Det med at forstå et nej, talte min sp også om i dag. Hun understregede dog, at det ikke nytter at smide et NEJ fra døråbningen til køkkenet og tværs over stuen, mens man rører i kødsovsen. Man skal hen og have øjenkontakt med barnet og så også lægge en bestemthed i både tonefald og ansigtsmimik.
Jeg (vi) har ikke haft så meget brug for at sige nej endnu. Kun i forhold til at kæle med hunden på en måde, der også er hyggelig for ham, eller når hun langer ud efter en varm kaffekop eller en kniv(siddende på skødet ved bordet).
Det med øjenkontakten er mig ikke så fremmed - det er nøjagtig det samme med en besked til børn i 5. klasse:)).
Desuden talte vi om forstærkelse af ønsket eller uønsket adfærd vha. respons. Dvs. at man vha. den respons man giver på enhver adfærd, barnet udviser, kan forstærke eller nedtone den.
Den adfærd vi gerne vil have skal udløse en positiv og rosende respons, mens den adfærd vi ikke ønsker skal udløse ingen eller afvisende respons. Det er jo lidt svært, hvis man synes, det er lidt sejt, når ungen første gang gør noget, som egentlig ikke er ok, men som man alligevel begejstres over - fordi det er en slags udvikling.
Pyhh. Den med opdragelsen er svær, når det er ens egne unger, det handler om. De andres unger har jeg altid kunnet håndtere rationelt kærligt men proffessionelt konsekvent - og det har jeg altid fået positiv respons for både fra mine nuværende og tidligere elever + deres forældre. Så hvorfor er det, jeg tror, jeg bliver mere blødsøden med min egen datter?
Og så den dér boel test. Den er ik' så svær. Jeg vil anbefale, at man lige timer mad og lur, så barnet ikke er træt eller sultent. - Så går det hele nok.
Egentlig synes jeg, det er en skam, at sp ikke kommer mere. Det er ret fedt at få nogle andre øjne på ens barn, - at der er nogen, der også synes, at ens lille guldklump er helt efter bogen.
Når dét er sagt, så må jeg jo sande, at der er mange familier, som har meget mere brug for støtte og vejledning + anerkendelse. Dem under jeg gerne lidt mere opmærksomhed.
Jeg havde nu gerne ønsket mig lidt mere støtte i starten, og det behov (1.gangsfødende-forvirret og famlende) har jeg nævnt for sp i dag. Måské hun kan tage det med i forhandlingerne om en bedre sp-normering, så kommende 1.gangsmødre kan imødegå lidt flere besøg/mere støtte end den, vi får i vores kommune.
Nå, det var bare lidt tanker og holdninger herfra. Jeg har lige været lidt i kontakt med det liv, der venter mig efter min orlov. Har i eftermiddag/aften været til generalforsamling på det lækreste hotel i præstø. - Efter det formelle var der såååå god mad og rødvin ad libitum - Det er der altid, nåt jeg selv skal køre hjem>(
Knus fra Helle, som synes det er så uretfærdigrt, at babymødet er i Jylland
Anmeld
