Skælder I ud?

Hej.

Jeg er som udgangspunkt modstander af skæld ud. Dermed mener jeg at råbe af sit barn, tage det i armen eller på anden vis nedgøre barnet. Selvfølgelig skal hun korrigeres når hun gør noget forkert og hun ved godt hvad hun må og ikke må. Ligeså vel som jeg ikke slår eller taler ned til andre mennesker så gør jeg det heller ikke til min datter. Giver det mening?

Skælder I ud?

Knus Rikke

Macrolf skriver:

Hej.

Jeg er som udgangspunkt modstander af skæld ud. Dermed mener jeg at råbe af sit barn, tage det i armen eller på anden vis nedgøre barnet. Selvfølgelig skal hun korrigeres når hun gør noget forkert og hun ved godt hvad hun må og ikke må. Ligeså vel som jeg ikke slår eller taler ned til andre mennesker så gør jeg det heller ikke til min datter. Giver det mening?

Skælder I ud?

Knus Rikke

Enig...skæld ud mener jeg ikke har nogen som helst god eller lærende indvirkning på børn...det er et tegn på den voksnes afmagt og frustration og jeg mener det er et overgreb på barnet...at skælde ud er som at slå med ord.
Knus Eva...som desværre også får skældt ud, men som på alle måder er imod det....

nu er min søn ikke så gammel endnu så jeg kan ikke skælde ham ud og har det heller ikke i tankerne da jeg har hørt at børn ikke forstår et nej eller noget i den retning før de er gammel så derfor fjerne jeg ham fra de ting han ikke må og giver ham noget legtøj i stedet... men det er nu sjælende han "leger" med noget han ikke må...

så nej jeg skælder ikke min søn ud og vil heller aldrig gøre det jeg vil heller snakke med ham om de ting han ikke må når han bliver ældere...

håber det gav mening det jeg skrev ellers må i sige til

sandra

Nu vil jeg så godt spørge alle i kloge damer der mener at skæld ud er mishandling... Hvad gør i når jeres barn for 30 gang i løbet af en dag smider/vælter et glas med vand. og ja det sker med vilje???

Jeg har aldrig slået eller nedgjort ham. Men ja jeg har talt meget højt nogle gange. Sidst var forleden efter jeg flere gange havde forklaret et nej, som blev kvitteret med et slag i hovedet. Der fik han et højt og tydeligt NU STOPPER DU!! Hvorefter han blev placeret på sit værelse.

Macrolf skriver:

Hej.

Jeg er som udgangspunkt modstander af skæld ud. Dermed mener jeg at råbe af sit barn, tage det i armen eller på anden vis nedgøre barnet. Selvfølgelig skal hun korrigeres når hun gør noget forkert og hun ved godt hvad hun må og ikke må. Ligeså vel som jeg ikke slår eller taler ned til andre mennesker så gør jeg det heller ikke til min datter. Giver det mening?

Skælder I ud?

Knus Rikke

jeg siger nej med en bestemt stemme (men IKKE skigende..i et normalt toneleje) og flytter hende derefter over til hendes legetøj (har gjort det siden hun var omkring 9 måneder) og det virker...hun forstå godt når man siger nej nu og lader som hovedregel op med hvad hun ikke må når man siger det Hun er nu 10 måneder

Trold skriver:

Nu vil jeg så godt spørge alle i kloge damer der mener at skæld ud er mishandling... Hvad gør i når jeres barn for 30 gang i løbet af en dag smider/vælter et glas med vand. og ja det sker med vilje???

Jeg går ud fra at du mener jeg er en af de "kloge" damer ;-)

Jeg siger ikke at den aldrig smutter og at jeg aldrig kommer til at skælde ud, det kan da sagtens være at jeg ville være enormt presset og føle så stor en afmagt hvis Smilla væltede et glas vand for 30. gang men vilje. Men jeg ville have det dårligt med mig selv for det er jo ikke fair over for hende - hun gør det jo ikke for at genere mig.

Jeg bestræber mig på til enhver tid at tale ordentligt til mit barn (-og til alle andre mennesker) men jeg er jo også kun et menneske som sagtens kan fejle. For mig at det bare vigtigt at jeg ved med mig selv at jeg aldrig vil skælde ud - med mindre jeg bliver presset til det yderste, men så er jeg også klar på at give en undskyldning bagefter hvis det skulle ske.

Enig...skæld ud mener jeg ikke har nogen som helst god eller lærende indvirkning på børn...det er et tegn på den voksnes afmagt og frustration og jeg mener det er et overgreb på barnet...at skælde ud er som at slå med ord.
Knus Eva...som desværre også får skældt ud, men som på alle måder er imod det....

meget enig. det hjaelper sjaeldent mere end lige i ojeblikket og er et tegn paa foraeldrenes frustration.


hilsen mig som mere end en gang har klappet guldklumpen over fingrene, da han var igang med at hamre paa fars $1900 dyre fladskaerms tv med sit legetoj efter 22 nej, nejer og tage ham vaek derfra 8 gange. indtil videre har vi ikke kunne finde frem til et hojere tv bord eller ville undvaere vores tv i familiestuen. saa der blev det til klaps og raab.

Macrolf skriver:

Hej.

Jeg er som udgangspunkt modstander af skæld ud. Dermed mener jeg at råbe af sit barn, tage det i armen eller på anden vis nedgøre barnet. Selvfølgelig skal hun korrigeres når hun gør noget forkert og hun ved godt hvad hun må og ikke må. Ligeså vel som jeg ikke slår eller taler ned til andre mennesker så gør jeg det heller ikke til min datter. Giver det mening?

Skælder I ud?

Knus Rikke

Hej.

Ja jeg skælder ud... Hvis det er nødvendigt.
Jeg vil nok sige, at Mads på 5 år, får mere skæld ud, end Nicolaj og Ramus på 10 og 11½ år.
Men når Mads tror verden drejer rundt om ham, er han bare ikke altid lydhør for alm tale og forklaringer.

Vil sige, jeg sjældent råber at mine drenge - og mand og andre folk for så vidt. Men er da faldt i nogle gange.

Har da også taget mine børn i armen nogle gange.... Hvilket de også har overlevet.

Så  ja jeg skælder nogle gange ud, men ikke så tit.


Kloster

Macrolf skriver:

Hej.

Jeg er som udgangspunkt modstander af skæld ud. Dermed mener jeg at råbe af sit barn, tage det i armen eller på anden vis nedgøre barnet. Selvfølgelig skal hun korrigeres når hun gør noget forkert og hun ved godt hvad hun må og ikke må. Ligeså vel som jeg ikke slår eller taler ned til andre mennesker så gør jeg det heller ikke til min datter. Giver det mening?

Skælder I ud?

Knus Rikke

Syntes da det er super flot, at nogle kan sige at de aldrig skælder ud. Det må da være super dejligt.
Jeg hæver da stemmen. Og fortryder bagefter, ja kan næsten sætte mig til at græde, fordi jeg for så ondt at det lille pus på halv andet år. Men hvor er det dog træls, at 10 gang man skal sige NEEEJ, blokerer den stadig.
Men ja, det er en form for afmagt, man giver op, og nogle gange er man vel også for doven til at rejse sig, for at flytte barnet fra det hun/han ikke må.
Men vil da ønske jeg nogle gange kunne tackle tingene på en anden og lidt anhderledes måde.
Vi skal fx på ferie med svigerforældrene på lørdag til lørdag, på Rhodos.
De kører på den her form for 'opdragelse' - jamen falder hun, så sker det ikke igen (ned af en terrasse på 1 m. høj). Jeg har så meget respekt for de mennesker, at jeg følger hvad de siger, råber af hende, fordi de syntes jeg skal gøre det og lign.
Ja man kan godt forstå man er lidt små deprimeret
Så sidder man der med dårlig smag og føler sig som sådan en dårlig mor, samt stort svigt til hende.  ????