MD, som ikke udelukkende var positiv. Har brug for et kram

I dag har vi været til MD og set vores lille smukke Mini inde i maven igen. Som altid var Mini meget stille, men vejede det den skulle og var på alle måder sund og rask. Det var så vidunderligt at se den lille igen

Min glæde blev dog totalt overskygget af at min moderkage stadig er lavtliggende (det blev første gang opdaget til en ekstra scanning for nogle uger siden hvor de sagde at det intet betød så længe den rettede sig til 20 ugers scanningen). Den har ikke rettet sig og er stadig lavtliggende. Så fortalte jordemoderen som scannede at det normalt retter sig senere, og at det normalt intet som helst betyder. Men i nogle tilfælde kan det medføre at man skal have kejsersnit fordi moderkagen dækker for fødselsvejen og det ellers er meget farligt pga bla risiko for alvorlig blødning hos mor og/eller barn. Desuden var der en risiko for at jeg kunne begynde at bløde og jeg og barnet kunne miste meget blod og jeg kunne gå i fødsel før tid og evt at barnet så ikke ville klare den. Jeg er bare fuldstændig ødelagt over den besked, for selv om det er så få det sker for og chancerne er størst for at det hele går fint så kan jeg bare næsten ikke rumme at have det der hængende over hovedet. Ydermere så ved jeg at det her er min sidste chance for at få et barn, fordi lægerne siger at mit bækken nu er så dårligt at det vil være uforsvarligt at få et barn mere efter dette. Så hvordan denne graviditet end går så får jeg aldrig andre chancer for et barn mere. Og jeg vil heller ikke have et andet barn. Jeg vil have at det her barn skal leve og have det godt og at jeg skal gå tiden ud og barnet skal komme til verden sundt og friskt fordi jeg elsker den her lille spire i maven så meget 

Der er ikke nogen form for behandling for det med moderkagen siger de. Hvis jeg begynder at bløde så gør jeg det og de kan ikke forebygge eller forhindre det. Jeg skal dog gå til flere scanninger for at se om moderkagen retter sig på plads, men det er for at de kan følge med i om kejsersnit er nødvendigt. Og jeg vil bare ikke have kejsersnit. Jeg har fibromyalgi og det gør bla at operationer er mere komplicerede og sår heler dårligere og at man generelt er meget længere tid om at komme sig og overlægen har frarådet kejsersnit af de årsager. Men nu kan jeg så risikere at blive tvunget til det alligevel

Det skal bare gå i orden det hele og det skal bare rette sig og jeg skal bare være en af flertallet hvor det hele ordner sig af sig selv

Ud over dette var Mini meget stille som altid og faktisk nærmest for stille syntes JM der scannede. Men det skulle vi også følge op på ved næste scanning. Men nu har jeg da fået en forklaring på hvorfor jeg ikke mærker liv. Mini ligger med numsen ud mod min mave og med fødderne ind mod mine indvolde. Derfor kan jeg ikke mærke sparkene, men det betyder så også at den de sidste mange uger har ligget i den samme stilling hele tiden siger JM. Og det skal den faktisk ikke. Vi fik dog ikke nogen nærmere forklaring ang. dette.  

Man kunne ikke se kønnet, da Mini (ligesom sin storesøster) stædigt holdt benene krydsede  Men vi tager til en kønsscanning for jeg vil vide det!

(Hvis der er nogle som læser dette som kender en som havde lavtliggende moderkage som det gik galt for, så vil jeg helst ikke høre om det. Solstrålehistorier modtages dog med kyshånd).

Amandas-mor skriver:

I dag har vi været til MD og set vores lille smukke Mini inde i maven igen. Som altid var Mini meget stille, men vejede det den skulle og var på alle måder sund og rask. Det var så vidunderligt at se den lille igen

Min glæde blev dog totalt overskygget af at min moderkage stadig er lavtliggende (det blev første gang opdaget til en ekstra scanning for nogle uger siden hvor de sagde at det intet betød så længe den rettede sig til 20 ugers scanningen). Den har ikke rettet sig og er stadig lavtliggende. Så fortalte jordemoderen som scannede at det normalt retter sig senere, og at det normalt intet som helst betyder. Men i nogle tilfælde kan det medføre at man skal have kejsersnit fordi moderkagen dækker for fødselsvejen og det ellers er meget farligt pga bla risiko for alvorlig blødning hos mor og/eller barn. Desuden var der en risiko for at jeg kunne begynde at bløde og jeg og barnet kunne miste meget blod og jeg kunne gå i fødsel før tid og evt at barnet så ikke ville klare den. Jeg er bare fuldstændig ødelagt over den besked, for selv om det er så få det sker for og chancerne er størst for at det hele går fint så kan jeg bare næsten ikke rumme at have det der hængende over hovedet. Ydermere så ved jeg at det her er min sidste chance for at få et barn, fordi lægerne siger at mit bækken nu er så dårligt at det vil være uforsvarligt at få et barn mere efter dette. Så hvordan denne graviditet end går så får jeg aldrig andre chancer for et barn mere. Og jeg vil heller ikke have et andet barn. Jeg vil have at det her barn skal leve og have det godt og at jeg skal gå tiden ud og barnet skal komme til verden sundt og friskt fordi jeg elsker den her lille spire i maven så meget 

Der er ikke nogen form for behandling for det med moderkagen siger de. Hvis jeg begynder at bløde så gør jeg det og de kan ikke forebygge eller forhindre det. Jeg skal dog gå til flere scanninger for at se om moderkagen retter sig på plads, men det er for at de kan følge med i om kejsersnit er nødvendigt. Og jeg vil bare ikke have kejsersnit. Jeg har fibromyalgi og det gør bla at operationer er mere komplicerede og sår heler dårligere og at man generelt er meget længere tid om at komme sig og overlægen har frarådet kejsersnit af de årsager. Men nu kan jeg så risikere at blive tvunget til det alligevel

Det skal bare gå i orden det hele og det skal bare rette sig og jeg skal bare være en af flertallet hvor det hele ordner sig af sig selv

Ud over dette var Mini meget stille som altid og faktisk nærmest for stille syntes JM der scannede. Men det skulle vi også følge op på ved næste scanning. Men nu har jeg da fået en forklaring på hvorfor jeg ikke mærker liv. Mini ligger med numsen ud mod min mave og med fødderne ind mod mine indvolde. Derfor kan jeg ikke mærke sparkene, men det betyder så også at den de sidste mange uger har ligget i den samme stilling hele tiden siger JM. Og det skal den faktisk ikke. Vi fik dog ikke nogen nærmere forklaring ang. dette.  

Man kunne ikke se kønnet, da Mini (ligesom sin storesøster) stædigt holdt benene krydsede  Men vi tager til en kønsscanning for jeg vil vide det!

(Hvis der er nogle som læser dette som kender en som havde lavtliggende moderkage som det gik galt for, så vil jeg helst ikke høre om det. Solstrålehistorier modtages dog med kyshånd).

Du skal i hvert falde have et STORT fra mig!!! Øv hvor er det bare ikke det fedeste at gå rundt med.. Håber at det ender på bedste tænkelige måde!! og så får du lige een en krammer 

naomi skriver:

Du skal i hvert falde have et STORT fra mig!!! Øv hvor er det bare ikke det fedeste at gå rundt med.. Håber at det ender på bedste tænkelige måde!! og så får du lige een en krammer 

Mange tak skal du have. Det varmer

Ville lige sende dig en stor  Og håber at alt går godt  

AnnL skriver:

Ville lige sende dig en stor  Og håber at alt går godt  

Tak det varmer

 for at alt kommer til at gå som det skal. Dejligt at høre de holder godt øje med dig og bebs  

 Du for lige en  med på vejen...

jeanne-skat skriver:

Stort kram. Har selv haft en foran liggende moderkage. Den rette sig ikke. Du skal holde dig så meget i ro som muligt . Jeg fik akut kejsersnit pga eb styrt blødning

Tak for kram  

Min moderkage er nu ikke foranliggende, den er lavtliggende. Dvs at den sidder for langt nede mod fødselsvejen. (Da jeg ventede min datter havde jeg dog foranliggende moderkage, så der er nærmest sådan et moderkage-tema i mine graviditeter)

Amandas-mor skriver:

I dag har vi været til MD og set vores lille smukke Mini inde i maven igen. Som altid var Mini meget stille, men vejede det den skulle og var på alle måder sund og rask. Det var så vidunderligt at se den lille igen

Min glæde blev dog totalt overskygget af at min moderkage stadig er lavtliggende (det blev første gang opdaget til en ekstra scanning for nogle uger siden hvor de sagde at det intet betød så længe den rettede sig til 20 ugers scanningen). Den har ikke rettet sig og er stadig lavtliggende. Så fortalte jordemoderen som scannede at det normalt retter sig senere, og at det normalt intet som helst betyder. Men i nogle tilfælde kan det medføre at man skal have kejsersnit fordi moderkagen dækker for fødselsvejen og det ellers er meget farligt pga bla risiko for alvorlig blødning hos mor og/eller barn. Desuden var der en risiko for at jeg kunne begynde at bløde og jeg og barnet kunne miste meget blod og jeg kunne gå i fødsel før tid og evt at barnet så ikke ville klare den. Jeg er bare fuldstændig ødelagt over den besked, for selv om det er så få det sker for og chancerne er størst for at det hele går fint så kan jeg bare næsten ikke rumme at have det der hængende over hovedet. Ydermere så ved jeg at det her er min sidste chance for at få et barn, fordi lægerne siger at mit bækken nu er så dårligt at det vil være uforsvarligt at få et barn mere efter dette. Så hvordan denne graviditet end går så får jeg aldrig andre chancer for et barn mere. Og jeg vil heller ikke have et andet barn. Jeg vil have at det her barn skal leve og have det godt og at jeg skal gå tiden ud og barnet skal komme til verden sundt og friskt fordi jeg elsker den her lille spire i maven så meget 

Der er ikke nogen form for behandling for det med moderkagen siger de. Hvis jeg begynder at bløde så gør jeg det og de kan ikke forebygge eller forhindre det. Jeg skal dog gå til flere scanninger for at se om moderkagen retter sig på plads, men det er for at de kan følge med i om kejsersnit er nødvendigt. Og jeg vil bare ikke have kejsersnit. Jeg har fibromyalgi og det gør bla at operationer er mere komplicerede og sår heler dårligere og at man generelt er meget længere tid om at komme sig og overlægen har frarådet kejsersnit af de årsager. Men nu kan jeg så risikere at blive tvunget til det alligevel

Det skal bare gå i orden det hele og det skal bare rette sig og jeg skal bare være en af flertallet hvor det hele ordner sig af sig selv

Ud over dette var Mini meget stille som altid og faktisk nærmest for stille syntes JM der scannede. Men det skulle vi også følge op på ved næste scanning. Men nu har jeg da fået en forklaring på hvorfor jeg ikke mærker liv. Mini ligger med numsen ud mod min mave og med fødderne ind mod mine indvolde. Derfor kan jeg ikke mærke sparkene, men det betyder så også at den de sidste mange uger har ligget i den samme stilling hele tiden siger JM. Og det skal den faktisk ikke. Vi fik dog ikke nogen nærmere forklaring ang. dette.  

Man kunne ikke se kønnet, da Mini (ligesom sin storesøster) stædigt holdt benene krydsede  Men vi tager til en kønsscanning for jeg vil vide det!

(Hvis der er nogle som læser dette som kender en som havde lavtliggende moderkage som det gik galt for, så vil jeg helst ikke høre om det. Solstrålehistorier modtages dog med kyshånd).

Altså jeg kender en hvis moderkage først rykkede sig op til sidst, og hun blev lykkelig da hun jo så kunne føde normalt! Men hun sprækkede så fra hoved til hale.. næsten.. Men det var også den først og hun var en ride pige!

Så krydser fingre for dig og sender en KÆME BAMSE KRAMMER!

Amandas-mor skriver:

I dag har vi været til MD og set vores lille smukke Mini inde i maven igen. Som altid var Mini meget stille, men vejede det den skulle og var på alle måder sund og rask. Det var så vidunderligt at se den lille igen

Min glæde blev dog totalt overskygget af at min moderkage stadig er lavtliggende (det blev første gang opdaget til en ekstra scanning for nogle uger siden hvor de sagde at det intet betød så længe den rettede sig til 20 ugers scanningen). Den har ikke rettet sig og er stadig lavtliggende. Så fortalte jordemoderen som scannede at det normalt retter sig senere, og at det normalt intet som helst betyder. Men i nogle tilfælde kan det medføre at man skal have kejsersnit fordi moderkagen dækker for fødselsvejen og det ellers er meget farligt pga bla risiko for alvorlig blødning hos mor og/eller barn. Desuden var der en risiko for at jeg kunne begynde at bløde og jeg og barnet kunne miste meget blod og jeg kunne gå i fødsel før tid og evt at barnet så ikke ville klare den. Jeg er bare fuldstændig ødelagt over den besked, for selv om det er så få det sker for og chancerne er størst for at det hele går fint så kan jeg bare næsten ikke rumme at have det der hængende over hovedet. Ydermere så ved jeg at det her er min sidste chance for at få et barn, fordi lægerne siger at mit bækken nu er så dårligt at det vil være uforsvarligt at få et barn mere efter dette. Så hvordan denne graviditet end går så får jeg aldrig andre chancer for et barn mere. Og jeg vil heller ikke have et andet barn. Jeg vil have at det her barn skal leve og have det godt og at jeg skal gå tiden ud og barnet skal komme til verden sundt og friskt fordi jeg elsker den her lille spire i maven så meget 

Der er ikke nogen form for behandling for det med moderkagen siger de. Hvis jeg begynder at bløde så gør jeg det og de kan ikke forebygge eller forhindre det. Jeg skal dog gå til flere scanninger for at se om moderkagen retter sig på plads, men det er for at de kan følge med i om kejsersnit er nødvendigt. Og jeg vil bare ikke have kejsersnit. Jeg har fibromyalgi og det gør bla at operationer er mere komplicerede og sår heler dårligere og at man generelt er meget længere tid om at komme sig og overlægen har frarådet kejsersnit af de årsager. Men nu kan jeg så risikere at blive tvunget til det alligevel

Det skal bare gå i orden det hele og det skal bare rette sig og jeg skal bare være en af flertallet hvor det hele ordner sig af sig selv

Ud over dette var Mini meget stille som altid og faktisk nærmest for stille syntes JM der scannede. Men det skulle vi også følge op på ved næste scanning. Men nu har jeg da fået en forklaring på hvorfor jeg ikke mærker liv. Mini ligger med numsen ud mod min mave og med fødderne ind mod mine indvolde. Derfor kan jeg ikke mærke sparkene, men det betyder så også at den de sidste mange uger har ligget i den samme stilling hele tiden siger JM. Og det skal den faktisk ikke. Vi fik dog ikke nogen nærmere forklaring ang. dette.  

Man kunne ikke se kønnet, da Mini (ligesom sin storesøster) stædigt holdt benene krydsede  Men vi tager til en kønsscanning for jeg vil vide det!

(Hvis der er nogle som læser dette som kender en som havde lavtliggende moderkage som det gik galt for, så vil jeg helst ikke høre om det. Solstrålehistorier modtages dog med kyshånd).

Har en veninde som havde samme problem som dig.. Hun begyndte at bløde i uge 34 men alt så fint ud.. Et par dage efter tog blødningen til, og hun røg til akut kejsersnit.. Hun har i dag en pige på 5 uger som klarer sig fortræffeligt på trods af en fødselsvægt på 1900gr.. sender en krammer i din retning