Nnetop hjemvendt fra MD sammen med L. Burde smile og skrive noget positivt, for lillebror er sund og rask, har det godt og passer størrelsesmæssigt med min gestationsalder, men scanningssygeplejersken (herfra benævnt SSP) var så ubehagelig, at jeg gik derfra uden foto af lillebror (selvom hun fik nogle virkelig gode billeder), og med tårerne trillende, så snart vi var ude.
Dette bliver nok langt, men har brug for at få det skrevet ned for at få det "ud af hovedet" og lige bearbejdet det. Først spurgte jeg, om hun kunne checke svaret på min hepatitisblodprøve taget ved første lægebesøg. Skejby havde ikke haft sendt svaret til mig lægehus ved en fejl, og da min læge ringede og bad om svaret sagde de på Skejby, at jeg bare kunne få scanningsdamen til at checke det til misdannelsesscanningen.
SSP blev bare irriteret og sagde, at sådan noget kunne hun altså ikke sidde og se, hun kunne kun se scanningsting! Og den slags skulle jeg altså have at vide af mig lægehus. For anden gang forklarede jeg, at Skejby selv havde bedt mig spørge til denne scanning, men nej, det var altså ikke noget hun kunne sidde og undersøge! Hun var der for at scanne mig.
Bevares...!! Nå, jeg lagde mig på briksen, fik skvattet det iskolde gele på maven, som hun gned rundt, og så forklarede hun bare kort og surt at formålet med scanningen var sådan og sådan. Så begyndte hun at scanne, og forklarede lidt undervejs. Jeg prøvede sådan venligt at smalltalke lidt, men hun var bare kold. Efter lidt tid sagde/spurgte jeg: "Kan man se, hvordan han vender? Eller ja, vi kender allerede kønnet, og at det er en dreng". Det skulle jeg aldrig have sagt! For det første sagde hun bare irriteret, at han var så lille han jo stadig ligger og vender og drejer sig. Jeg forklarede, at det var fordi jeg havde undret mig over, at jeg kun mærkede liv lige over skambenet. "Ja ja, det er nok fordi han er så lille endnu", hvilket jeg så ikke synes forklarede mit spørgsmål, men ok.
Men så startede lavinen. Om vi havde fået foretaget moderkagebiopsi, siden vi kendte kønnet? Jeg forklarede, at vi havde købt en kønsscanning privat, og så startede lavinen ellers..Nå, hvor langt henne jeg var, da vi fik det checket? (cirka 17 uger) og ja, de ville jo ikke en gang garantere kønnet til MD-scanningen, for man kunne ikke med sikkerhed se det, så det var ret frisk de udtalte sig om kønnet på det tidspunkt. Hvor vi var blevet scannet? Ja, for de havde haft en enkelt tilfælde hvor de havde opdaget det var forkert. Om de overhovedet så efter om barnet var rask, eller om det bare var for at se kønnet? Og sådan fortsatte det. I en virkelig sur og nedladende tone!
L sagde, at hvis det var sådan hun lige kom til at se det, så måtte hun meget gerne, hvis hun ville, se efter det stadig var en dreng. Hvortil hun surt svarede, at nej, når nu vi havde været ude og bruge penge på en privat scanningsklinik, var det ikke noget hun ville sidde og se efter, det var SLET ikke formålet med scanningen!
Da hun var færdig, fortsatte hun. Ja, hun ville bare spørge, fordi det havde undret hende. Hvorfor man overhovedet gik ud og brugte penge på en scanning bare for at se kønnet på barnet? Blev nødt til at stå og totalt forsvare mig selv og sige, at det vigtigste selvfølgelig er, at barnet er sundt og rask, men det er meget rart at praktiske årsager at vide, om det er det modsatte køn end første gang, da man så gerne vil anskaffe sig nogle andre ting, og at jeg føler, jeg bedre kan forholde mig til barnet, når jeg kan sætte køn på. "Nå, hvad så hvis det havde været en pige?" - "Øh ja, så havde hun arvet ting fra sin storesøster". Nå, men hun kunne ikke forstå, at man ikke så efter om barnet havde det godt.
Jeg forklarede, at det havde de sørme også set efter under scanningen. Hvortil hun begyndte at udspørge mig om, hvor de var uddannede henne dem der havde scannet mig, for sådan noget kunne man jo ligesom ikke bare læse i en bog, og så skulle man ikke begynde at udtale sig om hvordan barnet havde det! Atter en gang måtte jeg forklare, at det er en helt professionel scanningsklinik, begge jordemødre er uddannede præcis som hende der scannede os, og at det bare er en privat jordemoderklinik, som også tilbyder jordemoderkonsultationer samt fødselsforberedelse mm.
Og til sidst fik vi så lov at gå.. Uden billede.. Og med en følelse af at være blevet haglet ned, talt ned til, kritiseret for vores valg om privat scanning, og en total negligeren af, at vi gerne ville have en god oplevelse, når vi så vores barn igen.
Ps. L havde tilsvarende dårlig oplevelse, så det er ikke bare mig, der er hormonel.
