Synes det er SÅ svært, og det gør stadig så ondt...

SussieThyssen skriver:

Åhhrrr..kæmpeknus til dig..det har da ikke været spor sjovt.

Og at du så oveni skulle igennem alt det.

Men jeg ville nu nok give min krop et par måneders fred oven på den omgang, især når du har haft alle de problemer indvortes.
Jeg ved godt at det er op på hesten igen hurigst muligt, men du skal jo også passe på dig, og kroppen har nu godt af at hvile sig lidt, når det nu gik så slemt.
(Det er altså lutter bekymring for dig)
Det er fint nok, hvis du får grønt lys, men tænk lidt over det.
Og så krydser jeg masser af fingre for at det går som det skal, når I forsøger igen
1000 knus og kærlige tanker

Sussie

Se mit svar lidt længere nede i debatten...

Pia skriver:

Sødeste Annemette...

 

Nej hvor gør det mig ondt at høre hvor meget mere du har været igennem

Livet er simpelhen ikke retfærdig og det giver ingen mening at gode mennesker skal igennem den slags sorg og smerte.

Håber virkelig at lægen giver jer grønt lys og at snart har den smukkeste baby i mavsen , så den skønne Laura får en smuk og fuldendt bror eller søster...

 

Knus og kram fra Pia.

Søde dejlige Pia...

Tusind tak for dine kram!

Synes hellere ikke at 2012 har været helt fair overfor mig og Thomas, først min søster og nu lille blob..
jeg er bare så vred og skuffet over Hjørring sygehus, at de vælger at sende mig hjem uden hverken at scanne mig, eller lave en udskrabning.. Og så det skulle ende med en akut kørsel..

Men tingene ændre sig langsomt til normal tilstand... Og skal til samtale på onsdag på Nord... Hvor jeg håber jeg kan få nogle svar!

Håber ellers du har det fantastisk!?

1000 knus og kram fra Annemette

Findusinde skriver:



Tusind tak for din søde besked..

Er ked af at i mistede jeres lille spire.. Jeg synes det er en forfærdentlig tomhed... Jeg savner blob rigtig meget, og bare følelsen af at være gravid...

Er glad for at høre der ikke gik ret lang tid for jer, inden i stod med en positiv test!

Egentlig gik der kun 3 mdr, den første måned efter, prøvede vi slet ikke, for der var jeg bare ikke klar!

Findusinde skriver:

Hej piger...

Den 25 sept sagde vi farvel til vores smukke lille baby... Som i sikkert ved var det en sen abort fordi den havde downs syndrom...

Det har dælme været en hård omgang. Ca 5 dage efter styrtblødte jeg klumper på størrelse med min knytnæve, og ringede panisk til vagtlægen, men fik blot at vide at det sikkert var naturen der var ved at gøre det sidste... Fair nok tænkte jeg..

16 dage efter abort skete det igen, jeg styrtblødte, fik vanvittigt ondt og ringede til min læge som ville se mig med det samme.. Jeg blev hentet af ambulance ved lægen, blev ustabil i ambulancen og havde et voldsomt blodtryksfald.. Blev kørt med fuld udrykning til sygehuset og det viser sig der sad en kæmpe klump blod og væv ved min livmoderhals, så jeg havde veer... Og der sad en masse fast i mit arvæv fra kejsersnit, som var ved at få i forråddenelse. Jeg blev lagt i fuld narkose og fik endelig den udskrabning...

Blødte heldigvis kun en lille uge bagefter..

Men nu sidder jeg for alvor med alt det psykiske... Jøsses hvor jeg mangler min lille baby, jeg kunne snart være halvvejs..
Skal til samtale i næste uge, hvor vi forhåbentlig får grønt lys for at starte igen...

skulle bare lige ud med det hele.

Kram fra Annemette

Hvor gør det mig RIGTIG ondt !, 

- håber i snart må gå igang igen 

Stakkels dig . Som om det ikke var hårdt nok at skulle igennem en sen-abort.

Håber du er kommet nogenlunde ovenpå igen

Sikken en voldsom omgang du har været igennem

Mange tanker...