Anonym skriver:
Hej Alle.
Jeg skrev et indlæg igår om, at jeg er blevet gravid og ikke ved hvem faderen er. (min datters far, eller en kæreste jeg har haft i ca to måneders tid)
Jeg var ved lægen idag, som bekræftede, at jeg er gravid! 
I og med jeg kun er 90% sikker på at det er mi datters far der igen har været på spil, vil jeg have det fjernet, jeg turde ikke løbe risikoen. (Min datters far og jeg er sammen igen)
Jeg er 4+0 idag, og lægen sagde at jeg skal komme næste onsdag hvor hun vil undersøge igen og så skal jeg skrive under på at jeg vil have en abort.
Jeg hælder mest til medicinsk abort, fordi jeg er herre rad for nåle og narkose, men hvad er jeres erfaringer med medicinsk abort?
Kan det virkelig passe, at jeg skal vente halvanden uge på denne abort, når jeg virkelig bare gerne vil have det overstået nu? Det er sgu i forvejen ikke særlig sjovt, og tanken om at spiren vokser og vokser for hver dag, kan jeg næsten ikke bære. Hvis jeg når ind i uge 6 hvor den begynder at danne hjerte, VED jeg, at jeg ikke kan gennemføre en abort.
Jeg er i forvejen imod det her, men skal jeg have en fremtid med min datters far, er det ikke smart, at hive en anden mands barn ind i forholdet. En man der er indlagt på psyk osv. Hmm....
ps. jeg ved godt jeg ligger som jeg selv har redt, så ingen løftede pegefingre, tak!
Det får du heller ikke fra mig 
Anyway..jeg ved godt, at du ikke kan lide nåle, men det gode ved den operative abort er, at du bare kan lægge dig ned og lukke øjnene og få det overstået. Og der er jo den lille risiko, at du ved medicinsk abort måske ikke selv kan klare at skille dig af med alle vævsresterne, plus at der vil være en del smerter forbundet dermed og en hel del blødning.
Den operative abort er så enkel i sammenligning med det, og eftervirkningerne er minimale, alt er jo renset ud og væk, og du skal kun bruge nogle få døgn på at komme dig helt.
Jeg har selv prøvet operativ abort 2 gange + en, hvor jeg skulle have renset ud efter en SA, så jeg tror nok jeg ved hvad jeg snakker om, og jeg ville til hver en tid foretrække den operative, når det handler om en reel abort.
Jeg har ikke prøvet en medicink, men jeg kan ikke forestille mig, at den kan være lettere end den operative.
Men valget er dit.
Måden at komme over sit valg på, er at se at komme videre.
Du skal ikke gå og tænke på hjerter der slår og den slags...kom videre...du tager et fornuftigt valg, og så er den sag ude af verden.
Selvfølgelig glemmer man aldrig, men man kan lægge det ind på en lille hylde i sit hertes skab og vide med sig selv, at det var for alles bedste, at du tog det.
Og så får du et stort knus herfra.
Kærligst
Sussie
