Amandas-mor skriver:
I dag har vi været til MD og set vores lille smukke Mini inde i maven igen. Som altid var Mini meget stille, men vejede det den skulle og var på alle måder sund og rask. Det var så vidunderligt at se den lille igen 
Min glæde blev dog totalt overskygget af at min moderkage stadig er lavtliggende (det blev første gang opdaget til en ekstra scanning for nogle uger siden hvor de sagde at det intet betød så længe den rettede sig til 20 ugers scanningen). Den har ikke rettet sig og er stadig lavtliggende. Så fortalte jordemoderen som scannede at det normalt retter sig senere, og at det normalt intet som helst betyder. Men i nogle tilfælde kan det medføre at man skal have kejsersnit fordi moderkagen dækker for fødselsvejen og det ellers er meget farligt pga bla risiko for alvorlig blødning hos mor og/eller barn. Desuden var der en risiko for at jeg kunne begynde at bløde og jeg og barnet kunne miste meget blod og jeg kunne gå i fødsel før tid og evt at barnet så ikke ville klare den. Jeg er bare fuldstændig ødelagt over den besked, for selv om det er så få det sker for og chancerne er størst for at det hele går fint så kan jeg bare næsten ikke rumme at have det der hængende over hovedet. Ydermere så ved jeg at det her er min sidste chance for at få et barn, fordi lægerne siger at mit bækken nu er så dårligt at det vil være uforsvarligt at få et barn mere efter dette. Så hvordan denne graviditet end går så får jeg aldrig andre chancer for et barn mere. Og jeg vil heller ikke have et andet barn. Jeg vil have at det her barn skal leve og have det godt og at jeg skal gå tiden ud og barnet skal komme til verden sundt og friskt fordi jeg elsker den her lille spire i maven så meget 
Der er ikke nogen form for behandling for det med moderkagen siger de. Hvis jeg begynder at bløde så gør jeg det og de kan ikke forebygge eller forhindre det. Jeg skal dog gå til flere scanninger for at se om moderkagen retter sig på plads, men det er for at de kan følge med i om kejsersnit er nødvendigt. Og jeg vil bare ikke have kejsersnit. Jeg har fibromyalgi og det gør bla at operationer er mere komplicerede og sår heler dårligere og at man generelt er meget længere tid om at komme sig og overlægen har frarådet kejsersnit af de årsager. Men nu kan jeg så risikere at blive tvunget til det alligevel 
Det skal bare gå i orden det hele og det skal bare rette sig og jeg skal bare være en af flertallet hvor det hele ordner sig af sig selv 
Ud over dette var Mini meget stille som altid og faktisk nærmest for stille syntes JM der scannede. Men det skulle vi også følge op på ved næste scanning. Men nu har jeg da fået en forklaring på hvorfor jeg ikke mærker liv. Mini ligger med numsen ud mod min mave og med fødderne ind mod mine indvolde. Derfor kan jeg ikke mærke sparkene, men det betyder så også at den de sidste mange uger har ligget i den samme stilling hele tiden siger JM. Og det skal den faktisk ikke. Vi fik dog ikke nogen nærmere forklaring ang. dette. 
Man kunne ikke se kønnet, da Mini (ligesom sin storesøster) stædigt holdt benene krydsede 
Men vi tager til en kønsscanning for jeg vil vide det!
(Hvis der er nogle som læser dette som kender en som havde lavtliggende moderkage som det gik galt for, så vil jeg helst ikke høre om det. Solstrålehistorier modtages dog med kyshånd).
Min venindes moderkage lå i vejen, og flyttede sig heldigvis i tide til fødslen.
