Nogen med erfaringer om stress?

Jeg gik ned med stress i februar i år! Jeg er godt nok ikke ung, men det ændre ikke på noget i min verden!

Du skal ringe til din læge og få en tid! Min læge gav mig en akuttid, fordi det er så vigtigt at man kommer hurtigt i gang! Hvis din læge kan finde på at grine af dig eller ikke tage dig seriøst, skal du skifte læge lige med det samme! Men jeg kan ikke forestille mig, at h*n ikke tager dig seriøst! Du skal være 100% ærlig omkring hvordan du har det! Det er rigtig svært, men det er den enste mulighed for at du kan få den rigtige behandling.

Stress skal tages alvorligt og du skal passe på dig selv! Jo længere du venter med at gøre noget, jo sværer bliver det at komme tilbage og få det godt igen! Så jo før det opdages jo bedre! Jeg gik med mit i mindst 1 år før jeg gik fuldstændig i sort og slet ikke kunne fungere! Der er ikke noget der er det værd!

Hvis du har brug for at komme af med nogle frustrationer eller tanker, er du velkommen til at skrive til mig!

Afsted til lægen med dig, og få bestilt tid i dag!

Jeg håber snart at få en opdatering på, at du har fået en tid ved lægen, og har en læge der tager sig godt af dig!

Sidst men ikke mindst får du en masse det er hårdt det du går igennem!

StineW79 skriver:

Det var godt du kom til lægen, så du nu med god samvitighed ka tá den med " ro" og skære ned for aktivitets niveuet!

Jeg var ved at få stress i 2005, hvor min mormor og far døde med 1 1/2 mdr mellemrum. Jeg stod midt i afgangs examener fra sem, stod i min fars butik + jeg satte hele førstesalen i stand for min mor, så hun ku leje den ud og blive i huset. jeg husker nærmest ik de første 3-4 mdr der omkring, som andet end stress!

Jeg sove måske højest 2-3 hver nat, fordi der var så mange ting der sku nåes og hovedet ku ik finde ro. Endte med at jeg tog til lægen og fik en rigtig god snak, også fik jeg nogle sovepiller, så jeg ku få noget ordenlig søvn. Bare det at få nogle timers sammenhængende søvn, hjalp så meget!! derefter bestemte jeg mig for aldrig mere at få stress, det var simpelhen en beslutning jeg tog! Jeg lærte at lytte til min krop, at sige nej nu er det nok og lade den dårlige samvitighed fare!!

Tænker om i evt ku få datteren passet en weekend, så energirene ka blive ladet op, sove længe, sumpe i sofaen og gået et par ture?? Rigtig god bedring! Vh stine

Puuh, det har da også været voldsomt meget at tænkebpå lige med et..

Det kunne være skønt med nogle timers sammenhængende søvn. Min datter bliver stadig ammet om natten, selvom vi prøver at vænne hende fra det. Hvilket gør at jeg per automatik vågner hver 3 time om natten - når jeg endelig er faldet i søvn - og er hun ikke vågen på det tidspunkt, kan jeg sæet ikke falde i søvn igen før hun er vågnet.

Det ville være rart at få hende passet, men det går ikke endnu. Hun er  så voldsomt morkuldret. kun jeg kan give hende flaske / amme hende, og hun får stadig en del mælk i løbet af et døgn.

men når vi kan få hende passet (=når hun ikke er så mor-afhængig) så gør vi det. Hun er én gang blevet af passet af andre end sin far, og selvom det kun var i et par timer, var hun meget ulykkelig bagefter. Hun er for det meste glad når det er far, men stadig mest mor der dur.

åh undskyld den lange smørre :/

tak for råd og ideer i hvert fald

jeg tager mig en gåtur om dagen med hunden, håber det kan hjælpe lidt

Anonym skriver:

Puuh, det har da også været voldsomt meget at tænkebpå lige med et..

Det kunne være skønt med nogle timers sammenhængende søvn. Min datter bliver stadig ammet om natten, selvom vi prøver at vænne hende fra det. Hvilket gør at jeg per automatik vågner hver 3 time om natten - når jeg endelig er faldet i søvn - og er hun ikke vågen på det tidspunkt, kan jeg sæet ikke falde i søvn igen før hun er vågnet.

Det ville være rart at få hende passet, men det går ikke endnu. Hun er  så voldsomt morkuldret. kun jeg kan give hende flaske / amme hende, og hun får stadig en del mælk i løbet af et døgn.

men når vi kan få hende passet (=når hun ikke er så mor-afhængig) så gør vi det. Hun er én gang blevet af passet af andre end sin far, og selvom det kun var i et par timer, var hun meget ulykkelig bagefter. Hun er for det meste glad når det er far, men stadig mest mor der dur.

åh undskyld den lange smørre :/

tak for råd og ideer i hvert fald

jeg tager mig en gåtur om dagen med hunden, håber det kan hjælpe lidt

Ja der var mere end rigeligt at se til!! 

Tænker at far må flaske træne med hende, så du også ind i mellem ka få en hel nats søvn. Det ska nok tage nogle forsøg, men de lære det!! 

Bare en enkelt nat, ka gøre en kæmpe forskel!! Jeg håber du snart kommer ovenpå igen!! Vh stine

aarhusmor skriver:

Det er godt du har været ved læge og fået fri for en stund. Jeg tænker at det lyder som om du har brug for at finde ud af hvad du gerne vil i din fremtid - så jeg tænker det var bedre om du søgte orlov fra din uddannelse, sådan at du kan søge ind på noget andet eller tænke på hvad du vil i stedet.

Har din læge målt dit syreniveau i maven, siden du ønsker at tygge den slags piller? Det er ikke nødvendigvis syre der gør du har ondt i maven. Det kan også være mangel på syre.

Søgning på "Lack of stomach acid"

fficial&client=firefox-a#hl=da&gs_nf=3&tok=loKob9-EgzCGKsQnEoddWg&pq=no%20acid%20in%20stomach&cp=20&gs_id=ws&xhr=t&q=Lack%20of%20Stomach%20Acid&pf=p&client=firefox-a&hs=DWr&rls=org.mozilla:da%3Aofficial&sclient=psy-ab&oq=Lack+of+Stomach+Acid&gs_l=&pbx=1&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_cp.r_qf.&fp=80ad2c9fb81bcda0&bpcl=37189454&biw=1280&bih=875">https://www.google.dk/search?q=no+acid+in+stomach&ie=utf-8&oe=utf-8&aq=t&rls=org.mozilla:dafficial&client=firefox-a#hl=da&gs_nf=3&tok=loKob9-EgzCGKsQnEoddWg&pq=no%20acid%20in%20stomach&cp=20&gs_id=ws&xhr=t&q=Lack%20of%20Stomach%20Acid&pf=p&client=firefox-a&hs=DWr&rls=org.mozilla:da%3Aofficial&sclient=psy-ab&oq=Lack+of+Stomach+Acid&gs_l=&pbx=1&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_cp.r_qf.&fp=80ad2c9fb81bcda0&bpcl=37189454&biw=1280&bih=875

 

Og har man det, så kunne du evt. prøve med Lactocare + som fåes i håndkøb på apotekerne. Det er mælkesyrebakterier.

God bedring

Har aftalt at snakke med studievejlederen på min uddannelsen når jeg har været ved lægen om tre uger ca..Jeg ved egentlig godt hvad jeg vil, det er bare møgsvært både at finde elevplads og arbejde indenfor det, men jeg prøver..Jeg har fået taget en blodprøve. Ved ikke om det har noget med den at gøre han er kommet frem til det. Han mærkede også på min mave.Jeg har hverken købt eller spist tabeletterne endnu, da jeg helst ikke tager piller, var lidt derfor jeg gerne ville høre andres erfaring..