tinasmor skriver:
Jeg sidder og læser omkring det afsnit der kommer i aften omkring generation XL, et program hvor børn skal tabe sig. Der står blandt andet at en 10 årig pige skal tabe sig. Men at det er svært når storebror stadigvæk må spise remulade og ketchup. Jeg har kun set et enkelt afsnit tidligere, og der var det samme problematik. Storesøster gad i hvertfald ikke støtte op om at lillesøster skulle tabe sig, og derfor fik hun stadigvæk alt det "forbudte" til aftensmad.
Hvis det var mit barn der skulle tabe sig, så ville det være sådan at ALLE støttede op omkring dette. Mor, far og evt. søskende. Også selv om den anden søskende ikke ville have brug for det. Ingen har taget skade af at spise sundere heller ikke selv om man ikke er overvægtig.
Selvfølgelig er det da "surt" for det andet barn at det pludselig ikke må få kechup eller dessert eller lign. Men det er der jo så meget der er. At gå i seng til et normalt tidspunkt, at rude op på værelset osv. sådan er det jo at være barn
Jeg synes det er vildt tarveligt, at man ikke støtter op om det barn som har brug for at tabe sig.
Hvad synes I?
Er helt enig med dig, men det gælder jo også at det barn, der skal tabe sig må lære, at der bare er ting, som man ikke må få.
Sådan er det jo også i diabetikerfamilier. Der kan nogle godt spise sukker og andre ikke, og så må de ramte leve med forskellighederne, fordi de også vil møde det ude i samfundet.
Børn med anlæg for overvægt, skal vokse op med mangfoldigheden af tilbud, hvor de skal lære at sige nejtak, selvom tingene frister.
I dagligdagen er det logisk at familien generelt skal holde den sunde linje, men det skal ikke gå ud over de andre i familien, at der er en, der må sige nej.
Sådan er det jo også for os voksne, vi kan godt byde uden at nyde.
Så begge dele må jo være tilladt.
Man kan jo evt. kompensere ved at indføre en dag om ugen, hvor alle må synde 

Kærligst
Sussie
Anmeld