TAK for al jeres støtte 
Vi har netop sendt følgende klage afsted til Skejby. Vi var vist et meget godt team - Min superhukommelse blandet med min kærestes journalistiske formuleringsevne. Synes vi fint har fået skrevet ned hvad der skete, men også har fået vores følelser med ind, fordi det er så vigtigt i forhold til den her sag.
Til rette vedkommende
Vi kontakter jer, fordi min kæreste og jeg var til ultralydsundersøgelse i dag torsdag den 15. november kl. 9.30 og havde en ærgerlig oplevelse.
Vi skriver ikke så meget for vores egen skyld, men også med den tanke, at andre gravide ikke skal få lignende oplevelse, fordi det bestemt ikke er det, man ønsker, når man kommer for at se sit barn og se, om barnet er sundt og rask.
Vi vil gerne understrege, at vi under første graviditet med vores datter, der i dag er et år gammel, kun mødte søde, kompetente og imødekommende scanningssygeplejersker. Det samme gjaldt nakkefoldsscanningen af vores kommende barn, og det er vi glade for. Men vi vil også understrege, når man kommer og får en dårlig oplevelse. Dette var tilfældet i dag - undertegnede gik grådkvalt fra scanningen, og vi følte begge, at det havde været en rigtig ubehagelig oplevelse.
Vores barn er heldigvis sund og rask, og det er det vigtigste. Men scanningssygeplejersken (hvis navn kan findes i journalen) var langtfra imødekommende og venlig over for os. Jeg begyndte med at spørge efter svar på den hepatitisblodprøve, som man får foretaget i begyndelsen af graviditeten. Blodbanken i Skejby havde ikke sendt svar på prøven til mit lægehus, og da mit lægehus ringede til blodbanken, fik de at vide, at jeg blot kunne bede om svaret, når jeg kom til misdannelsesscanningen. Dette var ikke tilfældet, og jordemoderen svarede irriteret, at det altså ikke var hendes område, og hun udelukkende kunne se svaret på doubletesten, og at det var noget, lægehuset måtte stå for. Trods jeg venligt forklarede, at vi var blevet bedt af Skejby om selv at bede om svaret til denne scanning.
Scanningsjordemoderen forklarede fint, hvad der foregik under scanningen, men vi følte ikke, at vores spørgsmål blev taget seriøst. Jeg vil ikke gå yderligere i dybden, men det gjaldt blandt andet et spørgsmål om, hvordan vores barn vender, og hvilken betydning det havde ift. at kunne mærke liv.
Vi nævnte som en sidebemærkning, at vi allerede kendte barnets køn (da jeg i en anden sammenhæng havde sagt ”ham” om barnet), og det var her, at oplevelsen for alvor gik ned ad bakke. Vi blev spurgt, om vi havde fået foretaget moderkagebiopsi, og da vi forklarede, at vi havde købt en kønsscanning hos privatklinik, kom de kritiske spørgsmål i én lang køre.
Hvor langt var henne, da vi fik scanningen? (17 uger), hvor hun på en irriteret og arrogant måde sagde, at de (formentlig Skejby) ikke engang til denne scanning ville give garanti for kønnet, hvorfor de kønsscanninger var uforståelige.
Hun fortsatte med at postulere, at man ved disse private scanninger jo ikke engang så efter, om barnet var rask, og at de havde haft flere, som var blevet forskrækkede, når de efterfølgende kom til MD-scanningen. Vi forsøgte at forklare, at de også til kønsscanningen havde set efter, om barnet på det tidspunkt så sundt og rask ud, så godt det nu var muligt, hvilket han gjorde.
Og sådan fortsatte det. Da min kæreste, hen mod slutningen af scanningen, venligt sagde: ”Vi var som nævnt til en scanning, men vil det være muligt at dobbelttjekke? Om det godt nok er en dreng?" (sagt med et stort smil), blev vi fejet af med: ”Nej, når I har betalt for en scanning på en privat klinik, er det ikke noget, jeg vil sidde og se efter. Det er SLET ikke formålet med denne scanning”. Med andre ord kom det til at lyde som en straf, fordi vi har fået en privat scanning.
Da scanningen var slut, begyndte hun at udspørge. Hun havde undret sig over, hvorfor man overhovedet købte en scanning med det formål at se kønnet? Om det virkelig betød så meget? Hun understregede, at vi var de første, hun stillede det spørgsmål. Jeg forsøgte venligt at forklare, at det vigtigste var, at barnet var sundt og rask, men at det for vores vedkommende dels var et praktisk anliggende. Når man har en datter i forvejen, er det rart at vide, om man skal i en anden retning, hvad indretning og indkøb angår, og dels føler vi, at vi bedre kan knytte os til vores kommende barn, når vi kan forholde os til et køn og kan sige ”ham” i stedet for ”den”. Vi fik - ikke i en venlig tone - spørgsmålet tilbage, hvad vi ville have gjort, hvis det så alligevel var en pige? Ærlig talt forstår jeg ikke hendes intention med det spørgsmål. Begge køn er lige velkomne! Men det er trods alt rart at vide, om man skal investere i en helt ny garderobe, eller om alt det lyserøde kan genbruges.
Er dette et udtryk for en total mangel på forståelse? Vi skal være forældre, og vi er lykkelige.
Dernæst blev vi udspurgt om, hvor de havde taget deres uddannelse på den pågældende scanningsklinik. Jeg forsøgte at forklare, at det vidste jeg ikke - hvorfor skulle vi dog spørge om det? - men at de var uddannede og ikke kun udbyder scanninger, men også insemination, jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelser mm. – altså er de lige så professionelle og veluddannede som personalet på Skejby. Blot har de valgt at arbejde i det private og ikke det offentlige. Jeg tror, det er de færreste, der kan fortælle, præcis hvor deres jordemoder er uddannet. Som svar fik vi en vred udmelding fra sygeplejersken om, at sådan noget med scanninger ikke var noget, man bare læste om i en bog. På Skejby havde de uddannet sig længe for at sidde og lave, hvad de lavede!
Til slut blev vi spurgt om, hvorvidt vi havde spørgsmål. Det havde vi – dem vi ikke havde fået tilstrækkelig svar på allerede. Men på det tidspunkt var lysten til at reagere væk, da hun havde brugt mere end halvdelen af tiden på at kritisere det faktum, at man valgte at få foretaget kønsscanning, og at man valgte det i privat regi.
Vi gik derfra i dårligt humør. Enormt kede af det og værst af alt: uden et eneste billede af vores søn, trods hun havde taget adskillige gode billeder under scanningsforløbet. Vi ville endda gerne betale for det, hvis det var sagen, men vi har altid - til alle scanninger med første barn og til NF med vores kommende barn - fået et enkelt lille billede, som vi kunne se på indtil fødslen, vise frem for familien og vise vores kommende barn i fremtiden. Ikke denne gang.
Vi har forståelse for, at der findes uprofessionelle scanningsklinikker rundt omkring i Danmark. Det, vi ikke har forståelse for, er, at det skal gå ud over os som venlige, spændte og glade forældre, der glæder sig til at se vores barn igen, og som glade giver udtryk for, at vi allerede kender til kønnet. Hvad scanningssygeplejersken end måtte mene om private klinikker og deres praksis, eller for den sags skyld hvad Skejby end måtte mene, kommer ikke os ved. Vi spurgte ikke ind til det. Vi bragte ikke emnet på banen. Vi nævnte bare som en sidebemærkning, at vi kendte kønnet, fordi vi flere gange sagde ”han” om barnet. Men i sidste ende kom hele scanningsforløbet til at handle om hendes vendetta mod disse klinikker, og det ødelagde, hvad der ellers ville have været en stor og fantastisk oplevelse for os som forældre. Vi ville hjertens gerne komme til scanninger i det offentlige og ikke private, men fakta er, at Skejby ikke udbyder kønsscanninger. At der findes scanningssygeplejersker, som hende vi oplevede i dag, der bliver direkte forarget, såfremt man skulle spørge ind til kønnet på ens kommende barn til misdannelsesscanningen, er tankevækkende. Især når man giver udtryk for, at det ikke er det, der er vigtigt og essentielt med ens besøg.
Jeg gik fra scanningen grædende, min kæreste vred, og vi var begge skuffede. Jeg er frustreret og skuffet over, at vores oplevelse blev ødelagt af en scanningssygeplejerske, der fra første færd var alt andet end venlig og imødekommende over for os. Vi har den klare holdning, at når man uddanner sig inden for sundhedssektoren, bør man ikke kun have øje for det rent kliniske i ens fag, men også for de mennesker, man møder i sin hverdag. Især i et så følsomt hverv som scanning af gravide. Det er vigtigt, at man som patient går derfra og har haft en god oplevelse og ikke det modsatte. Hvis man som scanningssygeplejerske har en dårlig dag, er det ikke patientens skyld. Særligt ikke, når patienten fra første sekund er imødekommende, smilende og på ingen måde har givet udtryk for, at det allervigtigste er barnets køn og ikke dets velfærd.
Vi håber, at I vil tage ovenstående til jer, da vi ikke ønsker, at andre skal få lignende oplevelse. Vi vil gerne takke det øvrige personale, vi har mødt, som ellers har været venlige og imødekommende.
Venlig hilsen
Janne Mellemnavn Efternavn
