Da jeg ventede Rose, havde jeg den mest fantastiske jordemoder! Ikke kun var hun ufattelig dygtig og professionel, hun var også helt igennem varm og kærlig, og jeg havde et virkelig godt forhold til hende. Vi kunne snakke om løst og fast, også hygge. Og så var jeg så pissehamrende heldig, at hun var på vagt, da jeg fødte Rose, så min vidunderlige jordemoder bragte også vores lille pige til verden, og gjorde mig fuldt ud tryg gennem hele forløbet.
Jeg har altid tænkt jeg drømte om at få hende til næste graviditet. Men så fandt jeg ud af, at hun rejste til udlandet. Var ikke sikker på, om det var for arbejde, hvor lang tid det var osv. og hun var også udrejst da jeg fandt ud af jeg ventede nr. 2, hvilket jeg var virkelig skuffet over

Nu finder jeg så ud af her til aften, at hun er tilbage! Og det hele kribler i mig for at få hende til jordemoder igen! Jeg har første konsultation om en uge, og jeg vil virkelig gerne have hende! Vi har tidligere talt sammen privat, én eller to gange, også en enkelt gang efter Roses fødsel, så jeg har kontaktet hende privat for at høre om mulighederne.
Men ved i om man overhovedet kan ønske en jordemoder, eller er det op til tilfældighederne? Jeg er denne gang sendt til den særlige jordemoderkonsultation for unge gravide i mødrehjælpen, som er et initiativ som startede i Århus fra Oktober. Ja, jeg synes jo det er noget pjat, for jeg er altså 23 og bliver 24 umiddelbart efter fødslen, og det er mit 2. barn. Og vi er hverken ressourcesvage eller har et dårligt netværk og lign. som er en af årsagerne til de har oprettet et særligt sted for unge gravide i mødrehjælpen, men fred være med det. Tænker bare, hvis min gamle JM er JM i den alm. konsultation, om jeg så ville kunne komme der i stedet.
Hvad tror i? Det ville betyde ALT ALT ALT! Vi havde SÅ hård en start med Rose, og jeg går med depression, så at gå hos en vi er trygge hos ville være guld værd!