Anonym skriver:
sagen er den jeg virkelig ønsker min en lille efter fis med min ny fyr og han ønsker at få børn....
men har idag været til samtale med en læge om det og det bliver kraftig frarådet lige pt da min krop stadig lider efter fødslen som nu er 4 år siden med meget løst bækken lægen vil sige vi skulle vente et par år endnu men sagen er den at så bliver manden for gammel syntes han selv...
skal jeg gå imod læger og give ham det bare eller han ønsker det så brandene og vil så gerne give ham detmen der ligger som riss fortidlig fødsel lægen var 90% sikker på at der vil ramme en voldsom bækken løsning og en masse andre ting
men vil ikke miste ham begrund af han ikke kan få sit eget barn men har enlig heller ikke lyst til den smerte
håber på en masse hjælp for og imod for at hjælpe lidt
Kære ven.
jeg synes det er rigtig synd at din kæreste sætter dig i den situation. 
Og ligesom en anden siger, så kan han ganske enkelt ikke elske dig nok, hvis han giver dig det ultimatum 
For pokker da, man vælger jo ikke sin livsledsager fordi han/hun kan give en børn, men fordi man elsker vedkommende på godt og ondt, og den med- og modgang livet bringer.
Jeg tænker på, at jeg desværre ikke kunne give min mand en baby, selvom vi prøvede igen og igen, men han forlod mig da ikke af den grund...tvært imod, blev vi knyttet endnu mere til hinanden. Til sidst var det mere eller mindre ham, der sagde fra, og det gjorde min krop så også, så han måtte nøjes med mine, men som han sagde, så elskede han jo mine ligesom sine egne, så det gjorde ikke noget.
Og for gammel...hvad er for gammel?
Du får det til at lyde som om han er over 50.
Og så er der dig.
Søde ven...jeg er 53 og er invalideret af kronisk bækkenløsning, og kan dårligt gå 500 m uden de 2 næste dage er helt ødelagte for mig, er det hvad du vil?
Tænk på din krop.
Der var engang hvor jeg kunne gå 20 km uden at blinke, hvor jeg kunne fare rundt og lave ting fra morgen til aften, hvor jeg kunne ride, dyrke mine hobbies, gå lange ture med min slædehund, hvor jeg ikke var tvunget til at sidde stille på en stol fra morgen til aften, hvor jeg ikke behøvede smertestillende for overhovedet kunne komme igennem dagen, men nu....
Er det hvad du vil risikere??
Du må forklare kæresten, at det er, hvad du risikerer, og så må han tage valget, tage tingene som de kommer, og måske en baby eller finde døren....og vælger han det sidste...så er du bedre tjent uden ham.
Jeg ved jeg er kontant, men jeg synes bare det er så synd for dig, at han sætter dig i denne situation, og jeg ville ønske at jeg kunne give dig et stort Sussie-knus, for det fortjener du.
Kærligst
Sussie
