Jeg skriver som anonym da det stadig er svært for mig at anerkende.
jeg har døjet med en mild form for stress siden jeg afsluttede min HF for lidt over to år siden, tror jeg. men inden for det sidste halve år er det blevet værre og værre. jeg er ung - bare 22 år - og derfor sidder jeg halvt og griner af mig selv, halvt græder, for det kan da ikke passe, at man kan få stress som 22 årig ?!
Siden efterårsferien, hvor vi har stresset rundt for at nå at se hele familien, har det været helt galt. jeg ligger vågen flere timer cør jeg falder i søvn, går med konstant mavepine, kan ikke komme af med ret meget på toilettet, kan slet ikke huske hvad vi har af planer, glemmer alting.
jeg frygter bare mine nærmeste familie / venners reaktion - frygter de vil grine af mig - og har det på samme måde med at gå til lægen. Jeg tør simpelthen ikke ringe til min læge og bede om en snak om evt stress, for hvad nu hvis de griner af mig, eller fortæller mig det er noget andet ?
siden vi kom hjem fra efterårsferien har jeg ikke været i skole, kan slet ikke overskue det, og alle presser på for at få en afklaring om hvad jeg har tænkt mig at gøre. Fortsætte og faktisk begynde at møde op (har før efterårsferien også haft en del fravær pga. Morsyg datter), eller stoppe fra den uddannelse, som jeg egentlig ikke ønsker, men som jeg føler folk forventer jeg tager, og så muligvis blive rodet ind i kontanthjælpens sygesystem. Jeg ved jeg er nødt til at få den snak med lægen hurtigst muligt, men frygter som sagt afvisning - eller at få at vide der går to uger før jeg kan få fn tid :/
min kæreste døjer med migræne, og har svært ved at tage over - han er ellers pt på barsel - hvilket bare gør det endnu mere uoverskueligt for mig. Og har det vildt dårligt med at overlade vores datter til ham, når han har det så skidt. har vildt meget lyst til at være alene, bare lukke af for at, men jeg kan ikke.
er der nogen herinde der har haft stres , eller har stress, er der nogen med et godt råd ? ville I grine hvis en 22 årig sagde hun havde stress ?
det er forresten læreruddannelsen jeg er igang med, så hvis jeg allerede har stress før jeg kommer ud i arbejdet som lærer, så tegner det sgu ikke godt :b
jeg kan desværre ikke gør så I kan være anonyme, men vil I fortælle jeres historie til mig privat, så skriv det, og så sender jeg jer en pm.
det var rart at få det skrevet ned. Om ikke andet, så tak for du læste med
