Virkelig brug for hjælp ang min svigermor der brokker sig!

Jeg er ikke sikker på at det vil løsne op for situationen ved at "sætte hende på plads" og det er vel dertil I gerne skulle nå.

Min erfaring efter at have arbejdet med mennesker og pyske er at kritrik/brok ofte dækker over usikkerhed og spørgsmål, så når vi som mennersker har overskud og det ikke er så føelsesmæssigt svært kan vi godt stille spørgsmålene, men når det er tæt på og føelsesmæssigt svært kommer det tit ud som kritik/brok.

Jeg vil anbefale Jer at prøve at sætte jer ned sammen med svigermor og fortælle hende at I er kede af det og opfattede hendes udbrud den anden dag som en angreb. Snak med hende og hør hvilke bekymringer/spørgsmål hun måtte have? Som mor og svigermor er det jo helt naturligt at hun måske har nogle bekymringer der gør at hun har handlet på den måde, hvilket selvfølgelig ikke er ok, men I kan vise hende at I kan tale om tingene på en pæn måde og måske lærer hun også noget i processen.

Jeg håber at I får løst det med svigermor så I alle sammen kan glæde Jer over den lille ny der er på vej ;0)

Anonym skriver:

Hej allesammen jeg ved virkelig ikk hvad jeg skal gør mig og kæresten er gravide kom meget som et Cock da vi kun har vært sammen i to mdr men kendt hinanden i 8 år men vi har valgt og beholde ! Men har så en søn i fårvejen som ikk har noget med sin far og gør hans fars valg! Men igår sidder vi ved 22 tiden og hugger og ser tv lige pludselig kommer min svigermor ku godt mærke der var noget hun kommer hen til mig og begynder og kalde mig uansvarlig tøs og siger det synd for min søn han at vi vælger og skal ha et barn han er næsten 3 år og begynder og køre i min sag om min søn ikk ser hans far jeg bliver gal og svare igen at min sag om min søns far skal hun bare lukke med for hun kende ikk sagen !! Jeg bliv virkelig gal og ked af det græd virkelig (homoner ) nok hvad ville i gøre ? Hun var helt oppe og køre og vi mået be hende om og gå !

Prøv at vende situationen om, hvordan ville du have det hvis din søn kom hjem og fortalte du skulle være farmor, forholdet var ganske få måneder gammelt og hun i forvejen havde et barn der ingen kontakt havde til sin far? Jeg tror det ville gøre dig urolig og spekulere meget over om det nu også er det rigtige valg, som mor ved man hvor hårdt det er at have børn og hvor meget det har af omkostninger?

Jeg synes du skulle sætte hende ned og tage samtalen med hende. Få hende forklaret omstændighederne omkring dit første barn og hvilke grunde I havde til at få barnet sammen.

Ciss skriver:

I så fald er det vel synd for alle, som får småsøsken og er under skolealder?

Det argument holder nu da i hvert fald ikke!

Det lyder mere, som om hun ikke er enig i sin søns valg - og så er det enklere for hende at rette det mod dig, som er det fysiske symbol på det hele - end at skulle se i øjnene, at hendes søn ikke er enig med hende i denne sag i det hele taget.

Lad din kæreste tage en god og rolig snak med hende. Han må stå for sit valg over for hende, og hun må acceptere, at dette ikke er en del af hans liv, som hun kan kontrollere.

 

Helt enig