altså, jeg har jo en blog. Men har ikke skrevet nogle indlæg siden lillebror blev født. Jeg har simpethen ikke haft overskud...og et eller andet sted har jeg følt det har været lidt overflødigt og ligegyldigt.
Jeg tumler rundt med en masse følelser, tanker og bekymringer hele tiden. Omkring mine børn, vores liv, deres fremtid mv.
Jeg har sådan en trang til at komme UD med nogle af de tanker! Men føler ikke at dette er det rigtige forum.
Derfor overvejer jeg at lave en blog om vores liv (selvfølgelig blandet lidt op med ganske almindelige hverdagsting også). Så tvinger jeg ligesom ikke mine følelser og tanker ned over nogen, men det er valgfrit.
Samtidig har jeg et ønske om at mine børn vil vokse op og blive lykkelige, livsglade mennesker som accepterer at de er som de er. Jeg har også et stort ønske om at omverdenen vil acceptere dem som de er og ikke se på dem som nogle man skal have ondt af, men derimod nogle helt unikke væsner, som ikke er til besvær men har ligeså meget lov til at være en del at denne verden som alle andre.
Men hvordan skal de vide det, hvis der ikke er nogen der forklarer dem hvordan det er at have et sjældent handicap, som mine børns. Jeg vil være mine børns stemme.
Men ville du gide læse den? Er det overhovedet interessant for forældre til "almindelige" børn at læse om de der ikke er helt så almindelige.
Alle kommentarer er velkomne. 
Anmeld