Jeg tror at jeg er gravid. HJÆLP..

LMX skriver:

Argh det er altid en svær situation at stå i.

Desværre kan jeg ikke råde dig så meget da jeg selv er lykkeligt gravid og bare synes alle børn fortjener at leve.

Jeg håber I finder den løsning som fungerer bedst for jer.

Jeg synes også at børn skal have lov til at leve.. Men skal jeg vælge et lille liv (måske) på "bekostning" af det barn jeg har i forvejen?

Anonym skriver:

 

Jeg synes også at børn skal have lov til at leve.. Men skal jeg vælge et lille liv (måske) på "bekostning" af det barn jeg har i forvejen?

 

 

Det kommer jo aldrig til at ske!

Ja undskyld, men gud hvor får jeg snart stritpels af den sætning.  Der er da ingen mennesker der "glemmer" sit barn fordi man får et til. Så er man overhovedet ikke egnet som forældre.

Jeg har nok bare så meget tiltro til mine medmennesker at jeg er sikker på at alt nok skal gå fint

Om det er nu eller om et år vil det være lige meget på 'bekostning' af den i har.

MamaJakob skriver:

I forhold til barsel, job og økonomi: jeg er af den overbevisning, at rent økonomisk kan man næsten altid få det til at fungere, hvis bare man har viljen til det - og når du engang skal til at søge arbejde kan du jo altid forsøge at "sælge" dig selv med bl.a. det argument, at du allerede har to børn, og at der derfor vil gå læææænge, inden du planlægger barsel igen 

Mht. aldersforskellen på børnene: det ville helt sikkert blive en udfordring, men på længere sigt vil de to små med sikkerhed få glæde af hinanden - og glem ALT om, hvad andre tænker! Det burde på ingen måde spille en afgørende rolle, hvis du spørger mig

 

Afslutningsvis vil jeg bare fortælle, at jeg selv har termin om 2 uger og er i forvejen mor til en dreng på knap 22 måneder - dvs. han er aldersforskellen bliver lidt større, men stadig under 2 år; og vores nr. 2 er endda (mere eller mindre) planlagt  Jeg er studerende og får altså kun SU, så vi kommer bestemt også til at sidde lidt stramt i det - også mht. plads, men vi er sikre på (med fare for at lyder MEGA pladderromantisk), at masser af kærlighed kan opveje for de materielle mangler 

Så HVIS du er gravid, så håber jeg i hvert fald i overvejer div. fordele og ulemper grundigt - for det lyder lidt som om, du/I egentlig ville være ret glade for en nr. 2, når altså lige chokket fortager sig

 

Held og lykke uanset hvad

Åh, tusind tak for dit svar

Jeg har tænkt på den der man fortæller til arbejdsgiveren med at have to børn

En udfordring med to børn - selvfølgelig.. men forhåbentlig bliver den lille lige så nem som vores første fødte.. man kan vel håbe

Hvad gjorde at i har bestemt jer for at få dem med så kort mellemrum? Vi har egentlig snakket om nr 2 længe, men er egentlig blevet enige om at vente.. men hvis den nu er der.. så tror jeg også som du siger at chokket bare lige skal lægge sig.

Men jeg har et stort behov for at give mine børn ALTING, og det er mere om vores økonomi kan holde til det og om jeg kan tage mig sammen til ikke at købe alt

MyBigWish skriver:

Er 17+3 uger henne og har en søn på 11,5 måneder.. Min graviditet er halvt planlagt.. men jeg har haft det på samme måde som dig da jeg opdagde jeg var gravid.. Dog viste jeg at bebs var ønsket men frygten for hvad folk ville sige når det var så tæt? Og jeg intet arbejde havde og med økonomi?? Jeg har da også fået en del kommentare med på vejen, men de skal ikke tage glæden fra mig Men det er hårde at være gravid når maN har en lille i forvejen  

Du er velkommen til at skrive hvis du har brug for at snakke 

Hvad har folk sagt til det?

og hvordan gør i med job og økonomi?

Vi vil jo gerne have det barn.. spørgsmålet er jo bare om tiden og økonomien er til det. Men synes heller ikke jeg vil vælge det fra, BARE pga det..

Føler du at man forsømmer den store?  det er min største frygt.

Stjerneskud skriver:

Jeg havde det fuldstændig lige sådan da jeg blev gravid med nr to. Der var den Første også kun ti måneder og det var bestemt ikke planlagt. Jeg stod meget alene med den første pga mandens arbejde, havde ikke noget job og hvad så med økonomien.

Vi valgte at beholde guldklumpenn, netop fordi vi gerne ville have flere. Alle blev glade, men også overraskede over vi skulle have en til. Vi havde det meste, vi manglede bare en barnevogn, vi købte også et søskende sæde til barnevognen.

Økonomisk fik vi det til at hænge sammen og den store kunne slet ikke tage øjenene fra den lille fra det øjeblik vi kom ind ad døren. Der har aldrig været nogle problemer i ft jalousi fra den store, men han blev også inddraget en hel masse.

Det skal nok gå for jer også..

Tak fordi du delte din historie

Lahn11 skriver:

Jeg venter nr to til febuar, på det tidspunkt er "store" søster 13 måneder.. Vi er begge unge 21, vi er begge på su, vi bor i et hus på 110 kwm, vi er presset økonomisk.. 

NÆSTEN ALT TALER FOR AT VI IKKE SKULLE HAVE DENNE BABY. 

Men vi elsker vores lille spirer i maven <3. 

Og vi skal nok klare den, børn er ikke noget man får tid eller råd til, det tager man sig tid og råd til <3 

vi var nervøse, men nu glæder vi os bare 

Det lyder fantastisk

godt sagt med børnene du har jo evigt ret!

Hvem? skriver:

For os var det ingen problem med nr. 2 og der er kun 10 måneder mellem drengene her, og hun der er 50% på barn nr to i pasning, desuden er mange af "engangsvarnene" jo allerede i hus, såsom vugge o.s.v.

Så dyrt syntes jeg nu heller ikke to børn er

Jeg tror at det bliver lidt dyrt hvis vi får en af modsatte køn 

LMX skriver:

Det kommer jo aldrig til at ske!

Ja undskyld, men gud hvor får jeg snart stritpels af den sætning.  Der er da ingen mennesker der "glemmer" sit barn fordi man får et til. Så er man overhovedet ikke egnet som forældre.

Jeg har nok bare så meget tiltro til mine medmennesker at jeg er sikker på at alt nok skal gå fint

Jeg kan jo kun sige som jeg har hørt andre sige

Anonym skriver:

Åh, tusind tak for dit svar

 

Jeg har tænkt på den der man fortæller til arbejdsgiveren med at have to børn

En udfordring med to børn - selvfølgelig.. men forhåbentlig bliver den lille lige så nem som vores første fødte.. man kan vel håbe

 

Hvad gjorde at i har bestemt jer for at få dem med så kort mellemrum? Vi har egentlig snakket om nr 2 længe, men er egentlig blevet enige om at vente.. men hvis den nu er der.. så tror jeg også som du siger at chokket bare lige skal lægge sig.

Men jeg har et stort behov for at give mine børn ALTING, og det er mere om vores økonomi kan holde til det og om jeg kan tage mig sammen til ikke at købe alt

Nr. 2 barn vil altid blive en udfordring uanset tidspunkt, er jeg sikker på

Egentlig tog vi beslutningen, fordi jeg havde været lidt skruk i et stykke tid, og da min søde kusine, som også er min rigtig gode veninde, blev gravid, gik skrukken jo amok. Så vi snakkede lidt om det og besluttede at droppe prævention men uden at prøve-prøve - dvs. det var ikke rigtig Projekt Baby med ÆL-tests osv. Blev dog gravid allerede efter en måned, så det var jo liiiidt tidligere end hvad vi måske lige havde forventet, men vi var GLADE 

Mht. det der med at man vil give sine børn alt; sådan har de fleste det vel lidt? Og jeg har da også spekuleret over det - og især over om jeg "skylder" min søn et par år mere alene med mor og far, men tror det er ganske naturlige bekymringer/overvejelser uanset HVORNÅR man vælger at få nr. 2. Og husk, at ligesom med nr. 1, så har man jo 9 mdr. til at forberede sig på at ændre livsstil - igen!