man ved ikke særlig meget om det... nok derfor jeg få flere ting afvide 
Hvidovre Hospital siger dette:
Dette er ment som en kort gennemgang af de spørgsmål, der oftest melder sig ved diagnosen mola.
Mola er en graviditet, hvor moderkagens forgreninger er udspilede af væske, så de ses som blærer. Ved komplet mola er hele moderkagen forandret. Ved partiel mola, delvis omdannelse af moderkagen, ses både blærer og normale områder.
Forandringen er nært forbundet med fejl i arvemassen, i kromosomerne. Ved komplet mola indgår æggets kromosomer ikke i graviditeten. Cellerne har det normale antal kromosomer, 46, men kun fra manden. Ved partiel mola deler et æg med normalt kromosomtal sig efter samtidig befrugtning med 2 spermier, ikke som normalt kun 1 spermie. Cellerne får således alt for mange kromosomer, 69.
Ved komplet mola uden kvindelige kromosomer kan der slet ikke udvikles et fosteranlæg. Graviditeten består kun af moderkagen. Ved partiel mola forstyrres fosterudviklingen af det fordoblede antal mandlige kromosomer. Udviklingen standser ofte helt i de allerførste uger. Hvis fostret er levende, er det altid misdannet og kan aldrig overleve.
Graviditetsprøven reagerer på et hormon (HCG), der laves i moderkagen. En positiv prøve viser kun, at der er levende moderkageceller. Den siger ikke om der er, eller har været, et foster.
Der er ikke hos hverken manden eller kvinden fundet kromosomfejl, der kan forbindes med mola. Hverken ved komplet eller partiel mola kendes forhold, der før eller under graviditeten, kan forklare fremkomsten af "tomme" æg eller befrugtning med flere spermier.
I Danmark i ca. 1 af 1300 graviditeter. Oftere i visse andre lande.
Udsugning og udskrabning af livmoderen i fuld bedøvelse.
Lettere, delvis opblæring af moderkagen ses også ved andre kromosomfejl i graviditeten, uden sammenhæng med mola. Forskellene mellem komplet og partiel mola kan selv efter mikroskopisk undersøgelse være ganske små. Derfor kan der i enkelte tilfælde være tvivl om den præcise diagnose.
Kromosomanalyse af moderkagen kan støtte den mikroskopiske diagnose. Cellerne skal dog behandles straks efter aborten og det er ikke en rutineundersøgelse.
Delvis blæredannelse i en moderkage opfattes som partial mola. Partiel mola med kendetegn fra komplet mola opfattes som komplet mola.
Ved en almindelig abort afstødes eller nedbrydes rester af moderkagevævet indenfor få uger. Efter mola kan denne proces gå i stå og man kan se nyvækst af moderkagecellerne. Moderkagevæv er ved mola, som ved en normal graviditet, programmeret til at vokse ind i livmoderens væg. Molaceller har dog en tendens til at trænge dybere ned med risiko for gentagen blødning. I ca. 90% af normale graviditeter findes celler fra moderkagen i kvindens blod, hvor de kommer ind via moderkagestedet i livmoderen. De standses i lungekredsløbet og nedbrydes uden at give symptomer. Ved Mola kan det være sværere at nedbryde disse celler, der i enkelte tilfælde endog kan dele sig selvom de er uden for livmoderen.